5. Charter for demokratiske værdier for anti-radikaliseringsarbejdet i Københavns Kommune og procedure for afdækning af foreninger (2016-0002832)

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal tage stilling til Charter for demokratiske værdier for anti-radikaliseringsarbejdet i København Kommune og procedure for afdækning af foreninger i relation til det demokratiske charter i anti-radikaliseringsarbejdet.

Sagsfremstilling

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender Charter for demokratiske værdier for anti-radikaliseringsarbejdet i København Kommune.
  2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender procedure for afdækning af foreninger og organisationer i relation til det demokratiske charter i anti-radikaliseringsarbejdet.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen besluttede den 12. november 2015 følgende vedrørende Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens samarbejde med foreninger i anti-radikaliseringsarbejdet:

  1. ”at det pålægges Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen på første møde [muligt] at redegøre for om de foreninger, som forvaltningen samarbejder med i antiradikaliseringsarbejdet, herunder særligt Det Islamiske Trossamfund, lever op til de demokratiske værdier og krav om at styrke sammenhængskraften i lokalområderne, som Ekspertgruppen til Forebyggelse af Radikalisering anbefaler, at samarbejdet hviler på,
  2. at det pålægges Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen at kontakte Det Islamiske Trossamfund og evt. andre foreninger, som i lighed med Det Islamiske Trossamfund er fremkommet med udtalelser i offentligheden, der giver grundlag for at stille spørgsmålstegn ved deres opslutning til de nævnte værdier, med henblik på at foreningerne forklarer, hvordan udtalelserne er i overensstemmelse med de nævnte værdier,
  3. at det pålægges Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen at indstille samarbejde med foreninger, som forvaltningen vurderer ikke lever op til de nævnte værdier,
  4. at det pålægges Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen at forholde de nævnte eksempler for islamisk trossamfund, og bede dem forholde sig til om de er enige i de holdninger, de pågældende prædikanter er kommet med, eller om de tager afstand fra dem.”

Løsning

Overordnet kan nævnes, at forvaltningen foreslår, at et nyt charter for demokratiske værdier i anti-radikaliseringsarbejdet (se punkt 1 nedenfor) udgør grundlaget for forvaltningens håndtering af 1.-3. at-punkt i Borgerrepræsentationens beslutning. Det er desuden nødvendigt at fastlægge en procedure for, hvordan foreninger og organisationer holdes op imod charterets værdier, inden der kan laves en redegørelse til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (jf. 1. at-punkt i Borgerrepræsentationens beslutning - se punkt 2 nedenfor).

Både forslaget til charter for demokratiske værdier og forvaltningens forslag til procedure er drøftet med Magnus Ranstorp (formand for Ekspertgruppen til forebyggelse af radikalisering).

Udvalget vil senere få forelagt en indstilling, som samler op på Borgerrepræsentationens beslutning af 12. november 2015, herunder med en redegørelse af foreninger og organisationer, som forvaltningen samarbejder med i anti-radikaliseringsarbejdet set i lyset af det nye demokratiske charter.

Det skal nævnes, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har skrevet til Det Islamiske Trossamfund for at efterleve 4. at-punkt i Borgerrepræsentationens beslutning. Forvaltningen har den 29. januar 2016 modtaget svar fra Det Islamiske Trossamfund, som er fremsendt til udvalget til orientering og vedlagt denne indstilling.

1. Charter for demokratiske værdier for anti-radikaliseringsarbejdet i København Kommune
Charteret for demokratiske værdier er udarbejdet med henblik på en efterlevelse af grundlæggende værdier og normer i det danske samfund (jf. integrationslovens § 1).

Grundværdierne i Charter for demokratiske værdier for anti-radikaliseringsarbejdet i Københavns Kommune er baseret på Den Europæiske Menneskerettihedskonvention (EMRK), Danmarks Riges Grundlov, Institut for Menneskerettigheders definition af diskrimination samt Strong Cities Network’s Terms of Reference 2015-16. Det er forvaltningens vurdering, at charteret i høj grad afspejler grundlæggende værdier og normer i det danske samfund.

