6. Udmøntning af midler til en styrket udskoling (2017-0322527)

Udvalget skal tage stilling til udmøntning af midler til styrket udskolingsindsats, jf. budgettet for 2018.

Sagsfremstilling

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

  1. at udvalget godkender udmøntning af 220 mio. kr. til et løft i udskolingen, så 87,6 mio. kr. udmøntes til indsatser på tværs af skolerne og 132,4 mio. kr. til indsatser på skolerne via elevsatsen for 7.-9. klasse, jf. tabel 1.

Problemstilling

Der er i budgetaftalen for 2018 afsat i alt 220 mio. kr. til et løft af udskolingen i årene 2018-2021. Midlerne skal udmøntes af Børne- og Ungdomsudvalget efter dialog med de faglige organisationer, elevorganisationer, ungeråd, klynge- og klubledere, skoleledelser og skolebestyrelser, så indsatserne kan sættes i gang med virkning fra skoleåret 2018/19.

Løsning

Med budget 2018 får den københavnske folkeskole en økonomisk saltvandsindsprøjtning til et fagligt løft af alle elever i udskolingen og til at gøre skolen mere attraktiv for de ældste elever. Det skal bl.a. ske gennem flere valgfag, linjer og praktiske elementer i skoledagen og gennem målrettede tilbud til både de fagligt svageste og dygtigste elever. På camps som Københavnerakademiet får fagligt svage elever et ekstra løft i dansk og matematik, mens talentforløb og -camps i fag som naturfag, matematik og musik skal sikre, at de dygtigste elever bliver udfordret. Brobygningen til ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedet skal udvides, der skal være flere praktikforløb, og eleverne skal opleve, at skolen åbner sig mod kultur- og erhvervsliv. Endelig skal både elever og forældre inddrages mere aktivt i læringen og i udviklingen af udskolingen.

Midlerne har til formål at styrke folkeskolens udskoling ift. følgende fire målsætninger:

  1. Den københavnske folkeskole skal gøres endnu mere attraktiv for de ældste elever
  2. Resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver skal blive bedre, især for de fagligt svageste elever
  3. Overgangen til ungdomsuddannelserne skal styrkes
  4. Der skal etableres samarbejder med virksomheder, foreninger og Musikskolen mv.

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 6.12.17, at midlerne primært skal bruges til indsatser direkte i skolerne - enten til skolernes lokale arbejde eller til fælles indsatser. Alle københavnske folkeskoleelever skal opleve, at netop deres udskoling bliver styrket. Derfor foreslås hovedparten af midlerne fordelt til skolerne efter antallet af udskolingselever til det lokale arbejde for attraktivitet, trivsel og fagligt løft. Skoler med et stort frafald af udskolingselever kan komme til at stå i et dilemma, hvor de skal løse udfordringer med udsivning for få midler. Skoler med et lavt elevtal kan mindske betydningen af, at midlerne fordeles efter elevtal ved at købe forløb og lave aftaler med samarbejdspartnere, hvor der afregnes pr. elev. Derudover kan disse skoler søge midler i den foreslåede udviklingspulje, som bl.a. er rettet mod indsatser, som fastholder udskolingselever med fx særlige valgfag, linjer eller profiler.

Grundlaget for at skabe stærkere udskolingsmiljøer i København er samtidig en større grad af samarbejde på tværs af skolerne og med andre relevante parter. Skolerne skal derfor arbejde mere på tværs og etablere nye samarbejder med hinanden, lokalmiljøet, fritidscentrene, Ungdomsskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning m.fl..

For en del af indsatserne vil det af hensyn til samarbejdspartnerne være mest effektivt at indgå større, fælles aftaler for alle skolerne. Det gælder fx tværgående indsatser som Åben Skole, brobygning, Københavnerakademiet, talentcamps og praktikpladser, og derfor foreslås en del af midlerne afsat til netop sådanne tværgående indsatser. Samtidig foreslås en helt ny pulje til at fremme samarbejdet mellem skolerne om bl.a. fælles kommunikationsindsatser, som kan medvirke til at styrke en positiv fortælling om den københavnske udskoling på tværs af byen, valgfag og fælles udskolingslinjer samt til netværk og inddragelse af interessenter i og omkring skolerne.

