Social- og sundhedsassistent til nattevagt på Botilbuddet Boserupvej i Roskilde

Genopslag

Er du vores nye nattevagt på Botilbuddet Boserupvej i Roskilde? Vi søger social- og sundhedsassistent til vores nathold på det socialpsykiatriske botilbud Boserupvej.

Lidt om os
Botilbuddet Boserupvej er et socialpsykiatrisk bosted efter SL §108. Vi har plads til 106 beboere og er en del af Center City, Københavns Kommunes Socialforvaltning, og er beliggende centralt i Roskilde lige ned til fjorden.

På Botilbuddet Boserupvej er vi ved at skabe en ny retning for beboerne og os selv. Derfor har vi brug for nogle kolleger, som via deres faglighed og empati kan hjælpe os med fortsat at komme i den rigtige retning. Vi er allerede godt i gang med dette arbejde, men vi mangler endnu flere kompetente nattevagter.

I vores arbejde lægger vi stor vægt på faglighed, empati, engagement og evnen til at finde løsninger, da disse kompetencer kan komme beboerne til gode.

Vi arbejder metodisk med Low Arousal, det motiverende interview og rehabilitering. Vi tror på, at mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig, og at dette er en individuel proces. Derfor er det vores kerneopgave at støtte beboerne i deres recovery proces.

Vi tilbyder vores nye kollega

  • en ambitiøs arbejdsplads, som vil være et af de bedste botilbud inden for socialpsykiatrien
  • et botilbud, hvor du får indflydelse, medbestemmelse og kompetenceudvikling
  • en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og fokus på trivsel
  • en ledelse, som er nærværende og lyttende, og som understøtter selvledelse

Vi søger dig, der

  • har et positivt livssyn, god humor og evner at tænke ud af boksen
  • brænder for at gøre en forskel og hjælpe samfundets svageste
  • er fleksibel og pligtopfyldende og evner at motivere dine omgivelser
  • har it-kundskaber og er vant til at dokumentere i praksis
  • kan arbejde og handle selvstændigt

Arbejdsopgaver

  • Deltage i den faglige vedligeholdelse og udvikling af praksis på botilbuddet om natten
  • Understøtte beboernes retssikkerhed og arbejde ud fra handleplaner, som tager afsæt i beboernes behov
  • Medicinhåndtering
  • Støtte og hjælpe beboerne med at opretholde en normal døgnrytme

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Arbejdstiden er 28 timer om ugen/56 timer hver anden uge og ligger fra kl. 23.00 til kl. 7.00 med forskellige startdage, da vi overlapper hinanden. Vi arbejder syv nætter i træk.
Stillingerne er med tiltrædelse snarest muligt.

Mere information
Hvis du har brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Morten Alfred Juul Olsen på 2152 0361.
Du kan også læse mere på www.centercity.dk.

Søg via nedenstående link senest søndag den 24. november 2019
Vi afholder samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.