1. Kom og tal med dit Lokaludvalg og besøg af Laura Rosevinge

Sagsfremstilling

Indstilling

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg, at

  1. lokaludvalget tager spørgsmål, oplæg, ideer mv. fra borgere, samarbejdspartnere og andre interessenter til efterretning.
  2. lokaludvalget har dialog med Laura Rosenvinge, medlem af Borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet.

Problemstilling

I den første halve time af mødet, er der åbent for alle, der vil tale med lokaludvalget.

Det kan være, at du som borger, samarbejdspartner eller interessent har spørgsmål, ideer, projekter, oplæg eller andet, du gerne vil tale med lokaludvalget om.

Laura Rosenvinge, medlem af Borgerrepræsentationen, har meddelt, at hun besøger Brønshøj-Husum Lokaludvalg under dette punkt.

Løsning

Lokaludvalget tager spørgsmål fra og dialog med borgere, samarbejdspartnere og interessenter til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

 

Laura Rosenvinge er medlem af Borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet, socialordfører og er vokset op i bydelen Brønshøj-Husum. Hun vil gerne besøge Lokaludvalget for at høre om lokale temaer i Brønshøj-Husum inden overførselssagen.

 

Drøftelse af offentlig transport: 

Laura Rosenvinge er generelt optaget af offentlig transport til og i bydelen. BRT (Bus Rapid Transit) indskives i kommuneplanen. Fra Laura Rosensvinges perspektiv er drømmen en metro – og en letbane bør ikke på lang sigt udelukke en metro.

Lokaludvalget drøfter metro med Laura Rosenvinge i forhold til, at Tingbjergs nuværende og kommende beboere ikke kan vente 30 år på, at der bygges en metro. I dette tilfælde vil en letbane være at foretrække. Omvendt kan der i ventetiden på en evt. metro iværksættes andre offentlige transportløsninger for borgerne i Tingbjerg. Dertil oplyser lokaludvalget, at Brønshøj-Husum støder op til andre kommuner og derfor skal samarbejde med nabokommuner om løsninger på offentlig transport, hvor meget trafik på Frederikssundsvej kommer udefra. Lokaludvalget ønsker, at Københavns Kommune styrker samarbejdet med omkringliggende kommuner om trafikløsninger.

 

Ønsker til overførselssagen:

Lokaludvalget beder om, at Laura Rosenvinge arbejder for, at der afsættes penge fra overførselssagen til at undersøge de tekniske muligheder for, at Brønshøj Gl. Skole 'bytter plads' med Pilegården som kulturhus.

Lokaludvalgets beder om, at Laura Rosenvinge arbejder for, at der med overførselssagen afsættes 160.000 kr. til et skilteprojekt i mosen. Der mangler penge til at gennemføre projektet og de nuværende skilte er meget nedslidte. Det aftales, at Ida Jørgensen, formand for Lokaludvalgets Miljøudvalg, sender Laura Rosenvinge en kort beskrivelse af skilteprojektet.

 

Øvrige drøftelser:

Lokaludvalget drøfter følgende emner med Laura Rosenvænge:

  • Husumforbindelsen, der endnu ikke er færdig. Det ærgrer Lokaludvalget, at projektet er 5 år gammelt og endnu ikke gennemført.
  • Lokaludvalget arbejder for flere læger til bydelen og et sundhedshus, som i fremtiden måske kan etableres i Pilegården, hvis mageskiftet mellem Brønshøj Gl. Skole og Pilegården falder på plads.
  • Lokaludvalget oplyser, at der med byudviklingen i Tingbjerg kommer mange flere boligkvadratmeter, men ikke erhvervskvadratmeter. En levende bydel kræver både boliger og erhverv, hvilket Lokaludvalget har skrevet i deres høringssvar til kommuneplanen. Laura Rosenvinge er enig heri - og Lokaludvalget må arbejde herfor i lokalplanerne.

 

Øvrige perspektiver fra Laura Rosenvinge:

Laura Rosenvinge håber, at Bellahøj Friluftscene kommer til at binde byen sammen og ser derudover flere potentialer i bydelen, f.eks. kajakker og kanoer. Det kommer ikke til at ske foreløbig, men hun vil gerne være ambitiøs på bydelens vegne. Derudover betyder børne- og ungeområdet samt klubber og fritidsliv meget og der mangler liv og tilbud til børn og unge i bydelen, særligt gymnasieelever.

 

Laura Rosenvinge tager Lokaludvalgets input med sig og vil meget gerne besøg Brønshøj-Husum Lokaludvalg igen om et år.