Hvorfor, hvornår og hvordan kommer det nye system til at fungere?

Hvorfor vil I indføre et nyt system?

Vi i kommunen ønsker først og fremmest at skabe et pladsanvisningssystem, som giver byens forældre et rigtig godt overblik over, hvor og hvornår de kan få plads til deres barn. 

Bookingsystemet giver de københavnske forældre mulighed for selv at tage den ledige plads, de helst vil have – uden at skulle kontakte Pladsanvisningen først.

Det nye system kommer til at fungere både på computere, tablets og smartphones.

Hvornår træder det nye system i kraft?

Det nye system går i luften i sommeren 2019.

Vi vil informere nærmere om tidsplan her på siden.

Hvordan kommer det nye system til at fungere?

Det vil komme til at fungere lidt, som når man bestiller biografbilletter på nettet. Man kan vælge mellem de pladser, som endnu ikke er optaget

I bookingsystemet vil de ledige og tilgængelige pladser ofte afhænge af behovsdatoen. Altså, hvis man ændre sin behovsdato vil udbuddet af pladser typisk også ændre sig.

Alle ville kunne se, hvilke pladser som er ledige hvornår, og der vil ikke længere være noget, som hedder ventelister.