Igangværende projekter

Mere Metro på vej

København får i disse år nye metrolinjer, der vil binde byen endnu tættere sammen og betyde en markant forbedring af den kollektive trafik i byen.

I juli 2019 åbner Cityringen med 17 nye metrostationer. I starten af 2020 kobles Nordhavnslinjen til Cityringen med to nye metrostationer. I 2023 bliver Sydhavnslinjen også en del af den københavnske metro med fem nye metrostationer.

Cityringen

Med 17 nye underjordiske stationer, og en længde på ca. 15 km, binder Cityringen Indre By, brokvartererne og Frederiksberg sammen på en helt ny måde. I kombination med S-togslinjer, og den eksisterende metro, vil der være et finmasket banenet i centrum af hovedstaden. Det betyder, at 85 procent af alle boliger, arbejds- og studiepladser i de tætteste bydele ligger indenfor 600 meters afstand af en metro- eller S-togsstation. For de fleste københavnere bliver der mindre end 10 minutters gang til den nærmeste station.

Cityringen forventes at få cirka 250.000 passagerer om dagen. Samtidig øges passagerantallet på de eksisterende metrolinjer. Cityringen bliver således en central del af byens kollektive trafik med metrotog med få minutters mellemrum og korte rejsetider.

Læs mere om Cityringen og metrobyggeriet på Metroselskabets hjemmeside her.

Metro til Nordhavn

Metro til Nordhavn betjener Københavns nye bydel med god kollektiv trafik. Metro til Nordhavn bliver en afgrening på Cityringen og åbner i begyndelsen af 2020. Med metrolinjen bliver Nordhavn betjent af en effektiv kollektiv transportform, og bydelen bliver dermed knyttet tæt til det øvrige København.

Borgerrepræsentationen godkendte i juni 2016 en indstilling om fremtidens forlængelse af Nordhavnsmetroen, som du kan læse her. 

Læs mere om Metro til Nordhavn på Metroselskabets hjemmeside her.

Metro til Sydhavn 

Med Sydhavnsmetroen vil flere centrale bydele i København være koblet på metronettet. Sydhavnsmetroen vil være en afgrening af Cityringen og fungere som en forlængelse af pendullinjen fra Nordhavnen til København H. Sydhavnslinjen vil dermed blive en integreret del af trafikken på Cityringen med direkte adgang til de mest centrale metro- og togstationer. 

Læs mere om Metro til Sydhavn på Metroselskabets hjemmeside her.

Kontakt 
Catrine Biering
E-mail: cbi@okf.kk.dk
Økonomiforvaltningen 
Center for Byudvikling

Nordhavnstunnelen

Foto: Vejdirektoratet

Københavns Kommune og staten indgik i 2014 en principaftale om etableringen af en tunnel fra Nordhavnsvej under Svanemøllebugten til Nordhavn.

En Nordhavnstunnel skal skabe bedre adgangsforhold til byudviklingsområderne i ydre og indre Nordhavn og forbedre adgangen til havneaktiviteterne i området. I principaftalen med staten indgår også udbygning af metrosystemet i Nordhavn.

Flere scenarier for Nordhavnstunnel

I 2015 besluttede Borgerrepræsentationen at igangsætte det såkaldte VVM-arbejde for en Nordhavnstunnel. VVM står for Vurdering af Virkninger for Miljøet og er en undersøgelse, der skal sikre, at en kommende tunnel tilpasses omgivelserne bedst muligt under hensyn til både mennesker, miljøet og naturen.

VVM-redegørelsen blev udarbejdet af Vejdirektoratet efter dialog med borgere, interesseorganisationer og myndigheder. Den lå klar i efteråret 2016 og indeholder fire konkrete løsningsforslag til tunnelens udformning, placering og forbindelse til vejnettet i København.

Mulige tunnelscenarier

VVM-undersøgelsen er nået frem til, at vejtunnelen mellem Nordhavnsvej og Nordhavn enten kan etableres som en kort vejtunnel til Færgehavnsvej på ca. 1 km eller som en lidt længere vejtunnel til Kattegatvej på Nordhavn på ca. 1,4 km. Begge løsninger kan anlægges enten med eller uden forberedelse til en evt. fremtidig østlig ringvej.

