Social- og sundhedsfaglige medarbejdere til coronaberedskabet i Københavns Kommune

Vi har stadig brug for dig til at styrke coronaberedskabet på social- og sundhedsområdet i Københavns Kommune 
  
Københavns Kommune står som resten af landet i en ekstraordinær situation på grund af corona-pandemien. Kommunens kritiske funktioner som plejehjem, hjemmepleje og døgntilbud forbliver åbne. Vi forventer, at vi får brug for ekstra sundhedsfaglige, plejefaglige og pædagogiske medarbejdere til at styrke disse områder både i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og i Socialforvaltningen.   

Hvis du allerede har søgt ind i vores jobbank, skal du ikke søge denne stilling.

Vær med til at gøre en forskel 
Københavns Kommune har brug for dig, hvis du har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse.  

Vi har i øjeblikket primært brug for din hjælp og dit engagement, hvis du

  • er uddannet social- og sundhedsassistent 
  • er uddannet sygeplejerske 
  • er uddannet social- og sundhedshjælper 
  • har en anden social- eller sundhedsfaglig baggrund 
  • har gennemført dansk uddannelse

Opgaverne 
Opgaverne kan fx bestå af sygeplejefaglige opgaver. Det kan fx være at dispensere medicin, varetage sundhedsfaglige opgaver i hjemmeplejen eller hjælpe handicappede borgere og udsatte voksne, børn og unge.  
 
Hvis vi får behov for andre kompetencer inden for flere områder, opretter vi et nyt stillingsopslag.
 
Vi forventer, at du ikke har nogen mistanke om, at du har coronavirussen og kan følge regeringens anbefalinger til, hvordan vi passer på hinanden. Du skal tale og forstå dansk.
 
Ansættelsesvilkår 
Vi betaler overenskomstmæssig løn for din indsats.  
 
Hvis du ikke er dansk statsborger, skal du have gyldig opholds- og arbejdstilladelse. 
 
Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest for de arbejdsfunktioner, hvor det er nødvendigt.
 
Mere information
Vi behandler din henvendelse hurtigst muligt og vil løbende matche ansøgere med opgaver. Hvis du ikke bliver kontaktet indenfor de næste par uger, kan det skyldes, at vi lige nu ikke har brug for din arbejdskraft. Denne situation kan hurtigt ændre sig, og du kan derfor blive kontaktet på et senere tidspunkt. 

Se mere på kk.dk/brugfordig.
 
I ansøgningsprocessen stiller vi dig yderligere, afklarende spørgsmål, ligesom du kan få afklaret dine spørgsmål, hvis vi beslutter at gå videre med din ansøgning.

Vedhæft blot en kort ansøgning under 'ansøgning'.

Du kan ikke søge stillingen, hvis du tidligere har sendt os din ansøgning.

Vi har brug for dig, søg via nedenstående link
Vi vil løbende tage kontakt, så vi kan matche opgaver med ansøgere.

Endnu engang tak for din ansøgning.