Køkkenmedarbejder til botilbuddet Løvstikkevej 66

Løvstikkevej 66 søger en køkkenmedarbejder 35 timer ugentligt fra den 1. april 2018.  
 
Løvstikkevej 66 er et botilbud, hvor der bor 36 udviklingshæmmede borgere med fysiske mobilitetsnedsættelser og i nogle tilfælde psykiatriske diagnoser. Borgerne har brug for sund og varieret kost, som er indbydende og lækker. Borgerne har forskellige udfordringer fysisk og forskellige behov for ernæring, der skal tages hensyn til. Borgerne skal have alle tre hovedmåltider og mellemmåltider og udarbejdelsen af kostplaner skal ske i samarbejde med borgerne og et netværk af pædagogiske medarbejdere.  
 
Vi kan tilbyde en travl og spændende arbejdsplads med fokus på god og velsmagende mad produceret fra bunden af.  
 
Vi forventer, at du  
  • kan tilberede dejlig økologisk mad fra bunden, efter sæson, med høj kulinarisk kvalitet og tilpasset borgernes behov   
  • kan indgå i en konstruktiv og tværfaglig dialog i samarbejde med de øvrige faggrupper/kollegaer  
  • kan udføre køkkenrengøring og egenkontrol i henhold til gældende retningslinjer  
  • trives med mange forskellige mennesker omkring dig
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret 
Løvstikkevej 66 er en del af Center for Omsorg og Specialpædagogik – Center COS, og her arbejder vi på at videndele og skabe netværk også på området omkring kost og ernæring.  
 
Ansættelsesvilkår  
Arbejdstid mandag til fredag i tidsrummet mellem 9.00 - 17.30. Enkelte arbejdsdage i weekender og på helligdage kan forekomme. Aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst.  
 
Yderligere information eller aftale om besøg kan ske til  
Afdelingsleder Joakim Bremholm Averhoff på 3317 1764, afdelingsleder Peter Vingaard Larsen på 3317 1766 eller tilbudsleder Wivi Rosenkilde på 3317 1765.  
 
Om COS   
Center for Omsorg og Specialpædagogik er et center i Københavns Kommune for udviklingshæmmede borgere med fysiske mobilitetsnedsættelser og i nogle tilfælde psykiatriske diagnoser. Vi er et stort center med otte botilbud med omkring 300 borgere. Vi rummer også en specialfysioterapi og enkelte dagtilbud. 
 
Vi yder et socialpædagogisk tilbud til borgerne og arbejder som en netværksbaseret organisation. Vi arbejder ud fra et fælles værdigrundlag og tydelige ledelsesværdier. COS er kendetegnet ved en høj faglighed, med fokus på videndeling og udvikling af netværk. COS' indsatsområder er blandt andet fokus på dokumentation, sundhed, samskabelse med lokal samfund og frivillige samt arbejdet med velfærdsteknologi.   
 
Læs mere om COS på www.cossof.kk.dk   
 
Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 21. februar 2018
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt mandag den 26. februar 2018.  

   

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.