Svanemøllehavnen berøres midlertidigt

Uanset valg af en kort eller lang tunnelløsning, vil den nye Nordhavnstunnel få indflydelse på Svanemøllehavnens mange lystsejlere, imens den bygges. Der arbejdes derfor på at finde en løsning, der tilgodeser de mange brugere af havnens faciliteter.

Den 18. maj 2017 udtrykte en samlet Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune ønske om, at etableringen af Nordhavnstunnelen skal ske i etaper. Dermed kan adgangen til Svanemøllehavnen holdes åben i anlægsperioden. Samtidig peges på Nordhavn som den bedste løsning for den nødvendige erstatningshavn for de sejlere, det vil være nødvendigt at flytte imens tunnelen etableres. Dermed kan sejlere, vinterbadere og strandgæster fortsat få glæde af Svanemøllebugten i anlægsperioden.   

Du kan finde mere information om Nordhavnstunnelen via Vejdirektoratets hjemmeside

Kontakt
Chefkonsulent Gert Højbjerg Mortensen
E-mail: geh@okf.kk.dk
Økonomiforvaltning
Center for Byudvikling 

Letbane på Frederikssundsvej

I København arbejder vi hele tiden på at udvikle og forbedre byen. Det gælder også den kollektive infrastruktur, der skal gøre det nemt og effektivt at komme rundt til alle dele af byen.

Københavns Kommune har de seneste år undersøgt mulighederne for at etablere en letbaneforbindelse mellem den kommende letbane i Ring 3 og de tætte byområder via Frederikssundsvej til Nørrebro Station.

Med Budget 12 igangsatte Københavns Borgerrepræsentation en omfattende forundersøgelse af en letbane. Her blev forhold som linjeføring, kapacitet, indpasning i byen, passagerpotentiale og økonomi undersøgt. Resultaterne lå klar i 2014 og blev præsenteret i udgivelsen Letbane på Frederikssundsvej.

Letbane øger serviceniveau

Resultaterne af forundersøgelsen viste, at en letbane kan skabe et markant kvalitetsløft i den kollektive trafik mellem Gladsaxe og København og skabe bedre sammenhæng til byområder som Tingbjerg og det nordlige Husum. En letbane kan påvirke byudviklingen på strækningen positivt og øge passagerpotentialet med op mod 20 procent sammenlignet med i dag, hvor strækningen betjenes med bus.

Samtidig kan en letbane skabe bedre sammenhæng og øge fremkommenligheden i den kollektive trafik og lette presset i kapaciteten mellem Nørrebro Station og den kommende letbane i Ring 3.

Letbanen kort fortalt 

I undersøgelsen fra 2014 undersøgte man en letbanestrækning fra Gladsaxe Trafikplads til Nørrebro Station på godt 8,6 km, der skal fordele sig over 16 stop. Den blev bestemt til at køre med afgang hvert fjerde minut i dagtimerne og hvert ottende minut om aftenen og om søndagen. Turen med letbanen mellem de to endestationer vil kunne tilbagelægges på ca. 22. min.

Prisen for projektet anslås til 2,2 mia. kr. og ender på 3,3 mia. kr. med statens 50 procent tillæg for nye anlægsprojekter.

Fra vision til realisering

På baggrund af undersøgelserne fra 2014 besluttede Københavns Kommune med Budget 2015 at afsætte seks mio. kr. til en yderligere screening af linjeføringen i samarbejde med Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden. Undersøgelsen forventes klar i foråret 2018, og kan herefter danne grundlag for et egentligt beslutningsgrundlag om anlæg af en letbane. 

En letbane på Frederikssundsvej forventes tidligst at kunne realiseres mellem år 2025 og 2030. 

Kontakt
Chefkonsulent Jacob Lundgaard
E-mail: jlg@okf.kk.dk
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling 

Tilpasning af busnet til Cityringen

I juli 2019 åbner Københavns nye metrolinje, Cityringen, med 17 nye metrostationer. Cityringen vil via en 15,5 km underjordisk tunnel forbinde København på en helt ny måde og øge fremkommeligheden gennem byen.

Når Cityringen åbner, vil 85 procent af københavnerne få mindre end 10 minutters gang til nærmeste metro- eller togstation. Det giver et stort løft til den samlede kollektive trafik i København, som forventes at få 100.000 nye passagerer dagligt. Samtidig vil det trafikale rejsemønster formentlig ændre sig med åbningen af Cityringen, hvor 30 mio. buspassagerer årligt forventes at skifte fra bus til metro.

