8. Intern høring: forundersøgelse Sankt Jørgens Sø (2018-0247391)

Sagsfremstilling

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. intern høring af forundersøgelse Sankt Jørgens Sø udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.

Problemstilling

Med klimatilpasningsplanen fra 2011 igangsatte Københavns Kommune en indsats for at anvende klimaudfordringerne, som driver for udviklingen af en attraktiv og grøn storby. De tiltag, der vælges, skal udgøre en kvalitet i sig selv for byens borge­re og virksomheder. Ved at vælge løsninger, som forbedrer byens fysiske miljø og skaber attraktive byrum både til ophold, transport og oplevelser, anvendes klimatilpasningen til at højne københavnernes livskvalitet. På den måde udnyttes de ressour­cer, som anvendes til klimatilpasning bedst muligt i forhold til hovedstadens mange andre ønsker og interesser.

I 2012 udarbejdedes i samarbejde med Frederiksberg Kommu­ne, Skybrudsplan for København. Planen beskriver initiativerne til skybrudssikring for 3,8 mia. kr. både over og under jorden. Løsninger under jorden vælges, hvor der ikke er plads til andet, mens investeringer over jorden skal skabe nye blå og grønne ån­dehuller og rekreative områder i dele af byen, hvor der er plads.

I 2013 udarbejdedes som opfølgning på Skybrudsplanen syv Skybrudskonkretiseringsplaner. En af disse samler initiativer for skybrudsoplandene Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vester­bro, hvor Skt. Jørgens Sø ligger. Løsningerne i disse oplande skal håndteres sammenhængende. Det skyldes, at tilbageholdelse af vand på de dele af Frederiksberg, som er relativt højtlig­gende, er af stor betydning for løsningerne i de lavere liggende oplande.

Skybrudsoplandet Ladegårds Å udgøres af den nordlige og øst­lige del af Frederiksberg samt de sydlige dele af Bispebjerg og Nørrebro, der ligger ned til Åboulevarden. Skybrudsoplandet

Vesterbro består af hele Vesterbro og den sydøstlige del af Fre­deriksberg. Til de to skybrudsoplande hører desuden striben øst for De Indre Søer mellem henholdsvis Nørre/Vester Søgade og Nørre/Vester Farimagsgade.

De to oplande var blandt de hårdest ramte under skybruddet 2. juli 2011. Da oplandene samtidig hører til de tættest bebyggede og beboede områder i København, medfører det en stor årlig risiko i forhold til oversvømmelser som følge af skybrud.

I forundersøgelsesrapporten præsenteres tre forskellige scenarier for overfladeløsninger, som anvender Skt. Jørgens Sø til skybrudssikring. Scenarierne repræsenterer yderpunkter for mulige projekter i forhold til hydraulik og byrum.

Scenarierne er belyst i forhold til:

Hydraulik
Natur og miljø
Byrum og byliv Økonomi

Forundersøgelsesrapporten skal understøtte en politisk beslut­ning i København og på Frederiksberg omkring det projekt, der vælges. Forundersøgelsen er foretaget på baggrund af en række forudsætninger for de tre scenarier. Men ingen af de tre scenarier er defineret som projekter endnu. Det vil sige, at tekniske anlæg – bygninger – som indgår i scenarierne ikke er formgivet eller endeligt placeret. Byrummene -som kan etableres i to af scenari­erne er ikke formgivet eller designet, og der er ikke taget stilling til eksempelvis beplantning og hvilke rekreative funktioner, som kan etableres i de potentielle nye byrum. Tilgangen er valgt for at holde alle muligheder åbne fremadrettet.

Der er ikke taget stilling til i forundersøgelsen, hvad de eventuelle nye arealer skal bruges til og hvordan de skal se ud. Det gælder for alle tre scenarier. De tre scenarier kan på meget forskellige vis og i forskellig udstrækning bidrage til byens fysiske miljø og skabe nye attraktive byrum både til ophold, transport og oplevelser.

SCENARIE 1

Den sydlige Skt. Jørgens Sø anvendes til at opmagasinere sky­brudsvand, der ledes ind i søens nordlige ende. Tunnelsystemer­ne i Åboulevarden forlænges ned til indløbet i den sydlige sø.

Søens vandspejl sænkes permanent 3,4 m. Herved skabes plads til opmagasinering af skybrudsvand og vandet kan løbe til søen ved naturlig gravitation (tyngdekraft). Sænkning af vandspejlet skaber langs søens brinker et disponibelt areal på 10.200 m2, som i dag ligger under søens overflade.

Den eksisterende dæmning mod Frederiksberg, Svineryggen, flyttes ind i søen. Dette er nødvendigt for at kunne håndtere skybrudsvandet, der kommer fra Frederiksberg. Der etableres en søpark på indersiden af den nye Svineryg mod Frederiksberg med et ekstra areal på 11.645 m2. Søparken etableres i tilknytning til den eksisterende søpark, som har et areal på 8.305 m2. Bunde etableres lavere end søens vandspejl, så skybrudsvandet fra områder på Frederiksberg kan løbe til søparken.

Søparken giver gode muligheder for håndtering af hverdagsregn fra Frederiksberg langs den sydlige sø.

