Psykologer til den tværfaglige støttefunktion i område Brønshøj/Vanløse

Én af vores dygtige psykologer flytter til Jylland og en anden skal på barsel. Vi har derfor en fast stilling og et vikariat på fuldtid til besættelse pr. 1. april eller snarest derefter (cand.pæd.psyk. eller cand.psyk.). Stillingerne er inden for skole- og småbørnsinstitutionsområdet i Brønshøj/Vanløse og Tingbjerg.  
 
Dine arbejdsopgaver vil primært være med tidlige og tværfaglige indsatser på både småbørnsområdet og i skolerne. Du skal kunne indgå i mange forskellige kontekster og bidrage med din faglige viden og dine kompetencer i det tværfaglige arbejde.
Vi lægger vægt på at videreudvikle og dygtiggøre os fortløbende, og vi sætter pris på at være veluddannede for at kunne hjælpe flest muligt børn og unge og deres familier samt deres pædagoger og lærere, så børnene og de unge kan blive i det almene system og trives der.  
 
Vi arbejder mere konsultativt end med undersøgelser, og vores holdninger er, at vi bidrager til løsninger tættest muligt på praksisfeltet. Vi har et mål om en hurtig og kompetent indsats og arbejder gerne forebyggende i forhold til de kontekster, som børnene indgår i.  
 
Arbejdet i Børne- og Ungdomsforvaltningen udføres på baggrund af gældende lovgivning. Vi har fokus på special- og almenområdets samspil, på inklusion og tværfagligt samarbejde i forvaltningen. Vores mål er at sikre alle børns læring, udvikling og trivsel.  
 
Vi ønsker, at du  
  • er udviklingsorienteret  
  • interesserer dig for og gerne har erfaring med tidlig og tværfaglig indsats  
  • har mod på og lyst til at arbejde med de relationer, som omgiver barnet i vanskeligheder, mere end med barnet som individ  
  • inddrager forældrene og det professionelle netværk i videst muligt omfang  
  • er parat til at udvikle nye tiltag og få nye ideer  
  • er god til at prioritere, da vi hele tiden stilles i situationer, hvor arbejdsindsatsen skal afstemmes med opgaven   
Vi tilbyder 
  • arbejde med inklusion, tidlig og tværfaglig indsats  
  • faglig udvikling, herunder supervision  
  • en energi- og humørfyldt og spændende arbejdsplads i rivende udvikling  
  • en god kollegagruppe   
Den tværfaglige støttefunktion består af støttepædagoger, talehørelærere, pædagogiske konsulenter, sundhedsplejersker og 18 psykologer (betegnet Team C).  
 
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst.   
Københavns Kommune betragter forskelligheder som en ressource og opfordrer derfor alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse, til at søge stillingen.  
 
For flere informationer  
Du er velkommen til at kontakte leder af Team C, Christina Duschek, på 2491 9373.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 23. februar 2018 
 

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.