De nye rejsemønstre betyder, at busnettet skal tilpasses Cityringen. Det skal det for at sikre den bedst mulige sammenhæng i den kollektive trafik og for at undgå store ekstraudgifter for Københavns Kommune ved dobbeltdrift af bus og metro på de samme strækninger.

Ekstraregning uden tilpasning

Tilpasses busnettet ikke, kan København risikere en merudgift på mere end 100 mio. kr. årligt til busdrift på grund af færre buspassagerer og dermed færre billetindtægter. Dertil kommer, at en tilpasning af busnettet blev forudsat, da Cityringen blev besluttet. Hvis ikke busnettet tilpasses, kan Metroselskabets økonomi og langtidsbudget også risikere at blive påvirket, da der dermed kan komme færre passagerer end forventet i metroen.

Busnet tilpasses strategisk og lokalt

Planlægningsarbejdet med et nyt busnet tilpasset Cityringen, sker af to omgange – strategisk og lokalt.

Første del af arbejdet stod på i 2016 og omhandlede det strategiske busnet, der består af A- og S-busserne. Disse busser er de største og mest passagertunge busser, som alle går på tværs af flere kommunegrænser og dermed kræver enighed blandt kommuner og regioner. Borgerrepræsentationen behandlede det strategiske busnet, som en del af Movias Trafikplan 2016, den 15. december 2016. 

I løbet af 2017 udarbejdes et administrativt forslag til det lokale busnet i København, der omfatter alle øvrige busser end A- og S-busserne.

Lokalbusnet i høring

Borgerrepræsentationen har besluttet, at lokalbusnettet sendes i høring i lokaludvalg, hos Ældrerådet og Handicaprådet primo 2018. Herefter vil Borgerrepræsentationen træffe endelig beslutning om et nyt samlet busnet i forbindelse med, at den endelige trafikbestilling afgives til Movia den 1. maj 2018.

Du kan læse mere om fremtidens samlede busnet her.

Kontakt
Chefkonsulent Jacob Lundgaard
E-mail: jlg@okf.kk.dk
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling 

Busfremkommelighed på Tagensvej 6A

Trængsel på vejene er en stigende udfordring i København. Særligt i myldretiden oplever mange at sidde fast i trafikken på vej til og fra arbejde og uddannelse. Det gælder også i den kollektive trafik, hvor især busserne på visse strækninger i byen har udfordringer med at komme frem. Det betyder længere rejsetider og dermed en ringere service til de mange passagerer.

En af de særligt trængselsramte veje i byen er Tagensvej. Københavns Borgerrepræsentation besluttede på den baggrund med Budget 2016 at afsætte 66,4 mio. kr. til at styrke de trafikale forhold på Tagensvej. Indsatsen skal styrke den samlede fremkommelighed i korridoren og tage hensyn til både biler, busser og cyklister på Tagensvej. Det vil blandt andet sige, at projektet så vidt muligt ikke må berøre antallet af p-pladser på strækningen.

Cykel- og busoptimering

Bevillingen til et trafikalt kvalitetsløft af Tagensvej udmunder sig i to konkrete indsatser. Dels skal der sikres bedre busfremkommelighed på linje 6A. Dels skal trafiksikkerheden og trygheden for cyklister styrkes på Tagensvej gennem projektet Tagensvejkorridoren. 

Busserne får fortrinsret

Busprojektet på Tagensvej vil overordnet skabe bedre fremkommelighed for linje 6A med fokus på strækningen mellem Nørre Alle og Frederiksborgvej. Bussernes rejsetid forbedres bl.a. ved at etablere busbaner på delstrækninger, hvor der er plads, og give busserne forkørselsret ved signalregulerede lyskryds.

Rejsekomforten øges ved at skabe bedre venteforhold med fremrykkede stoppesteder, så buspassagerer og cyklister ikke kommer i karambolage. Samtidig styrkes skiftemulighederne til S-tog og metro på Tagensvej og trafiksikkerheden øges med bedre adgangsforhold og krydsningsmuligheder.

Mindre kø – flere rejsende

De mange tiltag for busserne på Tagensvej forventes at afkorte rejsetiden med tre til fem minutter og skabe mere regelmæssig kørsel på buslinje 6A. Forbedringerne forventes at medføre ca. 318.000 flere påstigere på hele 6A-linjen i København.

