Spørgsmål til overdragelsen af driften til grundejerne

Hvorfor kan kommunen ikke fortsat sørge for belysningen på private arealer?

Det er ikke en kommunal opgave at belyse private arealer. Derfor kan kommunen som udgangspunkt ikke lovligt påtage sig at gøre dette, med mindre der er særlige almene, offentlige hensyn, der gør sig gældende, jvf. Lov om private fællesvejes §7 og Kommunalfuldmagten. Derfor bliver belysningsanlægget på private matrikler overdraget til grundejeren selv.

Hvornår er der tale om et alment offentligt formål?

Der er tale om et alment offentligt formål, når en vej tjener som færdselsvej for udefrakommende trafikanter, det vil sige hvor folk ikke har et ærinde på selve matriklen. Færdsel fra f.eks. hjemmepleje og postbud tjener derfor ikke et alment, offentlig formål, når de har ærinde på selve matriklen. 

Hvis jeg mener, at vores belysning tjener et alment offentligt formål, hvad skal jeg så gøre?

Hvis I mener, at jeres private veje og stier tjener et alment offentligt formål, bør I kontakte kommunen via den kontaktinformation, som står i jeres høringsbrev. I skal konkret beskrive, hvordan jeres område bliver anvendt af offentligheden, det vil sige gøre rede for, at dem som færdes på området ikke har et ærinde på jeres matrikel. 

Hvornår kan kommunen drive belysning på private arealer?

Forvaltningen driver fortsat gadebelysningen på alle de private fællesveje og på private arealer med særligt offentligt hensyn til at opretholde belysningen. Det er f.eks. stier og veje, der skaber forbindelse mellem to offentlige rum, og hvor der dermed også vil være udefrakommende trafik.

Hvorfor har kommunen drevet belysningen indtil nu?

I forbindelse med udskiftningen af Københavns gadebelysning til nyt LED-lys har Teknik- og Miljøforvaltningen opdaget, at den hidtil af historiske årsager har drevet gadebelysning på en række private arealer, som forvaltningen ikke har ansvaret for at belyse.

Hvornår får vi overdraget driften og vedligeholdelsen af belysningen på vores private matrikel?

I vil blive varslet et år inden kommunen nedtager eller overdrager belysningsanlægget til jer. Alle berørte grundejere vil modtage et høringsbrev. Det er dog ikke alle beboere i lejlighedsbyggerier, som modtager et brev fra kommunen. Det er kun selve ejeren af matriklen og administratorer, der modtager et høringsbrev. 

Hvordan er belysningsmateriellet prissat?

Belysningsmateriellet er prissat efter erfaringspriser i vores seneste udskiftning af gadebelysning. Herefter nedskrives belysningsmateriellets værdi ud fra anlæggets alder. Det er vurderet, at belysningsmateriellet ikke har nogen værdi efter 10 år. Herudover trækkes den udgift fra, som kommunen skulle anvende for at tage anlægget ned. 

Hvem skal betale for at omlægge forsyningen af det anlæg, vi får overdraget?

Kommunen afholder udgifterne forbundet med at koble anlægget fra Københavns Kommunes forsyningsnet. Grundejeren betaler selv for tilslutning til egen forsyning og eventuel tilmelding til Dong/Radius. Grundejer betaler selv for omlægning af ledninger, hvis der er behov for dette ved tilslutning til egen forsyningskilde. 

Hvor mange penge skal vi forvente at bruge på el pr. lampe fremover?

Det forventes, at hver lampe har et el-forbrug på ca. 300 kr. pr. år – det afhænger blandt andet af om lampen er med eller uden LED. 

Hvordan får jeg information om mit belysningsanlæg?

Det er muligt at få den information, som Teknik- og Miljøforvaltningen har om belysningsanlægget, f.eks. information om hvilken lyskilde der sidder i lampen. Man skal sende en mail til belysning@tmf.kk.dk. I emnefeltet skrives ”Høringssvar <indsæt jeres vejnavn/område>”.

Se Københavns Borgerrepræsentations beslutning om overdragelse af belysning på private arealer