Mødeledere til rehabiliteringsteamet i Center for Afklaring og Beskæftigelse

I Københavns Kommunes beskæftigelsesindsats har vi stor fokus på at få borgeren på ”rette hylde”. Det betyder, at en del borgere skal have forelagt deres sag for rehabiliteringsteamet til vurdering af, om borgeren skal visiteres til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. 
 
Rehabiliteringsteamet er sammensat af repræsentanter fra fire forvaltninger, lægefaglig bistand samt borger og den forberedende sagsbehandler.   
 
Vi søger to medarbejdere, der kan varetage følgende opgaver 
  • Indgå i det tværfaglige samarbejde i rehabiliteringsteamet som repræsentant for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF)   
  • Gennem denne deltagelse bidrage med løsningsforslag til de tværfaglige udfordringer   
  • Varetage den efterfølgende skriftlige behandling i form af indstilling og afgørelse   
  • Aktiv deltagelse i en fortsat positiv udvikling og optimering af centerets opgaveløsning   
  • Yde faglig bistand og sparring til kolleger og samarbejdspartnere 
Vi forventer, at du 
  • har en relevant uddannelse   
  • meget gerne har erfaring med arbejdet i rehabiliteringsteam   
  • har en bred og praktisk erfaring indenfor beskæftigelsesområdet (og til reformen bag arbejdet i rehabiliteringsteam)   
  • har en interesse for arbejdsmarkedsforhold og beskæftigelsespolitik – samt forståelse for borgernes udfordringer og potentialer   
  • er enig i vores holdning til, at den bedste beskæftigelsesrettede indsats sker i samarbejde med virksomheder og arbejdspladser sideløbende med sociale og sundhedsmæssige indsatser   
  • har gennemslagskraft og trives med mødelederrollen   
  • har en positiv og humoristisk indstilling til hverdagen – også selvom den er travl og hektisk 
Løn- og ansættelsesvilkår   
Ansættelse sker efter HK-overenskomsten for undervisere/vejledere på det kommunale område eller DS-overenskomsten for socialrådgivere/socialformidlere på det kommunale område. Herudover kan der forhandles tillæg i forhold til kvalifikationer efter aftale om Ny Løn. 
 
Som ny medarbejder med borger- eller virksomhedskontakt skal du gennemføre BIF-uddannelsen, hvor du bliver klædt professionelt på til dine opgaver. BIF-uddannelsen er udviklet i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol og kan være kompetencegivende, hvis du opfylder optagelseskravene. 
 
Tiltrædelse snarest muligt /efter aftale. 
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning. Der er tale om to stillinger.   
Arbejdspladsen ligger på Gammel Vasbygade, København SV.   
 
Er du interesseret?   
Vil du vide mere om jobbet, kan du ringe til afdelingschef Christina Bro Mønsted på 2724 0587. 
 
Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 21. februar 2018. 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 9.
 

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.