Studentermedhjælper til Københavns Stadsarkiv

Københavns Stadsarkiv søger en studentermedhjælper 13 timer om ugen til vejledning af brugerne på Stadsarkivets læsesal samt til vekslende opgaver i forbindelse med publikumsafdelingens forskellige opgaver.

Arbejdsopgaver

  • Vejledning af brugere af den fysiske læsesal og stadsarkivets digitale platforme
  • Besvarelse af forespørgsler og udførelse af mindre undersøgelser
  • Registreringsopgaver, skanning og kopiering
  • Up-load af tekster og billeder

Om dig

  • Studerer historie eller etnologi
  • Har lyst til vejlederrollen
  • Gode it-kompetencer
  • God til at læse håndskrift
  • God til at formulere dig på skrift
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Interesseret i Københavns kulturhistorie
  • Erfaring med registrering af arkivmateriale og fotos er en fordel

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende aftale (HK-overenskomst).

Stillingen er på 13 timer om ugen med tiltrædelse den 1. september 2020. Stadsarkivets læsesal er åben tirsdag, onsdag og torsdag. Vi forventer, at dine arbejdstimer fleksibelt kan lægges indenfor denne tidsramme efter aftale.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte arkivar Nicolai Eberholst på 2464 0337.

Om Københavns Stadsarkiv
Københavns Stadsarkiv er en del af enheden Historie & Kunst i Kultur og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune. Enheden omfatter endvidere Nikolaj Kunsthal, Thorvaldsens Museum og Københavns Museum.

Kultur- og Fritidsforvaltningen
I Kultur- og Fritidsforvaltningen tror vi på, at tillid og samarbejde både øger medarbejdernes trivsel og højner kvaliteten, produktiviteten og vores evne til at gå nye veje.

Søg via nedenstående link senest fredag den 7. august 2020
Vi forventer at afholde samtaler den 20. august 2020.