Hvad er monumenter?

Monumenter på Københavns Kirkegårde er i denne sammenhæng foruden gravsten andre former for mindesmærker, fx kors, søjler og skulpturer samt indhegning i form af gitter e.l. 

Hvornår er monumenter sikre?

Monumenter, der er højere end 60 cm, skal kunne tåle en belastning i form af et træk/skub på 35 kg uden at vælte. Kan et monument ikke det, er det usikkert. 

Monumenter under 60 cm behøver som udgangspunkt ikke at kunne tåle en belastning i form af et træk/skub på 35 kg, med mindre der er faktorer, som indikerer, at monumentet kan udgøre en markant risiko for personskade.

Hvordan sikres monumenter?

Københavns Kirkegårde anbefaler ikke specifikke metoder til sikring af monumenter, men det understreges, at monumenter uanset opstillingsmetode, valgte byggetekniske løsninger, samlinger, materialer, placeringer og evt. bevaringsværdier til enhver tid skal leve op til kriterierne for monumentsikkerhed.

Hvem har ansvaret for, at et monument er sikkert?

Indehavere af brugsretten til et gravsted ejer, hvis der ikke er lavet andre specifikke aftaler, gravstedets monumenter, og har til enhver tid ansvaret for disse monumenters sikkerhed uanset størrelse, udformning, udseende og tid siden sidste kontrol af såvel gravsted som monumenter. Hvis monumentet, der er placeret på et tydeligt markeret gravsted, udgør en sikkerhedsrisiko, er det indehaveren af brugsrettens ansvar at sikre monumentet.

Forvolder et monument person- eller tingskade ved, at hele eller dele af monumentet vælter, falder af el.lign., er det indehaveren af brugsretten, der bærer det fulde økonomiske og juridiske ansvar.

Ansvar for fritstående monumenter
Kirkegården er ansvarlig for sikring af alle fritstående monumenter og alle monumenter, der ikke står på tydeligt markeret gravsteder. Uanset om sådanne monumenter er privatejede eller ej, kan sikringen igangsættes umiddelbart efter, at monumentet er konstateret usikkert.

Tilhører det fritstående monument ikke kirkegården, faktureres indehaveren af brugsretten for sikringen af monumentet.

Kontrol og sikring af private monumenter

Københavns Kirkegårde foretager ikke systematisk kontrol af sikkerhed for privatejede monumenter på kirkegården. 

Kontrol foretages ad hoc på privatejede monumenter, hvis der er umiddelbar indikation på, at monumentet udgør en sikkerhedsrisiko for medarbejdere på kirkegården, indehaveren af brugsretten eller andre, der kan tænkes at færdes i umiddelbar nærhed af monumentet. 

Er der behov for, at kirkegården tilkalder en stenhugger el.lign. til at foretage sikkerhedskontrol af et monument, viderefaktureres udgiften til indehaveren af brugsretten. Denne orienteres 6 uger inden en sådan kontrol foretages.

’Umiddelbar indikation’ er i denne forbindelse defineret som synlig hældning, eller at monumentet ved berøring/fysisk kontakt konstateres løst.

’Umiddelbar nærhed’ er i denne forbindelse defineret som værende inden for den afstand af monumentet, hvor det vil falde, hvis det vælter.

Kontrol og sikring af fritstående monumenter
Københavns Kirkegårde foretager kontrol af sikkerhed på alle kirkegårdenes fritstående monumenter mindst hvert 5. år, uanset om de tilhører kirkegården eller er privatejede.

Konstateres et fritstående monument eller et monument, der ikke står på et tydeligt markeret gravsted, usikkert, kan sikringen igangsættes umiddelbart, uanset om monumentet er privatejet.

’Fritstående monumenter’ er i denne forbindelse defineret som monumenter, der står på kirkegårdenes åbne arealer, dvs. at monumentet IKKE står på et tydeligt markeret gravsted, eller som, hvis det vælter, kan vælte ud på et åbent areal og forårsage en alvorlig ulykke.

Kontrol og sikring af Københavns Kirkegårdes egne monumenter
Københavns Kirkegårde foretager kontrol af sikkerhed på alle kirkegårdenes egne monumenter mindst hvert 5. år. 

Københavns Kirkegårde foretager derudover ad hoc kontrol af egne monumenter, hvis der er indikation på, at et monument udgør en sikkerhedsrisiko for medarbejdere på kirkegården eller andre, der kan tænkes at færdes i umiddelbar nærhed af monumentet.

