4. Modtagelse af nyankomne børn i dagtilbud og skole (2017-0000011)

Udvalget skal tage stilling til ny modtagelsesrmodel for dagtilbud og skole, herunder forslag om ændret klasseloft og bevillingsmodel for modtagelsesklasser på de enkelte skoler.

Sagsfremstilling

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. forslag til ny modtagelsesmodel for dagtilbud og skoler godkendes, jf. dog 2. at-punkt

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR),

2. at forslag til ny bevillingsmodel for modtagelsesklasser godkendes

Problemstilling

På mødet den 9.3.16 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget, at forvaltningen skulle udarbejde forslag til en fleksibel modtagermodel for børn i dagtilbud og skole, hvor der er fokus på det enkelte barns faglige og sociale mål og progression.

I dag klarer tosprogede børn og unge sig generelt ikke godt nok i uddannelsessystemet. For at reducere gabet mellem et- og tosprogede elever og sikre, at alle børn bliver så dygtige, de kan, og får de bedste rammer for livsduelighed og chancelighed, er der behov for at ændre tilgangen til disse elevers læring, hvilket en ændring af modtagelsesmodellen kan bidrage til.

Løsning

Udvalget har lagt vægt på, at en ny modtagelsesmodel skal hvile på en faglig vision, der sikrer mere differentierede tilbud til det enkelte barn, en styrket faglig visitation, hurtigere udslusning til almenområdet, en bevillingsmodel, der understøtter hurtigere udslusning, kompetenceløft vedr. dansk som andetsprog og rekruttering af personale, som også behersker elevernes modersmål. På den baggrund fremlægger forvaltningen forslag til en ny modtagelsesmodel på dagtilbuds- og skoleområdet, hvor alle børn skal have et tilbud, der matcher deres behov for sprogstøtte så tæt på almenmiljøet som muligt, se bilag 1. 

Modellen bygger på en ny tilgang til området og et styrket ressourcesyn på børnene. Det indebærer en kulturforandring at nå i mål med modellens faglige vision, herunder understøttelse af en decentral praksisændring. Kulturforandringen handler om hurtigere integration, samt at der skal arbejdes med dansk som andetsprog som en mere integreret del af andre fag. Forandringsprocessen understøttes af en ny bevillingsmodel (bilag 2) og en treårig kompetenceudviklingsplan (bilag 4).

Dagtilbud

På dagtilbudsområdet visiterers flygtningebørn i dag på baggrund af en konkret individuel vurdering af barnets/familiens behov. Med forslaget udbredes modellen på dagtilbudsområdet til alle nyankomne børn, så der bliver en systematisk individuel faglig visitation af barnet. Derudover integreres børnene fortsat direkte som i dag, hvor der arbejdes med at styrke forældresamarbejdet for bl.a. at forberede børn og familier på den senere skolegang.

Skole

I dag er det distriktsskolen der sammen med forvaltningen er ansvarlig for fordelingen af elever til modtagelsesklasser (m-kl.). I den nye model lægges der op til en områdevis faglig visitation ligesom på dagtilbudsområdet.

Fra skoleåret 2016/17 er en ny lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge uden for folkeskolelovens rammer trådt i kraft. Samtidig er en række nationale krav til modtagelsesklasserne blevet lempet. Forvaltningen foreslår, at m-klasserne fortsat oprettes efter folkeskoleloven, men at mulighederne for ændring af holdstørrelserne med fordel kan udnyttes. 

I dag visiteres stort set alle nyankomne elever til m-kl., der i begrænset omfang har tilknytning til almenmiljøet. Med den nye model lægges der op til, at flere børn bliver direkte integreret i almenklasserne med sprogstøtte, og at flere vil blive hurtigere udsluset. Det foreslås, at der bliver en tættere kobling mellem m-klasserne og almenmiljøet bl.a. via systematisk brobygning. Den hurtigere udslusning vil frigive midler til at styrke fagligheden og trivslen igennem tilknytningen til almenmiljøet. Der vil i højere grad være to-voksenordning, dvs. at der kan foregå undervisning i m-klassen samtidig med, at en medarbejder kan følge en eller flere elever i udslusning, holddeling, sprogstøtte eller overlevere viden til almenklassen på samme skole eller fx elevens grunddistriktskole. For at frigive ressourcer og øge tiden, hvor der er to voksne, foreslås det, at klasseloftet hæves fra 12 til 14 elever. Det nationale krav er max 15 elever pr. klasse, dog med mulighed for at udvide til 18 elever, hvis der er tale om samme sprog/niveau.

Tosprogede elever, som har brug for specialpædagogisk bistand, skal kunne visiteres til et specialtilbud og kompetenceudvikling skal sikre, at de nuværende specialtilbud er kvalificerede til at undervise elever med dansk som andetsprog.

