Pædagog til Børneinstitutionen ved Statens Serum Institut

Er du til natur og udeliv? Så søger vi en pædagog  med primær tilknytning til vores børnehaveafdeling.   
 
Børneinstitutionen ved Statens Serum Institut er en integreret institution med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper, i alt 60 børn, fordelt på to etager. Vi har eget hus og et stort, skønt udeareal med både legeplads, have med bærbuske og frugttræer, køkkenhave med drivhus samt bålplads. Vi bor på Amager, tæt på volden og naturværkstedet og i cykelafstand til blandt andet strand, naturcenter og byens kulturelle tilbud.  
 
Vi er en personalegruppe, der arbejder anerkendende, målrettet og struktureret med vores pædagogiske praksis. Vi arbejder med stor medindflydelse og alle er vi medansvarlige for udviklingen af vores pædagogiske praksis og daglige trivsel. Vores hverdag er præget af høj faglighed iblandet en god portion humor.  
 
Vi søger en pædagog, der: 
  • har blik for både det enkelte barn og for hele gruppen  
  • tager udgangspunkt i barnets behov  
  • besidder høj faglighed  
  • har lyst og evne til at indgå i en hverdag, hvor fleksibilitet og det gode samarbejde prioriteres højt  
  • har lyst og evner til udeliv og natur  
  • har et positiv sind   
  • er deltagende og proaktiv i tanker og handlinger   
  • har overblik og er mødestabil.  
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med BUPL og ved ansættelse vil der blive indhentet straffe- og børneattester samt referencer. Stillingen er på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse den 1. januar 2019.  
 
Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger kan du kontakte pædagogisk leder Pia Olsen på 3254 7679.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 23. november 2018.
Samtaler bliver afholdt den 28. november 2018 i tidsrummet kl. 9-17.
 

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.