Forstærket plejefamilie til pige på 5 år

Er I en erfaren plejefamilie med gode samarbejdsevner, der kan tilbyde et roligt og trygt miljø til en pige, som pt. er anbragt i netværksplejefamilie? Så kan det være jer, vi søger i Center for Familiepleje.   
   
Pigen beskrives som en aktiv pige med en god fantasi. Hun er interesseret i social interaktion, hun er nysgerrig og har gåpåmod.  
 
Hun beskrives desuden som tilknytningsforstyrret. Jeres hjem kan derfor være det rigtige for pigen, hvis I kan tilbyde hende et udviklingsstøttende og stabilt omsorgsmiljø, hvor I er tydelige rammesættende omsorgspersoner, som kan guide og følge hende tæt. Da pigen er kravafvisende og selvkørende, skal I ligeledes kunne hjælpe hende til regulering af sine følelser. I skal kunne tilbyde hende stabile rammer og være de voksne, som kan skabe den gode stemning og bevare roen, når hun kommer i affekt.  
   
Om pigen  
  • Hun går i børnehave.   
  • Hun har brug for en forudsigelig og genkendelig hverdag.   
  • Der skal være samvær med pigens biologiske netværk. 
Om jer   
  • I er godkendt som plejefamilie til høj eller højeste belastning.   
  • I bliver en del af Københavns Kommunes forstærkede gruppe af plejefamilier. Dvs. en af jer bliver ansat fuld tid på plejeopgaven og skal derfor gå hjemme.   
  • I har gode samarbejdsevner og er indstillet på et samarbejde med pigens netværk.   
  • I bor på Sjælland, øerne eller Fyn.   
  • I har ingen små børn boende i familien – familier med børn fra ca. 12 år og opefter foretrække. 
I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent, som I har kontakt med regelmæssigt. Som forstærket plejefamilie får I også fast psykologisk supervision. Samtidig får I relevante efteruddannelseskurser, og I bliver en del af en netværksgruppe, hvor I kan møde andre forstærkede plejefamilier samt få inspiration og faglig sparring.  
 
Mere information
Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Marianne Laursen på 2763 5814 eller familieplejekonsulent Maj-Britt Andersen på 3059 6713. Læs gerne mere på vores hjemmeside: www.centerforfamiliepleje.kk.dk.
 
Ansøgningsfrist senest mandag den 28. januar 2019.  
 
Send din ansøgning mærket "MBA/2019-01"sammen med socialrapport og plejetilladelse til:
Eller til:  
Center for Familiepleje    
Griffenfeldsgade 44, opgang 6, 1. sal    
2200 København N   
 
Du kan også søge stillingen via nedenstående link.
 
Om Center for Familiepleje   
Center for Familiepleje er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en videnbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser og temaaftner, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne familiepleje, bl.a. gennem vores videnscenter og kursusvirksomhed. Læs mere om os på: www.centerforfamiliepleje.kk.dk.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.