Livreddere til Københavns svømmehaller til herre/dameafdelingerne

Vil du være med til at gøre København klar?  

​Vi har brug for dig, der har lyst til at gøre byen klar til suveræne kultur- og fritidsoplevelser. Vi vil give københavnerne den bedste service og de bedste oplevelser, og det skal du hjælpe os med.  

​Vi søger livreddere til Københavns svømmehaller til herre/dameafdelingerne på fuldtid. Stillingerne ønskes besat den 1. februar 2020 eller snarest derefter.

Om Ejendomsdrift og Service
Ejendomsdrift og Service er en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Du finder os på idrætsanlæg, fodboldbaner, museer, biblioteker, udendørsbade, kulturhuse og i svømmehaller, hvor vi har ansvaret for ejendomsdriften, vedligehold, rengøring og meget mere.  

​Vi er organiseret med en fagchef og to sektionsledere – en lokal ledelse pr. anlæg bestående af 1-2 teamledere og en medarbejderstab varierende fra 10-30 livreddere i hver af de otte svømmehaller.  

Dine væsentligste arbejdsopgaver som livredder er at

  • kunne arbejde i alle otte svømmehaller  
  • holde opsyn ved vores bassiner  
  • yde service overfor vores mange gæster og sammen med dine kolleger at være svømmehallens ansigt udadtil  
  • udføre vedligeholdende rengøring  
  • agere fagligt, professionelt og fleksibelt 

Din profil
Det er et krav, at du består erhvervslivredderprøven inden ansættelse, samt at den bliver vedligeholdt ved løbende opfølgningsprøver. Erfaring inden for svømmehalsbranchen er en fordel, men ikke et krav, hvis du har den rette indstilling til jobbet.    ​

Som livredder i Københavns Kommunes svømmehaller skal du først og fremmest være serviceminded og kunne tage ansvar. Dine samarbejdsevner er i top, og du kommunikerer professionelt med gæster og kolleger såvel som eksterne leverandører.  

​Tekniske løsninger interesserer dig, da Københavns Kommune arbejder mod at blive mere og mere digital. Vagtplanering vil foregå digitalt, og vi arbejder mod et nyt digitalt betalingssystem, hvor du servicerer vores gæster på en ny måde.  

Derudover forventer vi, at du

  • er kvalitetsbevidst om rengøring, har øje for vedligeholdelse, og at dine hænder er skruet godt på
  • kan forstå og gøre dig forståelig på dansk, både skriftligt og sprogligt
  • kan indgå i en vagtplan med skiftende arbejdstider, herunder aften- og weekendvagter  

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold ifølge gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.   

​Vi indhenter straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen. 

Mere information
Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Shane Kenny på 2932 5485.  

​Erhvervslivredderprøve forventes afholdt i uge 05+06. Du kan læse om vores krav til erhvervslivredderprøven på https://svoemkbh.kk.dk/artikel/erhvervslivredderpr%C3%B8ven

​Du kan se mere om vores svømmehaller på www.svoemkbh.dk.   

​Hvis du har et gyldigt erhvervslivredderbevis, skal du vedhæfte det sammen med din ansøgning.  

Søg via nedenstående link senest søndag den 26. januar 2020 

Ansættelsessamtaler bliver afholdt i uge 5.  

​Kultur- og Fritidsforvaltningen
I Kultur- og Fritidsforvaltningen tror vi på, at tillid og samarbejde både øger medarbejdernes trivsel og højner kvaliteten, produktiviteten og vores evne til at gå nye veje.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.