Inklusionspædagog til Tingbjerg Skole og Fritidsinstitutionen ved Tingbjerg Skole

Tingbjerg Skole og Fritid er en folkeskole og en fritidsdel, der består af KKFO1/fritidshjem, KKFO2/fritidsklubber og KKFO3/ungdomsklub. Den ledige stilling er en kombination af arbejde i grundskolen (0.-3. klasse) og fritidshjem med diverse inklusionsopgaver med enkeltbørn eller grupper af børn begge steder. Derudover er der almindeligt fritidshjemsarbejde.

Tingbjerg Skole og Fritids vision er: Skolen/fritidsdelen hvor hvert barn gennem læring og trivsel, udvikler sig i et trygt og mangfoldigt fællesskab. Her danner barnet de bedst mulige forudsætninger, for sin fremtid og sin aktive deltagelse i samfundet.

Kvalifikationer

  • Vi søger en uddannet pædagog, der har socialpædagogisk erfaring og erfaring med inklusionsarbejde i skole-/fritidskontekst.
  • Vi søger en robust, tydelig, fleksibel og udadvendt kollega, der anerkender sin opgave som positiv rollemodel.
  • Vi søger en kollega, der er dygtig til pædagogisk refleksion og til skriftlig kommunikation og dokumentation.
  • Vi søger en pædagog, som ud over at deltage i de daglige funktioner, daglige gøremål og udvikling af fritidshjemmet også vil medvirke til at udvikle skolens grundlag og videre virke på et fagligt, positivt og engageret niveau.

Vi tilbyder

  • en skole/KKFO, hvor børn gennem tætte relationer til hinanden og til professionelle, nærværende voksne møder anerkendelse, alsidige og udfordrende aktiviteter, fællesskab og læring
  • en stor personalegruppe, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på indhold og aktiviteter – her møder du en imødekommende og uformel omgangstone, krydret med humor, engagement og initiativ
  • særdeles gode fysiske rammer både i fritidsdelen og på skolen

Fritidsdelen indeholder både værksteder, sportshal, aktivitetsrum, bondegård med dyrehold, boldbaner, stor legeplads med bålhytte m.m.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. juni 2021 eller tidligere. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Københavns Kommune har en ligestillingspolitik, der skal sikre, at arbejdspladserne afspejler befolkningssammensætningen i kommunen, samt at ligestillingen mellem kvinder og mænd fremmes. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at vide mere, kan du kontakte KKFO-leder Gitte Larsen på 4033 3412.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 15. april 2021
Vi holder ansættelsessamtalerne mandag den 19. april kl. 14-17.00 på Terrasserne i Brønshøj.