Inddragelse

Der har været en bred inddragelse i dialogen om udskolingsmidlerne med de faglige organisationer, forældre- og elevorganisationer, og der er holdt åbne dialogmøder mellem Børne- og Ungdomsudvalget og ca. 250 interesserede elever og unge, skoleledere, forældre, lærere, Ungerådet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsskolen, Ungdomsuddannelser, lokaludvalg, åben skolesamarbejdspartnere m.fl. Dialogerne har bl.a. peget på, at udmøntningen af midlerne bør give rum til lokale løsninger, som kan tage hensyn til skolernes forskellige udfordringer og behov. Samtidig efterlyses samarbejder og indsatser, der går på tværs af skolerne med fælles forløb, partnerskaber og vidensbanker, og særligt Åben Skole er fremhævet som en indsats, der i særlig grad gør udskolingen attraktiv for de ældste elever. Der er til inspiration udarbejdet en samling af eksempler på indsatser i udskolingen, som skolerne har erfaring med giver god effekt på de ældste elevers faglige, sociale og personlige udvikling. Eksemplerne og pointerne fra dialogmøderne danner baggrund for forslaget om udmøntning og kan også bruges af skolerne i de kommende dialoger om udvikling af lokale indsatser (se bilag 1 og 2).

Hvilken forandring skal indsatsen give?

  • Et synligt fagligt løft: København er i en positiv udvikling, men ligger dog med 6,84 stadig 0,16 procentpoint efter landsgennemsnittet på 7 ved afgangsprøverne. Indsatsen skal vise en fremgang i afgangskaraktererne, ikke mindst for elever med anden etnisk baggrund end dansk.
  • Fastholdelse i Folkeskolen: I dag skifter ca. 10 pct. af eleverne i 7.-9. klasse skole, nogle til privatskoler og efterskoler, nogle til andre folkeskoler. Indsatsen skal sikre, at flere bliver i folkeskolen også i de ældste klasser, og at flere trives og oplever skolen som spændende.
  • Klar til ungdomsuddannelse: 35 pct. af Københavns 8. klasses elever bliver erklæret ikke-uddannelsesparate, mens det i resten af landet er 28 pct. Flere elever skal erklæres uddannelsesparate og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Skolerne styrker det lokale arbejde med udskolingen

I dialog med skoleledelsen, skolebestyrelsen og eleverne definerer den enkelte skole sit primære udviklingsområde og tilrettelægger den lokale indsats, så den bedst muligt imødekommer skolens konkrete behov. Skolen skal sikre, at den valgte indsats fremmer de overordnede mål med midlerne og kort beskrive, hvordan effekten af indsatsen kan måles eksempelvis på faglige resultater, trivsel, fastholdelse eller overgang til ungdomsuddannelser. Forvaltningen udarbejder en simpel skabelon, skolerne kan beskrive initiativer og forvende effekter i, og som kan forelægges BUU i forbindelse med statusbeskrivelser, beskrevet under videre proces nedenfor.

Der skal løbende være dialog, hvor relevante parter såsom elever, forældre, skoleledelser, lærere, skolernes kompetencecentre, virksomheder, forskere, ungdomsuddannelser, kulturaktører m.fl. drøfter udviklingen af udskolingen og udveksler erfaringer med henblik på at kunne forbedre indsatserne lokalt. Dette kan eksempelvis ske i form af et udskolingsnetværk eller årlige stormøder. Skolerne kan endvidere samarbejde om en fælles kommunikation om den københavnske udskoling. Se uddybende beskrivelse i bilag 3.

