6. Opfølgning på temadrøftelse om udsatte borgere med grønlandsk baggrund (2019-0134887)

Resumé

I forbindelse med Socialudvalgets temadrøftelse om udsatte borgere med grønlandsk baggrund den 3. april 2019 bad udvalget om en opdateret version af sagen med bud på mulige løsningsforslag for en styrket indsats på området.

Sagsfremstilling

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

  1. at Socialudvalget beslutter, om Socialforvaltningen skal arbejde videre med et eller flere løsningsforslag, jf. rammepapiret for indsatser målrettet udsatte borgere med grønlandsk baggrund (bilag 1), frem mod Budget 2020.  

Problemstilling

På Socialudvalgets møde den 3. april 2019 blev udvalget forelagt en temadrøftelse om udsatte borgere med grønlandsk baggrund. Udvalget ønskede en opdateret version af sagen med løsningsforslag.

Løsning

Ifølge Socialstyrelsen bor der ca. 15.000 borgere med grønlandsk baggrund i Danmark. Langt de fleste er velfungerende, men en mindre del af gruppen oplever udfordringer, når de kommer til Danmark, og ender af forskellige årsager med at leve en udsat tilværelse. Der er en generel overrepræsentation af borgere fra Grønland i udsattemiljøet i København. På Sundholm var ca. 47 pct. af pladserne på herbergstilbuddene belagt af borgere med grønlandsk baggrund medio maj 2019. Det er en stigning på 4 pct. point siden begyndelsen af 2019.

Det er Socialforvaltningens erfaring, at en del af de sårbare grønlandske borgere opholder sig i København i flere måneder, før de søger hjælp i det offentlige system. Det er ikke alle i gruppen af sårbare borgere med grønlandsk baggrund, der er i målgruppen for forvaltningens tilbud og indsatser. Socialforvaltningens målgruppe er borgere, der har behov for støtte i forhold til deres handicap, sindslidelse, misbrug, kriminalitet, hjemløshed eller mistrivsel.

Løsningsforslag på området

Socialforvaltningen har spurgt en række organisationer og fageksperter, om hvad der er de vigtigste opmærksomhedspunkter i forhold til målgruppen i København. Det drejer sig bl.a. om Kirkens Korshær, Foreningen Grønlandske Børn, Koefoeds Skole, Liva Rehab, Reden København og Det Grønlandske Hus København.

Organisationerne peger på, at gruppen generelt har en dårlig sundhedstilstand. Derudover har langt de fleste et misbrug af særligt alkohol og hash. Mange har i tillæg hertil været udsat for seksuelle overgreb, og derudover oplever gruppen også, at sprog og kultur er store barrierer, når de kommer til Danmark. Meningsfulde netværk og beskæftigelse nævnes af organisationerne som to centrale elementer i forholdt til at løfte flere fra gruppen ud af udsathed.

En realisering af løsningsforslagene kræver en budgettilførsel og kan indgå i Budget 2020.

Øget opsøgende og helhedsorienterede indsats målrettet hjemløse udsatte borgere med grønlandsk baggrund 

Rådet for Socialt Udsatte peger på, at det ofte er nødvendigt at arbejde opsøgende, hvis man ønsker at nå de mest socialt udsatte. Mere opsøgende og helhedsorienteret arbejde vil derfor øge forvaltningens mulighed for at støtte flere i målgruppen, som enten bor på herberg eller er i risiko herfor, i overgangen fra hjemløshed til et mere selvhjulpen liv, hvis muligt i egen bolig.

1. Opnormering af opsøgende medarbejdere: Socialforvaltningen har i dag én satspuljefinansieret opsøgende medarbejder, som arbejder målrettet med en helhedsorienteret og håndholdt støtte til målgruppen. Arbejdet tager udgangspunkt i ICM-metoden (Intensive Case Management), der indgår i Socialforvaltningens Housing First-strategi.  Med henblik på at øge målgruppens adgang til social støtte og opfyldelse af basale behov kan den eksisterende opsøgende indsats udvides med tre medarbejdere. De tre opsøgende medarbejdere placeres foreløbigt i Hjemløseenheden med henblik på at afklare, om opgaven på sigt skal håndteres af andre. Der er i indsatsen mulighed for at bevillige økonomisk hjælp til hjemrejse, hvis borgeren har et ønske om at vende hjem til Grønland, og det vurderes, at borgeren kan få en mindre udsat tilværelse der. Forvaltningen er i dialog omkring et samarbejde med Kofoeds Skole i Nuuk om modtagelsen af en hjemvendt borger og en social indsats. Indsatsen kræver en finansiering på 1,5 mio. kr. årligt.