Ombygningen af Tagensvej er planlagt til at blive udført i 2020 – 2021. 

Du kan læse mere i programmet om fremkommelighedsprojektet på Tagensvej her. 

Kontakt
Chefkonsulent Gert Højbjerg Mortensen
E-mail: geh@okf.kk.dk
Økonomiforvaltning
Center for Byudvikling  

Busfremkommelighed på 3A Enghavevej/Blegdamsvej

København vokser med flere indbyggere og nye arbejdspladser. Det betyder samtidig, at vi er flere der færdes i trafikken. Det skaber også udfordringer for den kollektive trafik. På visse strækninger i byen døjer busserne med lange rejsetider og dårlig regularitet, særligt i myldretiden, til gene for de mange passagerer.

Forbedret fremkommelighed for 3A

Borgerrepræsentationen afsatte derfor 16 mio. kr. med Budget 2016 til at forbedre fremkommeligheden for buslinje 3A mellem Valbyparken og Nordhavn Station, der er en af byens særligt udsatte buslinjer. Om natten kan buslinjens samlede køretid tilbagelægges på 26 minutter mod 42 minutter i morgenmyldretiden.

Med etableringen af busbaner og signalprioritering på Enghavevej og Blegdamsvej, samt forbedrede adgangsforhold og skifteforhold for passagererne, er målet med projektet at højne servicen og forbedre rejsetiden på ruten for de 5,7 mio. årlige passagerer. Tiltagene sker samtidig uden at påvirke fremkommeligheden for den øvrige trafik og uden at berøre antallet af parkeringspladser på strækningen, der i videst muligt omfang reetableres i nærområdet.

Bedre service – flere rejsende

Projektet på Enghavevej stod færdigt i efteråret 2016. Projektet på Blegdamsvej forventes at kunne tages i brug i juni 2018. Forbedringerne af begge projekter forventes at give omkring 240.000 nye passagerer på linje 3A og en årlig driftsbesparelse på ca. 2 mio. kr., når begge projekter er fuldt indfaset.  

Projekterne med øget fremkommelighed på linje 3A er støttet med 8 mio. kr. af Trafikstyrelsen. 

Kontakt
Fuldmægtig Pelle Erik Bjerg Mortensen
E-mail: eg5j@okf.kk.dk
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling  

 

+Way på 5C

Foto: Movia

København har fået sine første +Way-busser med CO2-neutral drift på Nordens travleste buslinje 5C - Cityline. Det betyder renere luft og mere effektiv rejse for buslinjens ca. 20 mio. passagerer årligt. 5C rullede ud på de københavnske veje i april 2017 og har erstattet den tidligere buslinje 5A med den forbedrede og mere miljøvenlige udgave 5C.

Renere luft

5C-busserne er et vigtigt tiltag i Københavns indsats for at skabe en mere effektiv og grønnere kollektiv transport. Busserne kører CO2-neutralt på biogas og udleder 72 procent mindre NOx og 33 procent mindre partikeludledning end 5A busserne gjorde.

Med 5C’s høje miljøstandard har København sænket sin samlede udledning af CO2 fra busser med ca. 20 procent. Dermed er lanceringen af 5C-busserne også et vigtigt skridt for den kollektive trafik mod målet om et CO2-neutralt København i 2025. 

Effektiv rejse og forlængelse til Herlev Hospital

Samtidig med udskiftningen af linje 5A til 5C er det blevet nemmere og mere effektivt at komme gennem byen. Det skyldes at 5C er blevet anlagt som Movias højklassede buskoncept +Way, der kombinerer hurtig og effektiv transport med attraktive byrum. +Way linjer kører hyppigt med høj rejsehastighed ad trængselsfrie traceer, har god trafikinformation og trygge stoppesteder med nemme på- og afstigningsforhold. Det skal skabe et højt serviceniveau i busdriften, så passagerer kan komme hurtigt frem uden forsinkelser på grund af trængsel.

Ruten for linje 5C er blevet forlænget fra Husum Torv til Herlev Hospital, der gør det muligt at komme fra Københavns Lufthavn til Herlev Hospital uden skift. Derudover har Københavns Kommune tilpasset Frederikssundsvej med en række forbedringer, som en del af +Way-løsningen, så busserne på linje 5C kan komme hurtigere frem gennem trafikken – også i myldretiden.