De grundlæggende værdier i charteret, som forvaltningens samarbejdspartnere i anti-radikaliseringsarbejdet forpligtes til at efterleve, er:

  • Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og trosfrihed, herunder retten til at tro på ateisme, sekularisme og religion
  • Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed
  • Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder, uanset køn, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse
  • Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed
  • Alle er lige for loven og har lige ret til lovens beskyttelse
  • Det er vigtigt at arbejde for at styrke en positiv sammenhængskraft i lokalområder
  • Det er vigtigt at arbejde for at beskytte menneskerettigheder i bestræbelserne på at forebygge voldelig ekstremisme i alle dens former og manifestationer.

 Forslag til charter er vedlagt som bilag 1.

2. Procedure for afdækning af foreninger i relation til charteret
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen foreslår følgende overordnede procedure med henblik på at afdække, hvilke foreninger og organisationer forvaltningen kan samarbejde med i anti-radikaliseringsarbejdet:

  • Foreninger og organisationer tilsendes Charter for demokratiske værdier for anti-radikaliseringsarbejdet i Københavns Kommune og bedes tilslutte sig dette som grundlag for samarbejde i forbindelse med anti-radikalisering med en skriftlig tilkendegivelse (fx pr. mail) fra en repræsentant for foreningen med en frist på 3 uger for besvarelse.
  • Hvis en forening eller organisation ikke vil tilslutte sig charteret, vil forvaltningen meddele foreningen, at samarbejdet omkring anti-radikalisering ophører.
  • Foreninger og organisationer, der tilslutter sig charteret, bedes bekræfte deres tilslutning årligt (grundet løbende udskiftning i foreningers medlemmer og bestyrelser).
  • Foreninger og organisationer kan løbende tilslutte sig charteret og trække deres tilslutning tilbage.

Afdækningen af, hvorvidt en forening eller organisation er imod grundlæggende værdi og normer i det danske samfund, sker således med udgangspunkt i, hvorvidt foreningerne eller organisationerne tilslutter sig charteret.

Forvaltningen vurderer, at det ikke er sagligt at basere afdækningen på enkeltpersoners udtalelser. Det skyldes, at udtalelser fra enkeltpersoner ikke nødvendigvis kan siges at gælde for hele foreningen. Dette gælder ikke mindst, hvis der er tale om udtalelser fra personer, som ikke er fast tilknyttet foreningen. 

Hvis forvaltningen bliver bekendt med, at en forening eller organisation eller en central person med tilknytning til den pågældende forening eller organisation kan have handlet i strid med charteret tages følgende skridt:

  • Forvaltningen går i dialog med samarbejdspartneren med henblik på at udrede omstændighederne omkring hændelsen og beder samarbejdspartneren om at bekræfte deres tilslutning til charteret i lyset af den konkrete hændelse. 
  • Hvis foreningen eller organisationen ikke vil bekræfte sin tilslutning, vil forvaltningen meddele foreningen, at samarbejdet ophører.

Borgerrepræsentationens beslutning om, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal redegøre for, om de foreninger, som forvaltningen samarbejder med i anti-radikaliseringsarbejdet, lever op til demokratiske værdier, går specifikt på samarbejde med foreninger. Forvaltningen definerer dette som foreninger, som forvaltningen har en kontinuerlig fast kontakt til, der lægger op til gensidige forpligtigelser, fx via fælles aktiviteter, fælles faste møder eller økonomisk støtte.

Det betyder, at kommunens dialog med for eksempel foreninger eller organisationer om enkeltsager i regi af den operationelle anti-radikaliseringsindsats (eksempelvis det konkrete arbejde med at få borgere ud af et radikaliseringsspor) og sporadisk dialog med foreninger eller organisationer om konkrete anti-radikaliseringsindsatser ikke er omfattet af den fremlagte procedure.

