Pædagoger til Børnehuset Brolopperne

Genopslag.
 
Brænder du for arbejdet med vuggestuebørn?
 
Børnehuset Brolopperne søger to super kompetente pædagoger, som brænder for vuggestuepædagogik til en ny vuggestuegruppe.
 
Kom til åbent hus og se vores dejlige børnehus. Vi er stolte af vores hus og vil gerne vise det frem. Vi giver en kop kaffe, en rundvisning og en snak om pædagogik og værdi onsdag den 21. februar 2018 mellem kl. 14.00-17.00 – eller ring og lav en aftale.  
 
Om Børnehuset Brolopperne
Børnehuset Brolopperne består af to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper og skal fra den 15. februar 2018 udvides med en ekstra vuggestuegruppe. 
 
I vores pædagogiske arbejde har vi en professionel og anerkendende tilgang, hvor vi vægter at skabe et trygt og udfordrende fagligt miljø. Vi har fokus på at skabe en fornuftig balance mellem de pædagogiske rutiner, der skaber tryghed og forudsigelighed og det mere planlagte, pædagogiske udviklingsarbejde. Vi ser stor faglighed i arbejdet med hverdagspædagogikken og bestræber os på løbende at udvikle denne. Samtidig arbejder vi struktureret med at skabe optimale læringsmiljøer og udviklingsbetingelser for vores børn.  
 
Som institution på Nørrebro er den demografiske sammensætning af vores familier mangfoldig, hvilket afspejles i vores fokuserede indsats på udvikling af sprog og i vores relationsarbejde. Vi er endvidere en del af KIDS, hvor vi målrettet arbejder med at skabe et dagtilbud af høj kvalitet og med fokus på anerkendelse og legens betydning.  
 
Vi forventer, at du  
  • BRÆNDER for arbejdet med vuggestuebørn  
  • KAN LEGE og synes, det er sjovt og vigtigt  
  • kan se VÆRDIEN i at dele børnene op og arbejde i små grupper  
  • AKTIVT kan og har lyst til at planlægge og gennemføre pædagogiske forløb  
  • har INTERESSE i og VIDEN om børns sproglige udvikling  
  • tager ANSVAR for ARBEJDSFÆLLESSKABET i dialog med dine kolleger og ledelsen  
  • har LYST og ENERGI at lægge i opstarten af en ny vuggestuegruppe.  
Mere information
Har du spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte pædagogisk leder Trine Enemark på 3585 1733.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 26. februar 2018
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
 

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.