Pædagogmedhjælper med erfaring inden for specialpædagogik til idrætsinstitutionen Haven i Brønshøj

Vi søger en engageret og omsorgsfuld pædagogmedhjælper til vores børnehaveteam. Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat fra 1. april 2018.   
 
Vi er en integreret idrætsinstitution på Frederikssundsvej, der er normeret til 24 vuggestuebørn, 44 børnehavebørn og seks basispladser til børn med psykosociale problemer. Disse børn er inkluderet i almengrupperne.   
 
Haven har til huse i et spændende byggeri, der i indretningen sætter fokus på børns sproglige og motoriske udvikling og idrætslige aktiviteter.   
 
Vores personalegruppe består p.t. af ti pædagoger og fem medhjælpere. Overordnet arbejder vi med pædagogisk idræt og inklusion som pædagogisk metode. Vi arbejder i teams, hvor vi har fokus på læringsmiljøer.   
 
Udfordringer i jobbet   
Vi søger en pædagogmedhjælper, som kommer med masser af gåpåmod, erfaring og faglige ambitioner. Vi forventer, at du kan tackle de udfordringer, hverdagen byder på, og møde det enkelte barn/den enkelte børnegruppe, hvor det/de befinder sig. Det betyder bl.a., at du kan tage hånd om særligt sårbare børn, kan lægge handleplaner (i arbejde med SMTTE-modellen) m.v.   
 
Du vil endvidere komme til at arbejde med:   
  • idræt og læringsmiljøer som pædagogisk redskab og metode   
  • pædagogiske læreplaner, sprogudvikling og specialpædagogik   
  • en struktureret hverdag med daglige aktivitetsskemaer   
  • udeliv, kreative og motoriske udfoldelser både i hverdagen og ved temadage/-uger   
  • et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde   
  • en mangfoldig børnegruppe, hvor du kan gøre en forskel i børnenes liv, og hvor du motiveres af det sjove og spændende i dagligdagen.   
Stillingen er som 'flyver' i huset. Vi arbejder som ét samlet hus, og du skal derfor være indstillet på at være medarbejder på alle stuer.
 
Hvad forventer vi af dig?   
Du vil være den ideelle medarbejder til vores idrætsinstitution, hvis du:   
  • fremstår som en tydelig og imødekommende voksen, som evner at hjælpe børnene med at finde den ro, de kan mangle, bl.a. gennem en forholdsvis struktureret hverdag   
  • er motiverende og igangsættende i arbejdet med pædagogisk idræt og læringsmiljøer som redskab og metode, både i hverdagen og ved temadage/-uger   
  • er pædagogisk reflekterende og kan formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk, da vi laver mange skriftlige opgaver   
  • kan rumme børnenes reaktioner på sårbare familierelationer   
  • er fleksibel i forhold til fællesskabet og kan arbejde i faste, skemalagte aktiviteter og strukturer   
  • vil være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi skaber en udviklende og god arbejdsdag for alle   
  • er loyal og imødekommende i dit samarbejde med forældre, kolleger og klyngens ledelsesteam   
  • kan arbejde i tidsrummet kl. 7.00-17.00 og deltage i ca. ti årlige personalemøder om aftenen.   
Hvad kan vi tilbyde dig?   
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, der har fokus på:   
  • arbejdsfællesskabet, hvor fælles faglig læring, udvikling, medansvar og indflydelse er omdrejningspunkter   
  • en anerkendende kommunikation med både børn og voksne   
  • medarbejdertrivsel og lavt sygefravær i en personalegruppe, der respekterer hinandens forskelligheder   
  • synlig og tilgængelig ledelse og kommunikation, så vi kender hinandens forventninger, ønsker og ambitioner.   
Du bliver ansat i Brønshøj/Vanløse Klynge B, som består af otte kommunale dag- og fritidsinstitutioner og er normeret til 753 børn i alderen 0-9 år. Vi arbejder gerne på tværs af institutionerne i vores arbejdsfællesskab, og vi forventer og giver plads til, at alle i klyngen søger medindflydelse og tager medansvar.   
 
Løn- og ansættelsesvilkår   
Er i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.   
 
Ønsker du mere information?   
Kontakt pædagogisk leder Jo Niclasen på 2493 2394, hvis du har spørgsmål til stillingen. Ønsker du at besøge institutionen, er du velkommen til at kontakte pædagog Pia Riis på 3827 1200. Du kan også læse mere om Haven på www.haven.kk.dk
 
Vi glæder os til at høre fra dig.   
 
Søg stillingen via nedenstående link senest torsdag den 22. februar 2018.   
Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 26. og tirsdag den 27. februar i tidsrummet kl. 9.00-14.00.   
 
 

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.