Fysioterapeuter til ortopædkirurgisk- og idrætsmedicinsk team i Sundhedshus Nørrebro

Vi søger fysioterapeuter til ortopædkirurgisk- og idrætsmedicinsk team.
 
Da vi har fået en budgetudvidelse i forbindelse med projekt ventetid, søger vi to autoriserede fysioterapeuter til to faste stillinger på 37 timer ugentlig til besættelse den 1. februar 2019 eller snarest herefter.  
 
Vores forventninger er, at du
  • har minimum et års klinisk erfaring indenfor ortopædkirurgisk- og idrætsmedicinsk speciale, og at du har dokumenteret efteruddannelse indenfor specialet i forhold til OE og UE
  • har kendskab til det postoperative forløb indenfor specialet, herunder borgere med rekonstruktion af ligamenter i knæ og skuldre, meniskresektioner og fiksationer, brusklæsioner samt artroskopi i hofteled
  • er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt, og kan reflektere over egen praksis og over dit professionelle samspil mellem dig og patienten  
  • har en høj grad af arbejdskapacitet og aktivt byder ind til det faglige fællesskab
  • har stærke samarbejdsevner og en anerkendende tilgang til borgerne, pårørende, kolleger og ledelse 
Sundhedshus Nørrebro er Københavns Kommunes største Sundhedshus. Vi er ca. 100 ansatte, fordelt på et sekretariat og fire indsatsområder: ortopædkirurgisk- og idrætsmedicinsk team, forebyggelsesteam, stressklinik og rygcenter.  
 
I det ortopædkirurgiske- og idrætsmedicinske team bliver du en del af et engageret og velfungerende team på 29 fysioterapeuter med stærke faglige kompetencer, og et indbyrdes samarbejde, der er præget af gensidig tillid. I teamet er der ansat to faglige koordinatorer, en teamkoordinator, en forsknings- og udviklingsfysioterapeut og en leder.  
 
Vi har fokus på faglig udvikling, trivsel, og et trygt arbejdsmiljø med rig mulighed for at bringe idéer og tanker i spil. Du får grundig introduktion til specialet og teamets arbejdsgange.  
 
Dine arbejdsopgaver indebærer undersøgelse, vurdering, behandling og træning af patienter ud fra en helhedsorienteret tilgang. Vores behandling og træning foregår individuelt og på hold. Du skal forvente en høj grad af skriftlig formidling og dokumentation i form af journalnotater og epikriser til læge.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Sundhedshus Nørrebro ligger i Mimersgade i København N. Stillingerne er på 37 timer om ugen, og lønnen forhandles i henhold til gældende overenskomst. Sundhedshus Nørrebros åbningstider er kl. 07.30-17.00 og to dage om ugen er der åbent til kl. 18.00. Du skal forvente en-to lukkedage om ugen. 
 
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, kan du henvende dig til leder Tina Johannsen på 2384 9763 eller teamkoordinator Camilla Schäffer på 3530 4994.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 10. december 2018.
Samtaler foregår enten tirsdag den 18. december eller onsdag den 19. december.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.