2. Høring af Københavns Kommunes handicappolitik 2018-2022 (2017-0300763)

Københavns Kommunes Handicappolitik udløber ved udgangen af 2017. Socialudvalget skal derfor godkende, at Socialforvaltningens udkast til en ny handicappolitik sendes i høring i de øvrige fagudvalg samt i relevante organisationer og råd.

Sagsfremstilling

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

  1. at Socialudvalget drøfter udviklingen af handicapområdet, og 

  2. at Socialudvalget godkender, at udkastet til Københavns Kommunes Handicappolitik 2018-2022 sendes i høring.    

Problemstilling

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 27. januar 2011 Københavns Kommunes Handicappolitik for perioden 2011–2017. Den eksisterende handicappolitiks sigte er at fungere som en retningsgivende handlingspolitik for alle kommunens forvaltninger og være et aktivt redskab for forvaltningens medarbejdere. Handicappolitikken bygger på sektoransvarlighedsprincippet, og går dermed på tværs af alle kommunens forvaltninger.

Københavns Kommune har allerede mange gode initiativer og tilbud til borgere med handicap, som vi skal fortsætte med og videreudvikle. Den nye handicappolitik skal derfor bygge videre på den forrige og sætte rammen for den faglige udvikling på handicapområdet. Målet med politikken skal samtidig være at sikre borgernes livskvalitet og inklusion, og at borgerne er tilfredse med samarbejdet med kommunen.

Løsning

Socialforvaltningen har i samarbejde med de øvrige forvaltninger udarbejdet et forslag til en ny handicappolitik for Københavns Kommune gældende for perioden 2018-2022. De respektive forvaltninger har bidraget med input og inspiration til de målsætninger, som særligt vedrører den pågældende forvaltning. Handicappolitikken er således et fælles forvaltningsprodukt, som efter behandling i Socialudvalget sendes i høring i de øvrige politiske udvalg samt i relevante organisationer og råd.

Handicappolitikken angiver de overordnede indsatsområder og skal følges op af konkrete implementeringsplaner. Det er de respektive forvaltningers ansvar at udarbejde disse planer, som også skal godkendes i de stående fagudvalg.

Det har været vigtigt at invitere og involvere centrale aktører og interessenter i udarbejdelsen af den nye politik. Derfor har der i juni måned 2017 været afholdt to workshops på Rådhuset, som har været åbne for alle. Her har borgere med handicap, pårørende, politikere og medarbejdere fra de forskellige forvaltninger drøftet handicapområdet og kommet med input til den nye politik. Drøftelserne har taget udgangspunkt i det, der i dag fungerer godt, områder, hvor vi med fordel kan forbedre os, og endelig er der blevet diskuteret drømme og visioner for fremtidens handicapområde i Københavns Kommune.

Indholdet i en fremtidig handicappolitik er også blevet drøftet i Borgercenter Handicap, Ungepanelet, Centerrådet og Forældrerådet under Borgercenter Handicap samt i centerfællesskaberne gennem eksisterende fora – dvs. lokale centerråd, forældreråd samt venskabsforeninger. 

Visionen i Københavns Kommunes handicappolitik 2018-2022 er, at københavnere med handicap har mulighed for at leve et selvstændigt liv med høj livskvalitet. Den opgave er vi sammen om, pårørende, civilsamfundet, kommunen, virksomheder og ikke mindst borgerne selv. Vejen dertil forudsætter en habiliterende og rehabiliterende tilgang, hvor vi tror på, at alle kan støttes til at opnå et meningsfuldt liv på egne præmisser.

Rehabilitering og habilitering beskriver den proces, der foregår, når en borger med hhv. erhvervet eller medfødt funktionsnedsættelse opnår og opretholder bedst mulig funktions- og mestringsevne, selvstændighed og deltagelse i samfundet.

Politikken er bygget op over fire overordnede temaer:

Det gode liv, som har fokus på livskvalitet. Det gode liv er forskelligt fra person til person, og begrebet livskvalitet rummer derfor friheden til selv at vælge hvad, der gør livet godt at leve. Det kan være at mestre sin egen hverdag, at leve et sundt liv eller måske oplevelsen af at have trygge rammer.

Deltagelse, som rummer alt fra deltagelse i egen sag – herunder muligheden for selv at vælge til og fra, til deltagelse i forskellige aktiviteter både på bosteder og i lokalsamfundet. Tilgængelighed i byens rum spiller her en stor rolle.

Netværk, som er vigtig for alle mennesker, og som kan være ekstra vigtig i en hverdag, hvor man har brug for lidt ekstra hjælp. Temaet har fokus på frivillighed, ensomhed, inddragelse af pårørende mm.

