Livreddere til drift af svømmehaller i Ejendomsdrift og Service (fuldtid)

Vil du være med til at gøre København klar? Vi har brug for dig, der har lyst til at gøre byen klar til suveræne kultur- og fritidsoplevelser. Vi vil give københavnerne den bedste service og de bedste oplevelser, og det skal du hjælpe os med.

Vi søger livreddere til drift af svømmehaller i Ejendomsdrift og Service i Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Lidt om os
Ejendomsdrift og Service er en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Du finder os på idrætsanlæg, fodboldbaner, museer, biblioteker, udendørsbade, kulturhuse og i svømmehaller, hvor vi har ansvaret for ejendomsdriften, vedligehold, rengøring og meget mere.

Om vores organisation
Vi er organiseret med en fagchef og to sektionsledere, og vi har en "lokal ledelse" pr. anlæg, der består af en til to teamledere. Vores medarbejderstab varierer fra 10-30 livreddere i hver af de otte svømmehaller.

Dine væsentligste arbejdsopgaver som livredder vil være at

  • arbejde i alle otte svømmehaller
  • holde opsyn ved vores bassiner
  • yde service over for vores mange gæster og sammen med dine kolleger være svømmehallens ansigt udadtil
  • lave vedligeholdende rengøring
  • være samarbejdspartner med eksternt rengøringsfirma og andre leverandører
  • agere fagligt, professionelt og fleksibelt

Din profil
Det er et krav, at du består erhvervslivredderprøven inden ansættelse, og at den vedligeholdes ved løbende opfølgningsprøver. Erfaring inden for svømmehalsbranchen er en fordel, men ikke et krav, hvis du har den rette indstilling til jobbet.

Som livredder i Københavns Kommunes svømmehaller skal du først og fremmest være serviceminded og kunne tage ansvar. Dine samarbejdsevner er i top, og du kommunikerer professionelt med gæster og kolleger og eksterne leverandører.

Tekniske løsninger interesserer dig, da Københavns Kommune arbejder mod at blive mere og mere digital. Vagtplanering vil foregå digitalt, og vi arbejder med et digitalt betalingssystem.

Derudover forventer vi, at du

  • er kvalitetsbevidst om rengøring, har øje for vedligeholdelse, og dine hænder er skruet godt på
  • kan forstå og gøre dig forståelig på dansk, både skriftligt og sprogligt
  • kan indgå i en vagtplan med skiftende arbejdstider, herunder aften- og weekendvagter

Du kan se mere om vores svømmehaller på www.svoemkbh.dk.

Vi holder erhvervslivredderprøve i uge 39. Du kan se vores krav til erhvervslivredderprøven ved følgende link: https://svoemkbh.kk.dk/erhvervslivredderproeven.

Hvis du har et gyldigt erhvervslivredderbevis, skal dette vedhæftes ansøgningen.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er på fuldtid.

Løn- og ansættelsesforhold ifølge gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.

Vi indhenter straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Shane Kenny på 2932 5485.

Søg via nedenstående link senest fredag den 20. september 2019
Vi afholder jobsamtaler i uge 39.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.