Social- og sundhedsassistenter til Kastanjehusene

Er du social- og sundhedsassistent?
Vil du gøre en positiv forskel for Kastanjehusenes beboere og samtidig have mulighed for indflydelse og udvikling?

Hvis du kan sige ja til dette, så er det dig vi søger.

Hvem vi er og hvad vi tilbyder
Kastanjehusene er et somatisk plejecenter, der består af tre afdelinger med ca. 30 beboere i hver. Vi ligger smukt i grønne omgivelser i De Gamles By på Nørrebro i København. Lige nu søger vi to social- og sundhedsassistenter til stillinger i skiftende vagter (dag/aften) på 28-35 timer. Du har mulighed for at have indflydelse på din faste rulleplan, så den passer ind i dit privatliv.

Vi er optagede af at skabe en meningsfuld og positiv hverdag for vores beboere. Lige nu er vi blandt andet særligt optaget af måltiderne, hverdagslivet med fokus på både den enkelte og fællesskabet, og det fællesskab, der kan findes udenfor afdelingen, Kastanjehusene eller byen.

Fagligt er vi optaget af at konsolidere os som en afdeling, hvor kvalitet i arbejdet, tværfagligt samarbejde, selvstændige ansvarsområder og mulighed for uddannelse og udvikling er i højsædet. Vi kan derfor tilbyde:

  • at vi sætter dine kompetencer i spil – og giver dig nye
  • at du får et eller flere selvstændige ansvarsområder – afhængigt af dine interesser og kompetencer finder vi sammen ud af om det fx er som demensvejleder, praktikvejleder, forflytningsansvarlig inden for arbejdsmiljø eller noget femte
  • uddannelse inden for dit eller dine ansvarsområder
  • at blive en del af et tværfagligt team, der består af bl.a. sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, aktivitetsmedarbejdere og en terapeut (vi holder bl.a. ugentlige tværfaglige møder, hvor vi også gerne vil have dit bidrag)
  • en nærværende leder, som holder sin dør åben og giver dig mulighed for tæt sparring
  • indflydelse på dine arbejdstider – vi kører med blandede vagter og brugerønskeplaner for at tilrettelægge dem så fleksibelt som muligt
  • en åben afdeling, hvor vi investerer i dig, når du investerer i os 

Yasin Gholami, som er social- og sundhedsassistent i Kastanjehusene, fortæller: ”Det bedste ved mit job er at hjælpe beboerne. Det giver mig rigtig meget igen, når jeg kan se, at de bliver glade eller får det bedre på grund af mit arbejde. Jeg er også rigtig glad for, at jeg har mulighed for at tage ansvar og hele tiden lære nyt. Det er fx både spændende og udfordrende for mig at have medicinansvar og at løse delegerede sygeplejeopgaver. Herudover er jeg også demensvejleder, praktikvejleder, tovholder for Kastanjehusenes træning i arbejdstiden og en del af forbedringsindsatsen. Det giver mig mulighed for dagligt at lære og udvikle mine faglige kompetencer.”

Hvad ønsker vi af dig?
Vi søger social- og sundhedsassistenter, der kan se sig selv i et hus, hvor den enkelte medarbejder har indflydelse og tager ansvar. Og som ønsker at arbejde for at gøre Kastanjehusene til et attraktivt levested – et sted, hvor beboere og medarbejdere arbejder sammen om at skabe kvalitet i alle aspekter af det levede liv.

Vi ønsker kollegaer, der besidder følgende kompetencer 

  • Uddannet social- og sundhedsassistent (både nyuddannede og erfarne opfordres til at søge).
  • Brænder for at arbejde med ældre mennesker.
  • Sætter faglig udvikling og faglig kvalitet højt.
  • Har lyst til at sætte sig selv i spil i forhold til beboere og kolleger.
  • Kan strukturere hverdagen og er i stand til at tilrettelægge arbejdet selvstændigt, men som også kan arbejde i teams.
  • Tager arbejdet alvorligt, besværligheder let og ser livet fra den lyse side.

Interesseret? 
Startdato er den 1. oktober 2020 eller tidligere efter aftale. Løn efter kvalifikationer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nana Batista på 4014 8930 eller afdelingsleder Ninette Hansen på 2135 0619. Du kan også læse mere om os her.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 19. august 2020
Vi udvælger kandidater umiddelbart efter ansøgningsfristen og holder ansættelsessamtaler hurtigst muligt derefter.

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om os på vores-hverdag.dk.