Pædagogmedhjælper til barselsvikariat i daginstitutionen Lundsgade på Østerbro

Har du erfaring med vuggestuebørn, og har du viden om vuggestuebørns udvikling? Så har vi et barselsvikariat i vuggestueafdelingen i Lundsgade!
 
Lundsgade vuggestue og børnehave tilbyder en stilling som medhjælper i et vikariat. Stillingen er på 33 timer om ugen og løber fra den 27. august 2018 og ca. et halvt år frem. Der vil være mulighed for forlængelse.
 
Lundsgade rummer omkring 110 fantastiske børn i alderen 0-6 år og 24 friske medarbejdere. Vi har hjemme i det gamle børnehospital Dronning Louises flotte lokaler med masser af lys og plads.
 
Børnehaven har tre stuer med omkring 20-22 børn pr. stue og en vuggestueafdeling med fire stuer med 11 børn på hver.
 
Vi har en dejlig stor legeplads, som vi deler med andre enheder fra klyngen. Vi ligger lige i smørhullet mellem Botanisk Have og søerne og tæt på offentlig transport.
 
Vi arbejder projektorienteret med klare målsætninger for læring i børnehøjde. Vi lægger vægt på synlig børnedokumentation for at understøtte barnets liv og læring. Vi dokumenterer dagligt i voksenhøjde ved hjælp af KbhBarn, som er Københavns Kommunes kommunikationsplatform mellem hjem og institution.
 
Kan du nikke genkendende til nedenstående, er du måske vores nye medhjælper
  • Du har erfaring fra vuggestueområdet samt viden om og interesse for vuggestuebørns udvikling
  • Du har erfaring med projektarbejde og kan udmønte det i din hverdagspraksis
  • Du kan arbejde under fast struktur, rutiner og forudsigelighed
  • Du er til udeliv og kreative aktiviteter
  • Du er rummelig og anerkendende i både børne- og voksenhøjde
  • Du har overblik, er initiativrig og besidder en god arbejdsmoral
  • Du mestrer det loyale samarbejde
  • Du har et positivt menneskesyn og ser udfordringer som ting, der blot skal løses
Til gengæld tilbyder vi
  • Et børnemiljø med anerkendelse og mulighed for fordybelse i leg og læring
  • En blandet personalegruppe med et bredt udbud af kompetencer
  • Et team i en afdeling, hvor der er plads til, at alle kommer med input og holdninger
  • Planlagt tid til refleksion og sparring på stuerne
  • En institution, som er udviklingsorienteret og parat til nytænkning
  • En engageret forældregruppe
  • En personalegruppe med masser af smil og overskud
  • En leder med fokus på personalets ejerskab og selvstændigt råderum
Yderligere oplysninger
Hvis du har brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Nina Mette Drewsen på 4030 3324.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 29. juni 2018
 

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.