Forvaltningen forventer at sende charteret til alle private foreninger og organisationer, som forvaltningen samarbejder med i anti-radikaliseringsarbejdet. Der vedlægges i bilag 2 liste over foreninger, som forvaltningen konkret forventer vil indgå i den kommende redegørelse med afdækning af foreninger og organisationer, som forvaltningen samarbejder med i anti-radikaliseringsarbejdet.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Den 22. februar 2016: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender charter for demokratiske værdier for anti-radikaliseringsarbejdet samt proceduren for afdækning af foreninger og organisationer.

Den 2. maj 2016:

  • Beskæftigelses- og Integrationsudvalget får forelagt en redegørelse med afdækning af foreninger og organisationer, som forvaltningen samarbejder med i anti-radikaliseringsarbejdet, i relation til det demokratiske charter. Redegørelsen laves på baggrund af den fremadrettede procedure, som besluttes den 22. februar 2016.
  • Udvalget orienteres i forbindelse med redegørelsen om den aktørkreds, som forvaltningen vil involvere i indsatsen medborgerforum og opsøgende arbejde til lokalsamfund, som besluttet på udvalgets møde den 7. december 2015.
  • Foreninger og organisationer, der viser sig at være imod charterets grundværdier jf. en konkret afdækning, orienteres om dette efter Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets behandling af redegørelsen.

Birgitte Hansen     /     Michael Baunsgaard Schreiber

Beslutning

Socialdemokraterne, Venstre og Konservative fremsatte ændringsforslag om, at følgende formulering fra indstillingens løsningsafsnit:

”Hvis forvaltningen bliver bekendt med, at en forening eller organisation eller en central person med tilknytning til den pågældende forening eller organisation kan have handlet i strid med charteret tages følgende skridt:

  • Forvaltningen går i dialog med samarbejdspartneren med henblik på at udrede omstændighederne omkring hændelsen og beder samarbejdspartneren om at bekræfte deres tilslutning til charteret i lyset af den konkrete hændelse.

  • Hvis foreningen eller organisationen ikke vil bekræfte sin tilslutning, vil forvaltningen meddele foreningen, at samarbejdet ophører.”

 Ændres til:

"Såfremt dem eller den, der i følge vedtægterne tegner foreningen, udtaler sig i strid med charteret - og forvaltningen bliver bekendt med dette - skal forvaltningen henvende sig og bede foreningen bekræfte deres tilslutning til charteret samt tage skriftligt afstand fra de modstridende udtalelser. Såfremt det alligevel sker igen - selvom der er sket en genbekræftelse - indstiller forvaltningen samarbejdet i et år, medmindre der kommer en ny formand inden da."

Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget.

For stemte: 6 (A, B, V og C)

Imod stemte: 2 (Ø)

Undlod: Ingen

Ændringsforslaget blev hermed vedtaget.

Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og Enhedslisten stillede ændringsforslag om, at følgende formulering i charteret:

"Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og trosfrihed, herunder retten til at tro på ateisme, sekularisme og religion.”

Ændres til:

”Enhver har ret til tanke- og trosfrihed, herunder retten til at tro på en religion eller ikke at tro på noget og at gå ind for et sekulært eller ikke-sekulært samfund."

Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.

Derefter blev der begæret afstemning om indstillingen i sin helhed.

For stemte: 6 (A, B, V og C)

Imod stemte: Ingen

Undlod: 2 (Ø)

Indstillingen blev hermed godkendt i sin helhed.

Radikale Venstre og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

"Radikale Venstre og Enhedslisten bakker op om charterets formål om at sikre, at kommunen samarbejder med organisationer, der opererer i tråd med de demokratiske værdier nævnt i charteret. Vi mener dog, at vi skal være meget varsomme med, at det ikke misbruges til, at kommunen agerer tankepoliti og bruger sin magt til at tvinge folk til at have bestemte holdninger."