Hvis et af kirkegårdens egne monumenter er usikkert, lægges det pænt ned på graven med indskriften opad og med skyldig hensyntagen til monumentets bevaringsværdier. Herefter tages der stilling til, om monumentet skal genrejses. Er der tvivl om, hvorvidt monumentet kan lægges ned uden at kompromittere evt. bevaringsværdier, kontaktes projektleder Peter Tom-Petersen, ft9r@tmf.kk.dk, for nærmere anvisninger mht. håndtering.

Økonomi

Omkostninger til sikring af monumenter påhviler alene indehaveren af brugsretten, uanset om det er kirkegården, indehaveren selv, stenhugger eller andre, der sikrer monumentet, og uanset om sikringen sker ved permanent at lægge monumentet ned, sikre fundering og øvrig konstruktion eller andet. 

De enkelte kirkegårde betaler for kontrol af sikkerhed, som kirkegårdens eget personale foretager for alle monumenter, inklusive evt. afspærring med ’bolsjebånd’. 

Indehavere af brugsretten kan for egen regning lade fx stenhugger el.lign. kontrollere et monuments sikkerhed, hvis de ønsker det. Dette fjerner ikke kirkegårdens ret til når som helst at kontrollere monumentsikkerheden.

Økonomi vedr. sikring af fritstående monumenter
Er der behov for, at kirkegården foretager sikring af privatejede, fritstående monumenter og privatejede monumenter, der ikke står på tydeligt markeret gravsteder, enten med egne medarbejdere eller ved at tilkalde en stenhugger el.lign., viderefaktureres udgiften til indehaveren af brugsretten.

Pasning og pleje på gravsteder med usikre monumenter

Kirkegårdens personale må ikke udføre pasning og pleje på gravsteder med usikre monumenter, men skal sørge for en afspærring. Kirkegården skal efterfølgende tage kontakt til indehaveren af brugsretten, hvis en sådan findes. 

Indehaveren kompenseres for evt. forudbetalt og ikke udført pasning og pleje, hvis der er konstateret sikkerhedsrisici, som forhindrer pasning og pleje.

Kontrol i praksis

Monumenter over 60 cm skal kunne tåle en belastning i form af et træk/skub øverst på monumentet (dog max 170 cm over terræn) på 35 kg uden at vælte. Belastningen påføres jævnt og ikke i ryk. Kan monumentet ikke tåle en belastning på 35 kg, er det usikkert.

Monumenter på under 60 cm kontrolleres som udgangspunkt ikke, med mindre der er faktorer, som indikerer, at monumentet kan udgøre en markant risiko for personskade.

For monumenter, der er højere end 1,5-2 meter, er det svært at give standardiserede retningslinjer for kontrol, da disse monumenters konstruktion varierer meget. De kan være funderet forskelligt, have meget forskellige dimensioner, de kan bestå af flere forskellige dele, og det kan være usikkert, om og hvordan disse er fæstnet til hinanden. Retningslinjerne for kontrol af mindre monumenters stabilitet kan dog i vidt omfang følges, og grundlæggende skal samme vurderinger foretages for større såvel som for mindre monumenter – men med udvisning af ekstra agtpågivenhed og omtanke ved kontrol, jo større monumentet er.

Kirkegårdens medarbejdere har lov til IKKE at kontrollere monumenter, fx hvis de er for store/høje, sarte, ‘komplicerede’ eller af andre årsager. Kirkegården tilkalder i disse tilfælde i stedet en stenhugger el.lign. til at foretage sikkerhedskontrollen.

Er der indikation på, at et monument ikke lever op til kravene for sikre monumenter, skal monumentet umiddelbart afspærres med bolsjebånd, og det meddeles så hurtigt som muligt til indehaveren af brugsretten, at monumentet skal kontrolleres og evt. sikres inden 6 uger samt hvilke regler, der i øvrigt gælder for dette.

Kirkegården kan vælge at lade sit eget personale foretage kontrollen på et privatejet monument og herefter meddele indehaveren af brugsretten, hvis monumentet udgør en risiko og dermed skal sikres samt hvilke regler, der i øvrigt gælder for dette.

Dato for kontrol, kontrollens resultat samt billede af monumentet noteres i det til enhver tid gældende IT kirkegårdssystem.