Kombineret socialrådgiver, sagsbehandler og skolesocialrådgiver til Borgercenter Børn og Unge Amager

Borgercenter Børn og Unge Amager (BBU Amager) er én ud af seks børnefamilieenheder i Borgercenter Børn og Unge. Vi er optaget af at sætte rammen for et insisterende samarbejde med børn og unge, deres familier og netværk. Vi arbejder med udgangspunkt i den løsningsfokuserede metode "Signs og Safety" og har særlig opmærksomhed på inddragelse af både det private og det professionelle netværk omkring familierne.
 
I Københavns Kommune arbejder vi med omstillingen til "Tæt på Familien", som kræver en professionel, målrettet og intensiv skræddersyet social indsats. Den overordnede intention er, at barnet/den unge og familien selv bliver i stand til mestre eget liv og sikre at barnet/den unge udvikler sig selvstændigt, med stabil skolegang, venskaber og aktivt fritidsliv.
 
Tæt på Familien er en omstilling af arbejdet på tværs af Borgercenter Børn og Unge. Derfor er målene for omstillingen også tværgående for alle funktioner både i forhold til myndighedsarbejdet, de sociale indsatser og det forebyggende arbejde.
 
Siden 2007 har Københavns Kommune haft skolesocialrådgivere tilknyttet på udvalgte skoler med det formål at sætte fokus på den tidlige forebyggende indsats. I 2015 blev ordningen permanent tilknyttet alle almenskoler. Fra 2018 vil ordningen blive udbredt yderligere til at omfatte udvalgte fri- og privatskoler. 
 
Skolesocialrådgiverne er forankret i enhedens undersøgelsesgruppe.   
 
Skolesocialrådgiverordningen er bl.a. med til at understøtte skolernes inklusionsarbejde, arbejde med skolefravær sammen med skolerne samt at brobygge fra skolerne til socialforvaltningen, når der er behov for en mere indgribende indsats, end hvad der kan tilbydes på almenområdet.  
 
Den todelte funktion betyder, at du vil have en arbejdsuge, hvor du både har faste dage på udvalgte skole(r) og som myndighedssagsbehandler i undersøgelsesgruppen; dvs. 18 timer ugentlig fordelt til hver funktion.  
 
Vi forventer, at du er uddannet socialrådgiver med et solidt kendskab til Serviceloven og har erfaring med myndighedsarbejdet indenfor udsatte børn og unge. I funktion som sagsbehandler skal du finde dokumentationsarbejdet spændende og som en del af det socialfaglige arbejde. Du skal være en stærk formidler – også skriftligt – og kunne se dig selv som facilitator for forandring for familierne og som myndighedsudøver.
 
Vi forventer endvidere, at du kan arbejde systematisk og er god til at organisere din arbejdshverdag og er fleksibel. Forhold som er en forudsætning for at bestride en to-delt stilling. Samtidig skal du se stillingen med varetagelse af to funktioner som en fordel, hvor du veksler mellem myndighedssagsbehandling og forebyggende samt brobyggende arbejde på skolerne.  
 
I funktionen som skolesocialrådgiver skal du fungere som socialfaglig sparrings- og samarbejdspartner for lærere, skoleledelse og andre ressourcepersoner, der er tilknyttet skolen – og her er det en fordel, hvis du har kompetencer indenfor tværfagligt samarbejde, idet du også skal være brobygger mellem skole og BBU Amager og andre forvaltninger. Du skal medvirke konstruktivt til at reducere skolefravær. I forhold til at den rådgivende funktion er det en fordel, at du har kendskab til de forskellige tilbud i Københavns Kommune.  
 
Hvad kan vi tilbyde
  • en spændende og udfordrende arbejdsplads med stor frihedsgrad i arbejdstilrettelæggelse  
  • god faglig sparring med kolleger, faglig koordinator og ledelse samt supervision  
  • en enestående mulighed for at bidrage til udviklingen af det faglige arbejde på børneområdet i en ambitiøs organisation under udvikling  
  • høj faglighed med fokus på de politiske strategier indenfor området  
  • en introduktionsplan der give dig et fast afsæt for at lære os og Københavns Kommune at kende
  • en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og plads til godt humør.  
BBU Amager er en stor arbejdsplads med ca. 140 medarbejdere, som løser opgaver indenfor administration, sagsbehandling, støtteforanstaltninger og rådgivning. Vi har til huse i ny-renoverede og moderne lokaler på Lyongade, hvor vi har indrettet os med åbne kontormiljøer dvs. i åbne kontorfællesskaber med seks-otte kolleger.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid, og er tidsbegrænset foreløbig frem til udgangen af december 2021. Stillingen ønskes besat fra den 1. april 2018. Ansættelse kan først finde sted, når der er indhentet udvidet straffe- og børneattest. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny løn.  
 
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte skolesocialrådgiver Rikke Steen på 2494 7709 eller afdelingsleder Johanna Rasmussen på 2818 7228.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest torsdag den 22. februar 2018.   
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 26. februar eller tirsdag den 27. februar.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.