Social- og sundhedshjælpere til aftenvagt på Slottet

Vil du være med til at skabe en værdig alderdom for nogle af samfundets på én gang mest udsatte og farverige mennesker? Vi søger social- og sundhedshjælpere til regnbueplejehjemmet Slottet.   
 
Slottet er et somatisk plejehjem, med 111 meget forskellige mennesker, med særlige individuelle behov. Vi har en regnbueprofil, og placerer os derved på landkortet med andre europæiske plejehjem med fokus på at huse ældre med alternativ seksuel orientering.  
 
Vi gør os umage med at være et pleje-HJEM 
Plejen skal leve op til kravene, den faglige indsats og viden skal holdes ajour, og samtidig skal vi værne om, at beboerne føler sig hjemme og selv bestemmer, hvorledes den sidste tid bedst skal leves.  
 
”Lev stærkt hele livet” skal gennemsyre hverdagen, hvor vi søger at medvirke til at vores beboere oplever en meningsfuld og vedkommende hverdag – i frihed og tryghed.  
 
Dine kolleger er social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter (fysio-, ergo- og psykomotorisk terapeut), ernæringskoordinator, kvalitetssygeplejerske, aktivitetsfolk, administration og din afdelingsleder.  
 
Der er to ledige stillinger i aftenvagt. Stillingerne er med et fast rul, du bliver en del af et fast team og vi hjælper også hinanden på tværs af Slottet.  
 
Fagligt er vi optaget af, at plejen skal være ”tryg for beboerne og let for medarbejderne”. At gøre det rigtige – og gøre det på en måde, så det giver beboerne en oplevelse af livskvalitet, og så i den sidste tid.  
 
Vi værdsætter, at du  
  • trives med at arbejde med ældre mennesker og stolt af dit fag  
  • ser beboerne, hvor de er og er nysgerrig på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre for vores beboere  
  • er nysgerrig og åben for andres faglighed og erfaring  
  • har erfaring med at orientere dig og dokumentere ved brug af it – pc, iPads og mobiler  
  • har en høj arbejdsmoral  
Vi tilbyder dig
  • at gøre en forskel for Slottets beboere, sammen med andre gode kolleger  
  • faglig udvikling i hverdagen  
  • en stemningsfuld arbejdsplads 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Tiltrædelse den 1. september 2018.  
 
Mere information
Vil du vide mere om social- og sundhedshjælperopgaverne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maibrit Nielsen på 2422 5969.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 29. juni 2018. 
Vi afholder ansættelsessamtaler i ugerne 28, 29 og 30.  

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.