. Høringssvar vedr. faglig udmøntning af folkeskolereformen (2013-0263077)

Folkeoplysningsudvalget er blevet anmodet om et svar i forbindelse med Børne- og Ungdomsforvaltningens høring om "Folkeskolereform - faglig udmøntning".

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
  1. at Folkeoplysningsudvalget godkender denne indstilling som udvalgets høringssvar til "Folkeskolereformen - faglig udmøntning"

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget har den 27. november 2013 behandlet indstillingen "Folkeskolereform - faglig udmøntning". Udvalget vedtog at sende indstillingen i høring med en frist den 24. januar 2014 (bilag 1 og 2).

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen ser gode perspektiver i særligt de muligheder, folkeskolereformen giver for et større samarbejde mellem skoler og folkeoplysende foreninger (åben skole). Der er god basis for fremtidige samarbejder, da der allerede idag er mange gode eksempler på samarbejder mellem københavnske skoler og foreninger. Når foreninger inddrages i skoleundervisningen, kan det styrke flere fagligheder i undervisningen og forbedre børnenes læring. Foreningstræneres særlige kompetencer inden for netop den aktivitet, de brænder for, kan i kombination med et stort engagement og erfaring med undervisning af børn skabe inspiration og motivere eleverne til at dygtiggøre sig. Det vil være et interessant og givtigt supplement til lærernes stærke kompetencer inden for læring og pædagogik.  

Afsættet for samarbejdet er et ønske om at møde børn som hele mennesker. Dygtiggørelse skal ske på det enkelte barns præmisser og med øje for de mange andre ting i hverdagen, der præger dem. Med den tilgang kan samarbejdet mellem skoler og foreninger styrke det fælles mål om at øge trivslen blandt københavnske børn. Samtidig ligger der i samarbejdet en vigtig styrkelse af elevernes kendskab til foreningslivet. Når elever møder foreningstrænere eller kulturformidlere og får et større indblik i foreningers tilbud, øges chancerne for, at de vælger et aktivt liv efter skole. Det vil styrke trivslen efter skoletid, men kan også smitte positivt af på børnenes undervisningsparathed og trivsel i skolen.

I reformen foreslås også, at motion og bevægelse indgår på alle klassetrin i gennemsnit 45 minutter daglig. Her kan københavnske idrætsforeninger være med til at løfte opgaven med viden og erfaring om idrætsaktiviteter og motorik generelt. Idrætsaktiviteterne kan både indgå i den understøttende undervisning eller bruges som alternativt læringsredskab i de fagspecifikke fag. 

Kultur- og Fritidsforvaltningen ser store fordele ved, at Børne- og Ungdomsforvaltningen lægger op til, at forandringerne i henhold til reformen skal have et lokalt afsæt udfra lokale ønsker og muligheder. Det giver mulighed for at indtænke de særegne muligheder og udfordringer, der karakteriserer skoledistrikterne og byområderne. Med et stort decentralt ansvar for reformens mindskes indflydelsen fra centralforvaltningen. Kultur-og Fritidsforvaltningen anbefaler derfor, at der lægges en stor indsats i at klæde såvel skoleledere og lærere som foreninger på til opgaven via guidelines, efteruddannelse og formidling af muligheder. 

Kultur- og Fritidsforvaltningen har særlig interesse i implementeringen af elementerne under "Den åbne skole". Det påpeges her, at de nye samarbejder mellem skoler og foreninger ikke må ske på bekostning af foreningers overskud til den primære aktivitet i fritiden. Det anbefales derfor, at Børne- og Ungdomsforvaltningen i den kommende proces med implementering af den åbne skole og i dialogen med skolelederne medtager følgende to bemærkninger: 
  • Der skal være klare aftaler om formålet med samarbejdet. Skoler og foreninger vil af naturlige årsager ofte have forskellige bevæggrunde for at indgå i samarbejdet. De succcesfulde samarbejder opstår, når der skabes en gensidig forståelse og anerkendelse af hinandens kompetencer og præmisser for samarbejdet.
  • Der skal afsættes midler til at inddrage foreningerne i samarbejdet. Hovedparten af de københavnske foreninger er drevet af frivillige kræfter og kan kun i meget begrænset omfang indgå i samarbejder, der rækker ud over foreningens primæraktivitet i fritiden. Det er nødvendigt, at skolerne både afser personaleressourcer og økonomi til at gøre det muligt for foreninger fx at indgå i undervisning og evt. planlægningsmøder i dagtiden.

Reformens fokus på bevægelse og samarbejde med foreningslivet vil lægge et yderligere pres på byens idrætsfaciliteter. Skoler skal derfor have let adgang hertil. Kultur- og Fritidsforvaltningen påpeger dog, at skolers øgede anvendelse ikke må ske på bekostning af foreningslivets vilkår. Herunder uden videre fjerne facilitetsmuligheder for fx. ældreidrætten i dagtimerne og den brede vifte af foreninger, der i dag bruger faciliteterne i de tidlige eftermiddagstimer. Det forventes, at de facilitetsmæssige udfordringer løses i et samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.


Mads Kamp Hansen

                                                                                                        /Marianne Kruckow

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 10. december 2013:

Anders Gredal Berner stillede ændringsforslag om,
at løsningsafsnittets 2. afsnit, 5 sætning, indledes som følger:
"Når elever møder foreningsledere, trænere og kulturformidlere..." og
at løsningsafsnittets 3. afsnit, 2. sætning, indledes som følger:
"Her kan idrætsforeninger, kulturforeninger, spejderforeninger osv. være med til..."

Med disse ændringer blev indstillingen tiltrådt.