Pædagog til Specialfritidsinstitutionen ved Frejaskolen på Rughavevej i Valby

Frejaskolen er Københavns Kommunes specialskole for børn med vanskeligheder indenfor autismespektret. Alle elever er vurderet til at ligge indenfor normalbegavelsesområdet. Skolen rummer 126 elever. KKFO’en har pt. 65 børn tilmeldt.

Frejaskolens KKFO har en daglig åbningstid fra kl. 07.00 til 17.00. Vi har åbent i alle skoleferier og på skolefridage.

Frejaskolen fungerer som helhedstilbud, hvor skole og fritidsdel er fuldt integreret. Det indebærer et tæt samarbejde lærere og pædagoger imellem, omkring det enkelte barn. Vi arbejder i team, hvor der er tilknyttet to-tre lærere og to pædagoger til de enkelte teams. Vi modtager børn i KKFO’en fra børnehaveklasse til og med 7. klasse.

Vi søger en pædagog, der

  • er pædagoguddannet
  • har specifik viden og erfaring i at arbejde med børn indenfor autismeområdet, herunder normalbegavelsesområdet
  • har grundlæggende kendskab til de mest almindelige pædagogiske strategier, der anvendes inden for autismeområdet
  • er positiv indstillet på og har erfaring med tæt forældresamarbejde
  • har gode samarbejdsevner
  • er god til at arbejde selvstændigt
  • er vant til at arbejde struktureret med denne børnegruppe
  • har kendskab og lyst til at arbejde i team sammen med lærere
  • kan indgå i udviklingen af arbejdet omkring vores børnegruppe
  • er god til at formidle sig skriftligt
  • er udviklingsorienteret og kan sætte gang i pædagogiske aktiviteter

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og i henhold til Ny Løn. Ansættelse de første tre måneder finder sted på prøve. Vi ønsker, at du kan tiltræde den 1. august 2021 eller hurtigst muligt herefter. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Ønsker du yderlig information, beder vi dig kontakte afdelingsleder Anita K. Jensen på 5134 7919 eller se mere på Frejaskolens hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV med referencer fra tidligere beskæftigelse og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest fredag den 18. juni 2021
Vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 24. juni.