11. Meddelelser

Sagsfremstilling

 

Nyt Plejehjem i Tingbjerg:

Det nye plejehjem på ruten, som lokaludvalget havde i høring i efteråret, er nu blevet drøftet i Borgerrepræsentationen. Se hele behandlingen her:

https://www.kk.dk/indhold/borgerrepraesentationens-modemateriale/12122019/edoc-agenda/76282ebb-756a-404d-81a7-3da4dc20f49a/c8e7c989-8456-4a4b-a7d2-a5158ad2b68f

 

Opdatering til "Vejledning om Private Fællesveje":

 Sidste år bevilgede lokaludvalget penge til en opdatering til "Vejledning om Private Fællesveje". Opdateringen er nu færdig, og kan findes her:

https://broenshoej-husumlokaludvalg.kk.dk/wp-content/uploads/2019/12/LokaludvalgVejledning_Opdateringsark_2019_06.pdf?fbclid=IwAR1OJ2SqnazHC_L9ZcAeiPyBaaXhJrbGPNiFyc4hZ_F7UTu6W6wfMw46Zu8

Opdateringen er supplement og rettelser til den oprindelige vejledning, der findes her:

http://ipaper.ipapercms.dk/KoebenhavnsKommune/OKF/LokaludvalgVejledning/?fbclid=IwAR3urQwg_geLT9mPfjipuR20VL16N4nTCn_TaNs5y9-_UKQDxLYxj0ZQX08#/

 

Orientering om status på Husumforbindelsen:

Der kører i øjeblikket et forsøg med en spærring af Korsager Allé ved Husumvej. Dette forsøg kører fra ultimo november 2019 til ultimo marts 2020. Herefter skal det vurderes, om der skal projekteres videre med en spærring, eller om der skal findes en anden løsning for Korsager Allé mellem Frederikssundsvej og Husumvej.

Det forventes, at der kan fremsendes en indstilling til behandling i Teknik- og Miljøudvalget i foråret 2020 om frigivelse af midler til hovedprojektering og anlæg af projektet. Når indstillingen er godkendt, vil forvaltningen igangsætte hovedprojektering af projektet.

Det samlede projekt for Husumforbindelsen planlægges udført i perioden fra sommer 2020 til maj 2021.

Se vedhæftede notat om Husumforbindelsen.

 

Kvittering for høringssvar til Kultur- og Fritidspolitikken 2020-2023:

Kultur- & Fritidsforvaltningen takker for lokaludvalgets høringssvar.

Lokaludvalgets input til lokale projekter er noteret. De er af så konkret karakter, at de ikke kan indarbejdes i politikken, som skal forholde sig til hele byen og alle områder af kultur- og fritidslivet. Kultur- og Fritidsforvaltningens lokale bydelsenhed, Kultur N, er orienteret om lokaludvalgets høringssvar til inspiration for det videre arbejde.

Se vedhæftede kvittering samt Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023

 

Møde med internationale migrationsforskere:

Lokaludvalgssekretariatet har modtaget en henvendelse fra Garbi Schmidt, forsker og underviser på RUC. D. 5.-7. februar kommer en gruppe internationale migrationsforskere, henholdsvis fra Estland, England og Finland, til Danmark. Gruppen (som er inviteret til seminar på Roskilde Universitet) vil meget gerne mødes med lokale ildsjæle i Tingbjerg. Formålet er at få input til, hvordan man kan engagere borgere med mangfoldige etniske, sociale og religiøse baggrunde, i et lokalt miljø. Vi lægger op til diskussion, baseret på jeres erfaringer og vores forskning, og vil således også ”give noget den anden vej”. Forskerdeltagerne er en gruppe mennesker, som igennem flere år har arbejdet med integration og migration i forskellige nationale sammenhænge, og som vi også tror på, at repræsentanter fra Tingbjerg kan få noget ud af at møde.

Garbi Schmidt spørger, om de i den forbindelse kan møde medlemmer af Lokaludvalget og høre om Lokaludvalgets arbejde?

 

Debatmøde om ulighed:

Torsdag d. 23. januar afholdes debatmøde om ulighed i Tingbjerg.

Invitation er udsendt til lokaludvalgsmedlemmer og vedhæftet som bilag.

 

 

Beslutning

 

Vedr. Husumforbindelsen:

Lokaludvalget synes, afspærringen på Korsager Alle giver for smal passage til cyklister. Det er f.eks. vanskeligt at komme igennem på en Ladcykel eller en bredere cykel. Byudviklingsudvalget til tage kontakt til Teknik og Miljøforvaltningen herom.

 

Vedr. møde med internationale migrationsforskere:

Christoffer Rosenkrands uddyber, at det er særlig interessant for delegationen at tale med mennesker, der har migreret. Det vil sige, mennesker, som er rejst fra en kultur og land til et andet.

Sabah Quarasnane vil gerne mødes med forskerne og formidle kontakt til unge i Tingbjerg.

 

Debatmøde om ulighed d. 23/1-20:

Flere lokaludvalgsmedlemmer deltog og her var et stort deltagerantal.

 

Sæt pris på din by - køb lokalt d. 25. april:

Der er kommet en henvendelse fra Handelstadforeningen, om Lokaludvalget vil være tovholder på en kampagne d. 25. april, der støtter lokal handel. Idéen til Sæt pris på din by – Køb lokalt er udviklet af Marketsquare, støttet af MobilePayDe Lokale Ugeaviser og BIDdanmark og udarbejdet i samarbejde med lokale handelsstandsforeninger. Mobilepay støtter projektet ved at finansiere kampagnegennemførelsen. Se mere på siden: prisdinby.dk De Lokale Ugeaviser står bl.a. for at lave aftaler med kædebutikker om at støtte op om projektet. Brønshøj-Husum avis er en del af De Lokale Ugeaviser, og er også er involveret i det, og vil - så fremt at Brønshøj-Husum kommer med - også til at lave opsøgende arbejde ift at få butikker her med på idéen.

Lokaludvalget drøfter henvendelsen og ønsker endeligt svar på, hvad der lægger i ’tovholderfunktionen’. Lokaludvalget synes det er en god ide at støtte det lokale handelsliv.

Tahira Ashraf oplyser, at Handelstadsforeningen holder møde om 'Sæt pris på din by' i næste uge.

Palle Lolk oplyser, at Byudviklingsudvalget gerne vil kigge på projektet.

 

Gruppeformandskredsen drøfter ’tilpasning af lokaludvalg' d. 24. januar:

Gruppeformandskredsen drøfter 'tilpasning af lokaludvalg' d. 24. januar. Læs mere her:

https://www.kk.dk/indhold/gruppeformandskredsen/24012020/edoc-agenda/f5305a09-e97a-4cc2-999a-9ae3db3d2e24/66a8b5b1-328e-4322-a12c-40abff6d8564

Lokaludvalget forventer, at der bliver sat et stykke arbejde i gang ift. evt. ændring af lokaludvalgenes struktur og at lokaludvalgene inddrages heri.

 

Besøg af Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager d. 10. august kl. 17-19:

Sekretariatet har modtaget en henvendelse om, at Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager, vil besøge lokaludvalget.

Lokaludvalget vil gerne cykle rundt med hende i bydelen og planlægger en rute og forslag til dagorden ved et senere lokaludvalgsmøde.