Der er i dag ikke en tilstrækkelig systematik vedr. elevernes progression og udslusning fra m-klassen. I den nye model skal elevens progression følges i en udvidet elevplan og plan for udslusning, der skal revideres hver 3. måned og drøftes med eleven og forældrene. Fokus bliver herved på den enkelte elevs progression som afgørende faktor for, hvornår og i hvilket omfang eleven udsluses i almenmiljøet med sprogstøtte.

Kompetenceudvikling

I praksis efterspørges der værktøjer og mere viden, og der foreslås derfor et kompetenceløft, parallelt med indfasning af modellen, så medarbejdere i dagtilbud, m- og almenklasser bliver endnu bedre klædt på til at indtænke sprogunderstøttende praksis og sprog i fagene, til at opspore traumer mv. se bilag 4. Kompetenceudviklingen finansieres via midlerne til sprogstimulering på tosprogsområdet.

Brugerinddragelse

I udviklingen af modellen har forvaltningen inddraget en række interessenter, som generelt har efterspurgt et større fokus på området samt behov for nye tiltag. Af bilag 3 fremgår synspunkter fra processen, herunder bekymringspunkter, samt forvaltningens bemærkninger hertil. Skolerne har generelt positive forventninger til visitationen, de differentierede hold, herunder specialskoler med sprogstøtte og kompetenceløftet, men de udtrykker bekymring for rammen om økonomien og de økonomiske forudsætninger.

Kapacitet

Forslaget til ny modtagelsesmodel tager udgangspunkt i den nuværende skolekapacitet, hvor m-klasserne placeres på skoler, hvor der er fysisk og kompetencemæssig kapacitet, jf. bilag 2 til styrelsesvedtægten for folkeskolerne (bilag 5). De kapacitetsmæssige forhold på skolerne har betydet, at det ikke har været muligt at indfri forventningerne om at placere m-klasserne på skoler med en lav tosprogsprocent. Dette vil indebære udgifter til bygningsudvidelser og nyanlæg, og det indgår derfor ikke i forvaltningens forslag. Hvis de forventninger skal indfries, skal det pålægges forvaltningen at indarbejde det i kommende anlægsønsker.

Økonomi

Modellen finansieres inden for de nuværende rammer. Økonomien er uændret på dagtilbudsområdet, og på skoleområdet omfordeles midlerne, så der bliver ressourcer til visitation, to-voksenordning og sprogstøtte ved direkte integration og udslusning. Disse midler frigøres ved at hæve klasseloftet til 14 elever, flere elever integreres direkte i en almenklasse samt hurtigere udslusning til almenmiljøet, se bilag 2. Fra det kommende skoleår 2017/18 etableres og opbygges den områdevise visitation. Midlerne vil i højere grad følge barnet, idet fx direkte integration af eleven i en almenklasse vil betyde et engangsbeløb på ca. 60.000 kr. (1.-6. kl.) til skolen oven i elevtaksten på 39.506 kr., i alt ca. 100.000 kr.

Bevillingsmodellen indfases i takt med, at den faglige model realiseres med stigende grad af integration og udslusning. Der er valgt en treårig indfasning for at sikre, at visitation og de faglige kompetencer er på plads inden modellen skal fungere fuldt indfaset fra skoleåret 2020/21. I budgettet for 2017 har BUU den 27.4.16 besluttet, at der fra 2018 skal effektiviseres på m-klasserne for 1,5 mio. kr. årligt. Denne effektivisering forventes at kunne hentes på transport. Forslag herom fremlægges for BUU i forbindelse med 1. behandlingen af budget 2018.

Videre proces

Efter behandling i udvalget skal forslaget om bevillingsmodel behandles i ØU og BR. Modellen vil i givet fald blive indfaset over tre år, og vil dermed være fuldt implementeret fra skoleåret 2020/21, se bilag 1. Forvaltningen vil justere det nuværende bilag 2 til styrelsesvedtægten for folkeskolerne i overensstemmelse med BRs beslutning.

Tobias Børner Stax                                   /Mette Seneca Kløve

Beslutning

Indstillingen blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 10 medlemmer: A, B, C, F, V og Ø.

Imod stemte 1 medlem: O.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Det Radikale Venstre ønskede følgende tilføjet beslutningsprotokollen: "Det her er et vigtigt skridt i den rigtige retning, selvom vi gerne havde set, at børnene som udgangspunkt fra start blev integreret i almensektoren, og vi kan være bekymrede for, om den foreslåede visitation ender med, at for få flygtningebørn integreres direkte, og om vi dermed forsinker deres integration i det danske samfund".

Dansk Folkeparti ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Vi har en stærk bekymring for, at forslaget vil medføre et stærkt øget pres på modtagerskoler og efterfølgende en større udsivning til privatskoler".