Pædagog til Børnehuset Englegård

Vil du arbejde i en børnehave, hvor nærvær, tryghed og inklusion er nøgleord i den daglige pædagogiske praksis?   
Vil du være med i et hus, hvor anerkendelse, udvikling i børnehøjde og et stærkt forældresamarbejde er fundament for den pædagogiske tilgang til børn og forældre?   
 
Så læs mere her: 
 
Børnehuset Englegård søger en uddannet pædagog på 35 timer om ugen til en af vores børnehavegrupper.  
 
Du skal være tilknyttet en børnehavegruppe med 22 børn, sammen med en erfaren pædagog og en pædagogmedhjælper.
Der vil være god mulighed for indflydelse og daglig sparring.   
 
Vi er en gruppe af kollegaer med høj faglighed, der arbejder målrettet ud fra ovenstående. Vi er stabile, engagerede, aktive og med højt humør.   
 
Vi søger en pædagog, som   
  • har et positivt menneskesyn og ser muligheder   
  • er en teamspiller   
  • har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer   
  • kan arbejde i børnehøjde   
  • kan skabe forudsigelige rammer for børnene i samarbejde med kollegaer   
  • kan stå med ansvar for pædagogikken og forældresamarbejdet på stuen   
  • er fagligt bevidst og betragter arbejdet som pædagog som en vedvarende læreproces   
  • har gode samarbejdsevner i forhold til forældre og kollegaer   
  • kan reflektere over egen praksis i samspil med sine kollegaer   
  • kan dokumentere sit pædagogiske arbejde både mundtligt og skriftligt   
  • vil være med til at videreudvikle vores pædagogik   
  • er god til at planlægge og udføre både spontane og planlagte aktiviteter 
Vi forventer, at du ligesom os arbejder ud fra Englegårds pædagogiske principper, som vi har beskrevet på vores hjemmeside: www.englegaard.kk.dk  
 
Vores fokuspunkt i 2017 og 2018 er sprog og bevægelse.  
 
Børnehuset Englegård er en integreret daginstitution normeret til 95 børn, der er fordelt på to afdelinger; 36 børn i vuggestuen og 59 i børnehaven.
Vi holder til i et stort, lyst og nyere hus i to etager og med gode fysiske rammer. Vi har en dejlig legeplads og Dyssegårdsparken og Utterslev Mose i vores nærmiljø.
Vi arbejder tæt sammen stuerne imellem og på tværs af afdelingerne med fællesskab og åbne døre.   
 
Mere information   
Se, hvem vi er, på vores hjemmeside: www.englegaard.kk.dk hvor vi har beskrevet vores mål, fokuspunkt, pædagogik og andet.   
OBS: vi hører til Bispebjerg, Københavns Kommune, selvom vores postnummer er Søborg.
 

Vi ser meget gerne, at du kommer og besøger os, inden du søger.  

Yderligere oplysninger eller aftale om besøg kan fås ved henvendelse til vores pædagogiske leder Lea Lauritzen på 3956 3986 eller 2362 8837. 
 
Stillingen ønskes besat den 1. marts 2018 eller snarest derefter.   
 
Ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, tidligere beskæftigelse samt cv. Kun uddannede pædagoger kommer i betragtning.   
 
Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 20. februar 2018  
 

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.