Opfølgning på effekterne af de lokale indsatser

Resultaterne af skolernes indsatser følges som en del af skolens samlede udskolingsindsats via kvalitetsrapporten, som forelægges Børne- og Ungdomsudvalget i 2020 og 2022 samt i de årlige kvalitets- og supportsamtaler mellem skoleledelsen og områdechefen.

Økonomi

De i alt 220 mio. kr. mio. foreslås fordelt som beskrevet i tabel 1 (se bilag 3 for en uddybning)

Tabel 1. Udmøntning af midler fordelt på indsatser

Indsats / mio. kr.

2018

2019

2020

2021

Total

Udmøntning direkte til skolerne efter elevsats

27,1

35,1

35,1

35,1

132,4

Intensive læringsforløb for fagligt udfordrede (Københavnerakademi og lær@lære)

1,0

10,3

10,3

10,3

31,9

Talentcamps og forløb for elever, der har brug for flere udfordringer (turboforløb)

1,6

2,6

2,6

2,6

9,4

Udviklingspulje til bl.a. udskolingslinjer og -profiler på flere folkeskoler, fælles kommunikationsindsats, valgfalg på tværs af skoler og overbygningsskoler for elever i 7. til 9. klasse samt til netværk og inddragelse

2,6

4,0

4,0

4,0

14,6

Udvidelse af Åben skole og partnerskaber med private virksomheder, kulturtilbud, Musikskolen mm.

2,0

2,0

2,0

2,0

8,0

Stærkere brobygning til ungdomsuddannelser gennem bl.a. forløb på erhvervsskolerne

1,2

2,0

2,0

2,0

7,2

Erhvervspraktik og gode praktikpladser

1,0

1,0

1,0

1,0

4,0

Etablering af praktiske værksteder

1,5

1,5

1,5

1,5

6,0

Styrket forældresamarbejde

1,0

0,5

0,5

0,5

2,5

Samarbejdspulje (skoler og foreninger)

1,0

1,0

1,0

1,0

4,0

I alt

40

60

60

60

220

 

Videre proces

Skolerne får umiddelbart efter udvalgets beslutning besked om, hvilke midler de har til det lokale arbejde. De lokale og tværgående indsatser planlægges, så de kan begynde med virkning fra skoleåret 2018/19.

Børne- og Ungdomsudvalget får en status på udmøntningen af midlerne i løbet af skoleåret 2019/20 og skoleåret 2020/21, forud for midlernes udløb.

 

Tobias Børner Stax                                              Mette Seneca Kløve

 

 

 

Beslutning

A, F, O og Ø stillede følgende ændringsforslag i tilknytning til indstillingens 1. at-punkt:

"At der overføres 5 mio. kr. i 2020 og 10,3 mio. kr. i 2021 fra "intensive læringsforløb for fagligt udfordrede" til "udmøntning direkte til skolerne efter elevsats". Samtidig skal skolerne forpligte sig på, at de med den øgede grundbevilling beskriver og gennemfører konkrete initiativer og indsatser målrettet de fagligt svageste i udskolingen".

Ændringsforslaget blev godkendt.

A, F, O og Ø stillede følgende forslag:

"At udvalget får fremlagt en sag i foråret 2019 om mulig fortsættelse af de intensive læringsforløb. Sagen skal tage udgangspunkt i  resultaterne fra den evaluering af forløbene, der gennemføres".

Forslaget blev godkendt.

A, F, O og Ø stillede følgende forslag:

"At der gennemføres gruppevejledning eller lignende før og efter gennemførelsen af praktik, så eleverne får vejledning og hjælp til både at se mulighederne med praktik, og at evaluere udbyttet af praktikopholdet".

Forslaget blev godkendt.

A, F, O og Ø stillede følgende forslag:

"At forvaltningen - med udgangspunkt i eksisterende positive erfaringer med forældresamarbejdet - udarbejder et inspirationsmateriale som kan styrke samspillet mellem den enkelte skole og hjemmene."

Forslaget blev godkendt.