Skole, uddannelse og beskæftigelse, som giver os noget at stå op til om morgenen, uanset om vi har en én- eller otte timers arbejdsdag, fuldtidsstudie eller aftenkurser. Temaet har fokus på uddannelsesmuligheder samt et rummeligt arbejdsmarked, hvor alle har mulighed for at bidrage.

Ligesom resten af landets kommuner har Københavns Kommune økonomiske udfordringer på handicapområdet. Andelen af københavnere med handicap stiger i disse år, hvilket bl.a. skyldes et stigende antal børn og unge, der bliver diagnosticeret, og at flere borgere lever i længere tid med deres handicap og dermed får et større behov for pleje og omsorg. Der er på mange måder tale om en positiv udvikling, når flere borgere bliver diagnosticeret og dermed kan få den rette hjælp, og at borgere med handicap ligesom den øvrige befolkning lever længere. Udviklingen stiller dog samtidig flere og større økonomiske og faglige krav til os som kommune. Denne udfordring adresseres i handicappolitikken.

Økonomi

Handicappolitikkens principper og målsætninger har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. Initiativer i handleplanen med behov for ekstra bevilling vil indgå som budgetforslag i budgetforhandlingerne. Første gang i forbindelse med budget 2019.

Videre proces

Handicappolitikken sendes i høring i Økonomiudvalget og de fem fagudvalg samt Handicaprådet, Danske Handicaporganisationer København, Forældrerådet, Centerrådet og Ældrerådet. Udkastet bliver også lagt på Københavns Kommunes høringsportal, så alle interesserede har mulighed for at læse med og give feedback. Bemærkninger indarbejdes i handicappolitikken forud for Socialudvalgets behandling af politikken i december 2017. Efterfølgende forventes handicappolitikken forelagt Borgerrepræsentationen primo 2018. Socialudvalget forelægges en midtvejsevaluering af handicappolitikken i 2020.

 

Nina Eg Hansen

                                        /    Eva Stokbro Jensen               

 

Beslutning

Kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.

Der blev stillet følgende to ændringsforslag til 2. at-punkt:

1. At FN's handicapkonvention allerede skrives ind i visionsafsnittet, som et mål til efterlevelse.

2. At målet "Københavns kommune ansætter flere medarbejdere på særlige vilkår herunder fleksjob" på side 16 bliver erstattet med "Københavns kommune skal være blandt de bedste i kommuner i landet til at ansætte medarbejdere på særlige vilkår herunder fleksjob"

Der var afstemning om ændringsforslag 1:

For stemte: F

Imod stemte: A, B, V og Ø

Undlod at stemme: Ingen

Ændringsforslag 1 til 2. at-punkt blev ikke vedtaget.

Der var ligeledes afstemning om ændringsforslag 2:

For stemte: F

Imod stemte: A, B, V og Ø

Undlod at stemme: Ingen

Ændringsforslag 2 til 2. at-punkt blev ikke vedtaget.

Indstillingens 1. at-punkt blev drøftet.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt med en bemærkning om, at følgende skal indarbejdes i handicappolitikken:

  • Målgruppen skal tilpasses, så den også inkluderer mennesker, der arbejder med mennesker med handicap.

  • Afsnittet om økonomi omformuleres, så det ikke kan læses, som om mennesker med handicap er en byrde.

  • Handicaprådet skal årligt mødes med fagudvalgene og drøfte implementeringen af politikken.

Ø, S og B afgav følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten, Socialdemokratiet og Radikale Venstre stemmer ikke for SFs 2 ændringsforslag. For så vidt angår forslaget om at skrive FNs handicapkonvention ind, føler vi os dækket ind af indledningen, hvor det defineres at gældende lovgivning og handicapkonventionen er grundlaget for hele handicappolitiken. For så vidt angår forslaget om at kommunen skal være blandt landets bedste kommuner, hvad angår antallet af ansatte på særlige vilkår, er Enhedslisten, Socialdemokratiet og Radikale Venstre helt enig i hensigten, hvorfor vi vil arbejde for, at det indarbejdes som et ændringsforslag med opbakning fra hele BR.”

F afgav følgende protokolbemærkning:

”SF mener at København bør have en så ambitiøs, progressiv og forpligtende handicappolitik som muligt.

Vi mener at København som international hovedstad bør fremhæve de fremmeste internationale retningslinjer som udgangspunkt for vores handicappolitik. Vi mener endvidere, at København bør forpligte sig på, at løbende stræbe efter at være placeret blandt de bedste kommuner til at ansætte medarbejdere på særlige vilkår herunder fleksjob. Det er et mål, som vi håber vil kunne finde bred opbakning inden den endelige vedtagelse af handicappolitikken.

Vi ser frem til at indarbejde de forhåbentlig mange høringssvar i det videre arbejde med politikken.”