Pædagog til Fritidsinstitutionen ved Lykkebo Skole i Valby

Vi søger en kollega 30 timer om ugen med særlig interesse for digital pædagogik som foretrukne afsæt for praksis – i såvel skolen som på Fritidsinstitutionen ved Lykkebo Skole. Du skal deltage i Stærkt Samarbejde med skolen i ni timer om ugen. 
 
Fritidsinstitutionen ved Lykkebo Skole er beliggende på to matrikler med samlet 190 børn og 20 voksne. Heraf er de 10 pædagoger.  
 
Institutionen har de sidste fire år forholdt sig til digital dannelse gennem aktiviteter på iPads, og du vil i praksis være relationsprofessionel med børn fra 2. og 3. klasse.  
 
"Vores kerneopgave er at understøtte et godt børneliv, hvor leg, mangfoldighed og inkluderende fællesskaber er i fokus.”  
 
Forventning til dig  
I forhold til børns virkelighed vil vi som institution gerne, at børn skal møde kompetente voksne, der kan guide og inspirere til kreativ og fortolkende brug af digitale medier.  
Vi ser et spændende felt, hvor børn gennem æstetisk kommunikation forholder sig til verden samt oplever at indgå i fællesskaber gennem udvalgte og tilpassede digitale tilbud.  
 
Derfor søger vi på børnenes vegne en legende, nysgerrig og ikke mindst praktisk og teoretisk stærk kollega.  
Derudover skal du have overblik, være fagligt velfunderet og kunne reflektere over egen og andres praksis..  
 
I forhold til børnegruppens dannelse, er det er en fordel, hvis du har erfaring med følgende 
  • OSMO (Masterpiece, Words, Numbers, Coding)
  • Stop Motion
  • Puppet Pals
  • Toontastic
  • Garageband
  • Musical.ly
  • Klassetrivsel.dk
  • Green Screen Studio
Stillingen er til besættelse 1. juli 2018 eller hurtigst muligt derefter.  
 
Yderligere baggrundsinfo  
Vi har en YouTube-kanal med børnenes produktioner https://www.youtube.com/channel/UCb5uzSumRMqWTT0oG_qvbDA/videos?pbjreload=10
Vores opdaterede og informationsrige hjemmeside http://fi-lyk.kk.dk
 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte institutionen på 3031 1198. 
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 26. juni 2018
 

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.