SCENARIE 2

Begge Skt. Jørgens Søer anvendes til at opmagasinere sky­brudsvand, der ledes ind i den nordlige sø ved Gyldenløvesgade fra tunnelsystemet i Åboulevarden. Søernes vandspejl sænkes permanent 3,2 m. Herved skabes plads til opmagasinering af skybrudsvand og vandet kan løbe til søerne ved naturlig gravita­tion (tyngdekraft). Sænkning af vandspejlet skaber langs søernes brinker et samlet disponibelt areal på 17.850 m2, som i dag ligger under søens overflade. Der etableres hydraulisk forbindelse under Kampmannsgade mellem de to søer.

Den eksisterende dæmning mod Frederiksberg, Svineryggen, flyttes ind i de to søer. Dette er nødvendigt for at kunne håndte­re skybrudsvandet der kommer fra Frederiksberg. Der etableres søparker på indersiden af den nye Svineryg mod Frederiksberg i begge søer. I den nordlige sø etableres en søpark med et areal på 10.600 m2. I den sydlige sø etableres en søpark med et areal på 11.645 m2. Den sydlige søpark etableres i tilknytning til den eksisterende søpark, som har et areal på 8.305 m2. Bunden i søparkerne etableres lavere end søens vandspejl, så skybrudsvandet fra områder på Frederiksberg kan løbe til søparken.  

Søparken giver gode muligheder for at håndtere hverdagsregn fra Frederiksberg langs den sydlige sø.

SCENARIE 3

Begge Skt. Jørgens Søer anvendes til at opmagasinere skybruds­vand, der ledes ind i den nordlige sø ved Gyldenløvesgade fra tunnelsystemet i Åboulevarden, og fra Frederiksberg langs kanten af den sydlige sø via rør.

Idet søens vandspejl ligger højere end omgivelserne, hvor vandet kommer fra, skal vandet pumpes op i søerne gennem indløbs-og pumpebygværker.

Søernes vandspejl sænkes permanent 0,7 m. Herved ska­bes plads til opmagasinering af skybrudsvand. Sænkning af vandspejlet skaber langs søernes brinker et samlet tilgængeligt areal på 6.900 m2, som i dag ligger under søens overflade.

Der etableres en hydraulisk forbindelse under Kampmannsgade mellem de to søer.

I dette scenarie er håndtering af hverdagsregn fra Frederiksberg en udfordring, idet der blandt andet ikke er fysisk plads til det i den eksisterende søpark.

udkast til høringssvar:

Nørrebro støder ned til Nordlige Sct. Jørgens Sø, som kan blive en del af løsningen. Meget af vandet, der skal håndteres i skybrudsprojektet, kommer fra Nørrebro, og vi har en interesse i at løsningen er bæredygtig, så den lever op til Københavns grønne skybrudsplan, og robust, så der ikke kommer tilbageløb af kloakvand og skybrudsvand på Nørrebro, hvis løsningerne nedstrøms baseres på rør og pumper, som har en mindre driftsikkerhed end løsninger ved gravitation. Ved skybruddet i 2011 var mange rør og pumper i vandsystemet og Søerne mv. så dårligt vedligeholdt, at de ikke fungerede da der endelig kom skybrud. Man kan forestille sig det samme ske her, hvis der går mange år uden store skybrud. Vi noterer os, at de mest robuste overfladebaserede løsninger (scenarie 1 & 2), vil frigive store rekreative arealer til byen til en relativt lav pris.

Efter disse indledende betragtninger, så vil vi anføre, at der ikke bør tages stilling til hvilket scenarie der skal laves, før det er afklaret hvordan Bispeengen kan aflaste Sct. Jørgens Sø-projektet. Nørrebro Lokaludvalg har gentagne gange bedt om at få udarbejdet scenarier hvor Bispeengen indgår og nu ligger der også en konsulent-rapport, der dokumenterer, at Bispeengen har potentiale til at løse en stor del af opgaven med at tilbageholde skybrudsvandet og som kan give besparelser på 244 til 387 mio. kr. Samtidig er skybrudstunnelen under Åboulevard nærmest eksploderet i pris fra 122 til 422 mio. kr., fordi man ikke regner med tilbageholdelse af vand i Bispeengen.

Vi ser ikke, at man kan træffe beslutninger om så dyre anlæg på borgernes regning, uden at mulighederne for at tilbageholde vand i Bispeengen indgår i scenarierne. Ligeledes virker det ikke realistisk at begynde at lave om på de fredede søer, før alle andre muligheder, som kan lette belastningen af Søerne, er undersøgt.

København og Frederiksberg har sat midler af til dialog med staten og forundersøgelse af nedrivning af Bispeengbuen og indretning af en skybrudspark, og dette bør man afvente resultaterne af, så man ikke foregriber en politisk beslutning, ved at igangsætte meget store investeringer lige inden drøftelserne mellem staten, Frederiksberg og København skal starte.

Vi foreslår, at forvaltningen arbejder videre med røret fra Søerne ned over Vesterbro, da dette uanset det følgende vil være en værdi for Vesterbro og byen, og så udskyder beslutningen om Sct. Jørgens-løsningen og Åboulevard-skybrudstunnel, til forundersøgelser af Bispeengen og alle scenarier foreligger.

S. 18: Der mangler et ’ikke’ i teksten under ’Miljø og Natur’. Der tales om en forbindelse til Gammel Kongevej og Vestre Søgade, men det fremgår ikke hvorfra.

Løsning

Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. intern høring af forundersøgelse Sankt Jørgens Sø udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.

 

Beslutning

Lokaludvalget godkendte udkast til høringssvar vedr. intern høring af forundersøgelse Sankt Jørgens Sø udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.