Den opsøgende indsats vil også medføre en afledt udgift på 2,5 mio. kr. årligt til borgere i indsatsen, der ikke allerede er indskrevet på en herbergsplads eller er i rusmiddelbehandling. Den faktiske udgift til herbergspladser og rusmiddelbehandling er på i alt 7,9 mio. kr. årligt for alle borgerne i indsatsen, hvis man medregner dem, der allerede er indskrevet på en herbergsplads, ved indsatsens begyndelse. Dertil kommer også udgiften til sundhedsudgifter til regionen, som er under beregning. Dette løsningsforslag kan nedskaleres til færre medarbejdere.

2. Frikøb af to ½ medarbejdere til en helhedsorienteret indsats: Dette løsningsforslag forudsætter, at forslaget om en opnormering af opsøgende medarbejdere iværksættes, jf. ovenfor. For at understøtte en helhedsorienteret indsats til borgeren frikøbes ½ medarbejder fra rusmiddelbehandlingen og ½ medarbejder fra jobcentret. De frikøbte medarbejdere vil indgå i fremskudte tværfaglige møder. Herved vil der være en bedre koordinering, og der arbejdes helhedsorienteret med borgerens situation. Indsatsen kræver en finansiering på 1,0 mio. kr. årligt.

3. De grønlandske huse som sociale ambassader: Københavns Kommune henvender sig til staten om en styrket indsats i de grønlandske huse sammen med de tre andre byer med et grønlandsk hus. Der er et grønlandsk hus i København, Aalborg, Aarhus og Odense.

En øget sundhedsindsats, herunder rusmiddelbehandlingen til gruppen af udsatte borgere med grønlandsk baggrund

En stor del af de socialt udsatte borgere med grønlandsk baggrund i København har rusmiddelproblemer, især relateret til brug af alkohol og hash. Undersøgelser tyder på, at udsatte borgere fra Grønland har et større alkoholmisbrug end den øvrige gruppe af socialt udsatte i Danmark. Med henblik på i højere grad at kunne imødekomme målgruppens behov for misbrugs- og sundhedsbehandling, kan der iværksættes to forslag, der understøtter dette.

1. Fremskudt rusmiddelbehandling: Dette løsningsforslag forudsætter, at forslaget om en opnormering af opsøgende medarbejdere iværksættes, jf. ovenfor. Der afsættes midler til 1½ årsværk til fremskudt rusmiddelbehandling. Indsatsen forankres i Center for Rusmiddelbehandling København og kobles tæt med Hjemløseenhedens indsats. En fremskudt behandling kan være med til at motivere og fastholde gruppen med en rusmiddelproblematik i behandling. Forslaget har et finansieringsbehov 750.000 kr. årligt til 1½ årsværk til fremskudt rusmiddelbehandling.

2. Sundhedstilbud: Socialforvaltningen henvender sig til Region Hovedstaden med en forespørgsel om, hvorvidt regionen vil finansiere den nuværende og en eventuelt øget indsats i kommunens Sundhedsteam overfor den samlede målgruppe af udsatte borgere.

Økonomi

Hvis alle løsningsforslag skal realiseres, skal der i alt tilføres 5,75 mio. kr. i 2020.

Indsats

i 1000. kr. pr. år

3 opsøgende medarbejdere

Afledte udgifter til herbergspladser og rusmiddelbehandling

Afledte sundhedsudgifter

1.500

2.500

under beregning

Frikøb af to halve årsværk i jobcentret og i rusmiddelbehandlingen

1.000

1½ årsværk til fremskudt rusmiddelbehandling

750

Sundhedsindsats, dialog med Regionen.

0

I alt

5.750

Videre proces

Hvis Socialudvalget ønsker at iværksætte en eller flere løsningsforslag målrettet udsatte borgere med grønlandsk baggrund, vil Socialforvaltningen udarbejde de relevante budgetnotater med henblik på forhandlingerne for Budget 2020.

 

Nina Eg Hansen

                                     / Eva Stokbro Jensen

Beslutning

Kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling

Udvalget besluttede, at forvaltningen skulle arbejde videre med alle løsningsforslagene.