Mere om tekniske hjælpemidler

Du vælger selv, hvem der skal levere dit hjælpemiddel

Du vælger, om du vil have dit tekniske hjælpemiddel fra Københavns Kommunes Hjælpemiddelcenter, eller om du selv vil finde en leverandør.

Hvis du selv finder en leverandør, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Ellers får du ikke kommunens tilskud til dit hjælpemiddel:

  • Du må ikke anskaffe hjælpemidlet, før du har fået din bevilling
  • Du skal selv betale prisforskellen, hvis hjælpemidlet er dyrere end den fastsatte pris, du kan få i tilskud
  • Du har ansvar for, at hjælpemidlet lever op til kravene i din bevilling
  • Du skal reklamere efter reglerne i købeloven, hvis hjælpemidlet har fejl og mangler.

Du kan læse mere om frit valg i pjecen Værd at vide om frit valg af tekniske hjælpemidler.

 

Kontakt Hjælpemiddelcentret, hvis dit hjælpemiddel går i stykker

Du skal kontakte Hjælpemiddelcentrets serviceafdeling, hvis dit hjælpemiddel går i stykker og skal repareres.

Telefontider
Ring til Hjælpemiddelcentret på telefon 70 80 82 14 (tast 1).

Du kan ringe mandag - torsdag mellem klokken 8:00 - 11:00 og 13:00 - 15:00.

Fredag kan du ringe mellem klokken 8:00--11.00 og 12.00 - 14.00.

Aflevering af hjælpemidler

Hjælpemiddelcentret henter dine hjælpemidler
Du skal ringe til Hjælpemiddelcentret, når du vil aflevere dine hjælpemidler. Hjælpemiddelcentret kan tidligst hente dine hjælpemidler to dage efter, du har ringet.

Hjælpemidlerne bliver hentet mellem klokken kl. 8.00-16.00.

Telefontider
Ring til Hjælpemiddelcentret på telefon 70 80 82 14 (tast 1).

Du kan ringe mandag-torsdag mellem kl. 8:00 - 11:00 og 13:00 - 15:00.

Fredag kan du ringe mellem kl. 8:00 -11.00 og 12.00 - 14.00.

Du kan også selv aflevere hjælpemidlet
Du kan også selv aflevere dit hjælpemiddel i Hjælpemiddelcentrets reception på hverdage mellem klokken9.00-15.00.

Hjælpemiddelcentrets adresse er:

Hans Knudsens Plads 3,
2100 København Ø.