Hvis du har sygesikringsgruppe 2, bliver nogle steder bliver tilskuddet trukket fra regningen. Du skal så selv betale den øvrige del af lægens honorar.
Andre steder skal du først betale hele regningen. Du kan derefter få tilskuddet tilbage fra kommunen.
Regningen skal være stemplet betalt, eller der skal forligge en regning med en kvittering for betaling, fx kopi af bankudskrift.
Du kan herefter sende den originale regning med cpr-nummer til:
Københavns Borgerservice
Folkeregisteret
Att.: Gruppe 2-regninger
Nyropsgade 7
1602 København V
eller aflevere dem personligt til Københavns Borgerservice Nyropsgade
De penge, du får tilbage, vil sat ind på din NemKonto.
Alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger og fysioterapeuter fastsætter selv størrelsen af honoraret for behandlingen. Behandling hos fodterapeut, psykolog og kiropraktor sker til honorar aftalt med sygesikringen.