Engageret pædagogmedhjælper til vuggestuen i Børnehuset Sølund

Brænder du for småbørnsområdet? Vil du være med til at skabe tryghed og sikre det gode børneliv for vores dejlige børn? 
 
Vi søger en pædagogmedhjælper til Børnehuset Sølund, der ligger ved søerne på Nørrebro. Stillingen er på 35 timer om ugen og er til besættelse fra den 1. april 2018.
 
Børnehuset Sølund
Sølund huser 86 dejlige børn i alderen 0-6 år, hvoraf 50 er børnehavebørn og 36 er vuggestuebørn. Herudover er vi i Sølund 20 voksne samt en engageret forældregruppe.  
 
I Sølund har vi struktureret vuggestuen i aldersopdelte baser, som repræsenterer de forskellige aldersgruppers præmisser. På den måde tilgodeser vi det enkelte barns og børnegruppernes udvikling og trivsel bedst.
 
Børnehavebørnene er delt i to aldersintegrerede grupper, som skiftes til 14 dage ad gangen at være på Nørrebro og i udflytteren i Jægerspris.  
 
Institutionens åbningstid er kl. 6 - 18 alle hverdage.   
 
Vi vægter det gode børneliv højt, og et godt børneliv er for os  
  • Et liv med nærværende, engagerede og omsorgsfulde voksne  
  • Det levede liv i nuet fyldt af fordybelse i leg, samvær og aktivitet  
  • En ustresset udfoldelse af relationer og personligheder  
  • En frihed til selv at vælge og have indflydelse på sin dagligdag  
  • At have bevægelsesfrihed  
  • En mulighed for at mødes på tværs af aldre og knytte venskaber 
Vi ønsker en pædagogmedhjælper, der  
  • brænder for at arbejde med de små børn (0-3 årige)  
  • er omsorgsfuld og kan skabe tryghed  
  • er engageret og nærværende i sit arbejde  
  • kan arbejde anerkendende med relationer  
  • kan være fleksibel inden for tidsrummet 7 - 17  
  • kan tage ansvar og træffe beslutninger  
  • kan bevare roen og overblikket i en pulserende hverdag  
  • er fleksibel og omstillingsparat i samarbejdet  
  • kan arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger  
  • kan skabe tillid og samarbejde med forældre  
  • har erfaring  
Vi tilbyder  
  • en blandet kollegaskare af mænd og kvinder, unge og ældre  
  • en arbejdsplads med plads til faglig og menneskelig forskellighed  
  • indflydelse og inddragelse, ansvar og medejerskab  
  • et fleksibelt arbejdsmiljø  
  • en værdibaseret ledelsesstil 
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med overenskomsten.  
 
Yderligere information
Lyder det som noget for dig, hører vi meget gerne fra dig.
 
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mette Schjødt på 3539 0212 eller 2489 4488.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 5. marts 2018
 

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.