Plads til flere rejsende

Busserne på 5C har langt større kapacitet end de tidligere 5A busser. De nye busser er med deres 18,75 meter fem meter længere end deres forgængere. Det giver plads til 65 flere passagerer i hver bus, der kan rumme i alt 147 passagerer. Det gør 5C i stand til at betjene ca. 30 procent flere passagerer end hidtil i myldretiden.

Med lanceringen af linje 5C forventes passagertallet på buslinjen at stige med omkring 1 mio. passagerer årligt.

Hvis du vil vide mere

Du kan finde mere information om 5C på trafikselskabet Movias hjemmeside.

Etableringen af 5C med 18,75 meter ledbussermed særlige miljøegenskaber blev besluttet af Københavns Borgerrepræsentation med Budget 2015.

Kontakt
Specialkonsulent Mikkel Krogsgaard Niss
E-mail: b47r@okf.kk.dk
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling 

Mål for gang til Kommuneplan 2019

I Københavns Kommune arbejder vi på at reducere miljøpåvirkningen fra transport og udbrede brugen af grønne transportmidler. Som en del af Københavns ambitiøse målsætning om at blive CO2-neutral i 2025, fremgår det af KBH 2025 Klimaplanen, at 75 procent af alle ture i København skal foregå i gang, på cykel eller med kollektiv trafik.   

Af Kommuneplan 2015 fremgår den langsigtede vision, at den kørende trafik i, til og fra Københavns Kommune skal være fordelt på en sammensætning med mindst 1/3 på cykel, mindst 1/3 med kollektiv trafik og højst 1/3 med bil.

Frem mod Kommuneplan 2019 arbejder vi på at udvikle et mål for gang, der kan supplere de eksisterende trafikmål for personture med kørende trafik.

Gang er en vigtig form for grøn transport, der både kan give københavnerne den daglige motion og understøtte et aktivt byliv med oplevelser i byens mange rum. Med ambitionen om et trafikmål for gående bliver det muligt at målrette en strategi for fremtidens fodgængere, prioritere indsatser og skabe et bedre byliv for alle.

Et forslag til et mål for gang udvikles i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen.

Du kan finde mere information om Københavns Kommunes visioner og målsætning på transport- og klimaområdet i Kommuneplan 2015 og i Handlingsplan for Grøn Mobilitet.

Kontakt
Fuldmægtig Peter Libonati Brock 
E-mail: h16z@okf.kk.dk
Økonomiforvaltningen 
Center for Byudvikling 

Udbygning af kollektiv infrastruktur i København 2 (KIK2)

Analysen ”Kollektiv Infrastruktur i København 2” (KIK 2) er igangsat på baggrund af Kommuneplan 2015, hvoraf fremgår, at man vil undersøge det fremtidige behov for udvidelser af den højklassede kollektive trafik i København.

Københavns Kommune oplever i dag en befolkningsvækst og selv med de planlagte infrastrukturprojekter, vil der komme yderligere pres på infrastrukturen i de kommende år.

Ifølge modelberegningerne vil trafikken i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune øges med ca. 50% i 2050. En sådan stigning vil øge trængslen på vejnettet, og den centrale del af det eksisterende metrosystem mellem Kgs. Nytorv st. og de første stationer på Amager vil blive belastet. Konkret vil 50-70% af passagererne på Amagerbro og Christianshavn stationer blive efterladt på perronen i morgenmyldretiden i 2035.

Københavns Kommune har  undersøgt mulige udbygninger af den kollektive trafikale infrastruktur i form af metro, letbane, BRT og svævebane. Analysens første fase er afrapporteret i en screeningsrapport, der peger på behov for yderligere undersøgelser af:

  • En ny metrolinje mellem København H og Refshaleøen til aflastning af ”havnesnittet”.
  • BRT (bus i egne baner) som en midlertidig løsning til at aflaste ”havnesnittet” frem til anlæg af en metro.
  • Metro, letbane eller BRT til Brønshøj.
  • Etapevis udbygning af infrastrukturanlæggene.
  • Finansieringsmuligheder og omkostninger til ledningsomlægninger.

Borgerrepræsentationen tiltrådte screeningsrapporten den 21. september 2017. Herefter skal en nærmere analyse igangsættes. Resultaterne af projektet forventes at indgå i Kommuneplan 2019.

 

Kontakt 
Catrine Biering
E-mail: cbi@okf.kk.dk
Økonomiforvaltningen 
Center for Byudvikling