3. Lyngbyvej, sikring mod oversvømmelse, Østerbro og Bispebjerg (2018-0288251)

Teknik- og Miljøudvalget skal tages stilling til, om den eksisterende gangtunnel under Lyngbyvej skal anvendes til skybrudsformål for at reducere risikoen for oversvømmelse af Lyngbyvej under skybrud.

Sagsfremstilling

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at gangtunnel under Lyngbyvej overgår til skybrudsformål uden mulighed for anvendelse af fodgængere, jf. scenarie 1 i afsnittet ’Løsning’.

Problemstilling

Lyngbyvej ved Ryparken har siden 2010 været lukket syv gange pga. oversvømmelse under skybrud. Svanemøllen skybrudstunnel, der forventes etableret i 2027, vil reducere risikoen for oversvømmelse af Lyngbyvej markant (Klimatilpasning- og skybrudssikring af København, Borgerrepræsentationen 26. november 2015). Indtil skybrudstunnellen er etableret, vil det være muligt at reducere risikoen for oversvømmelse af Lyngbyvej ved at den eksisterende gangtunnel under Lyngbyvej omdannes til skybrudsbassin og pumpestation. Fodgængere og cyklister vil udelukkende kunne anvende den gang- og cykelbro over Lyngbyvej, der er placeret samme sted som gangtunnelen, jf. bilag 2.

Teknik- og Miljøudvalget skal på den baggrund tage stilling til, om den nuværende gangtunnel under Lyngbyvej fremadrettet alene skal anvendes til at sikre Lyngbyvej mod oversvømmelse.

Løsning

Det er muligt at sikre Lyngbyvej mod oversvømmelse ved enten at anvende gangtunnellen eller etablere en rørledning på tværs af Lyngbyvej. Udover gangtunnellen er der i dag en gang- og cykelbro over Lyngbyvej samme sted som gangtunnellen. Gang- og cykelbroen blev anlagt i 2014 på baggrund af beboerønsker om bedre stiforbindelser i området. Gang- og cykelbroen opfylder krav til hældninger mv., så den kan bruges af kørestolsbrugere og gangbesværede, hvilket gangtunnellen ikke gør. 

Forvaltningen og HOFOR har undersøgt to mulige scenarier:

Scenarie 1 - Skybrudsløsning med inddragelse af gangtunnelen
Skybrudsløsningen designes, så gangtunnellen kun kan anvendes som regnvandsbassin og pumpestation, løsningen vil blive takstfinansieret.

HOFOR og forvaltningen vurderer, at scenarie 1 er den mest hensigtsmæssige løsning i forhold til udgifter, anlægsrisici og drift. Gangtunnellen kan rumme ca. 700 m3 vand, og dermed vil scenarie 1 reducere risikoen for oversvømmelse af Lyngbyvej med ca. 50 %. Oversvømmelsesrisikoen reduceres yderligere, når Svanemøllen skybrudstunnel forventeligt er etableret i 2027. Projektet kan anlægges uden konsekvenser for trafikken på vejen i anlægsfasen. Der vil for Københavns Kommune med scenarie 1 være en besparelse på fremtidig drift og vedligeholdelse af gangtunnellen på ca. 70.000 kr. pr. år, jf. økonomiafsnittet.

Scenarie 1 vurderes at skulle myndighedsbehandles af BaneDanmark, Vejdirektoratet, Københavns Kommune og Fredningsnævnet. De anslåede anlægsomkostninger er ca. 11 mio. kr. Projektet er takstfinansieret, så HOFOR betaler udgifterne over spildevandstaksterne.

Scenarie 2 - Skybrudsløsningen uden inddragelse af gangtunnelen
Skybrudsløsningen designes, så gangtunnelens nuværende funktion bibeholdes. Dette vil kræve anlæg af en ny rørledning på tværs under Lyngbyvej, løsningen vil blive takstfinansieret.

Dette scenarie omfatter etablering af en ny rørledning på tværs under Lyngbyvej, hvilket medfører betydelig risiko for lukning af Lyngbyvej i anlægsfasen og fordyrelse af projektet. En rørledning kan ikke rumme samme mængde vand (ca. 700 m3) som gangtunnellen og giver derfor ikke samme reduktion i risikoen for lukning af Lyngbyvej under skybrud. HOFOR har oplyst forvaltningen, at Radius har reserveret en placering til et 132 KW højspændingskabel tæt på der, hvor et eventuelt rør ville kunne etableres. Det udfordrer rørløsningen yderligere. De anslåede anlægsomkostninger for anlæg af et rør er ca. 19 mio. kr.

Anlæg af en ny rørledning giver ikke samme sikkerhed for, at Lyngbyvejen ikke oversvømmes som hvis man anvender gangtunnellen til skybrudsformål, og er forbundet med betydelige risici i anlægsfasen. Forvaltningen anbefaler derfor scenarie 1.

Anvendelse af gangtunnellen og gang- og cykelbroen

Forvaltningen har i maj og juni 2018 gennemført en undersøgelse af anvendelsen af henholdsvis gangtunnellen under og gang- og cykelbroen over Lyngbyvej. Af den fremgår det, at der i undersøgelsesperioden dagligt passerede 1260 gående gennem gangtunnellen og 2127 gående og cyklende over gang- og cykelbroen. En spørgeundersøgelse fra 2018 viste, at de primære årsager til at bruge gangtunnellen frem for gang- og cykelbroen var, at det blev opfattet som nemmere. Resultatet af undersøgelsen fremgår af bilag 3. Det er forvaltningens vurdering, at nedlæggelse af gangtunnellen ikke vil medføre væsentlige gener for cyklende og gående.

Gangtunnellen ejes af Vejdirektoratet, men driftes af Københavns Kommune. Samtidig er tunnellen beskyttelsesrum, der administreres af Hovedstadens Beredskab. Vejdirektoratet og Hovedstadens Beredskab har meddelt, at de er indforstået med, at gangtunnellen overgår til skybrudsformål. Teknik- og Miljøforvaltningen har rettet henvendelse til Handicaprådet, lokaludvalgene i Bispebjerg og Østerbro. Handicaprådet har ikke bemærkninger til, at gangtunnellen nedlægges. Bispebjerg og Østerbro Lokaludvalg er positive overfor en nedlæggelse af gangtunnellen. Bispebjerg Lokaludvalg har ønsket bedre skiltning, mere lys på broen og hurtigere adgang til gangbroen fra perronen på Ryparken station. Forbedringer af tilgængelighed og belysning er ikke en del af projektet, men forvaltningen vil undersøge, om det er muligt at imødekomme ønsket på et senere tidspunkt.

Økonomi

Projektet er takstfinansieret og udføres af HOFOR. Anlægsomkostningerne for scenarie 1 er ca. 11 mio. kr. og for scenarie 2 ca. 19. mio. kr. For Københavns Kommune vil der ved scenarie 1 være en besparelse af fremtidig drift og vedligeholdelse af gangtunnellen på ca. 70.000 kr. pr. år. De ca. 70.000 kr. tilbageføres kommunekassen i en sag om bevillingsmæssige ændringer, når projektet er gennemført og ibrugtaget. Projektet er ikke omfattet af anlægsmåltallet.

Videre proces

På baggrund af valg af scenarie vil HOFOR i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejde et løsningsforslag, der kan anvendes til myndighedsbehandling af projektet. Anlægsperioden efter myndighedsbehandlingen forventes at være ca. 6 måneder. Det forventes, at løsningen kan være implementeret i efteråret 2019.

Pernille Andersen

                                   /Lone Byskov

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 7. januar 2019

 Indstillingen blev godkendt uden afstemning.