Ansvarshavende natsygeplejersker til Plejecentrene Poppelbo og Lærkebo

Kan du lide at arbejde om natten, og trives du med ansvaret, opgaverne og den rytme du finder i en stilling som natsygeplejerske? Så læs mere her. 
 
Plejecentrene Poppelbo og Lærkebo søger ansvarshavende natsygeplejersker. Der er tale om en fast stilling og et barselsvikariat. 
 
Om Plejecentrene Poppelbo og Lærkebo
Plejecentrene Poppelbo og Lærkebo er to velfungerende plejecentre med i alt 168 boliger fordelt på seks plejeafdelinger. Vi har en stabil og velfungerende personalegruppe, der består af i alt 12 sygeplejersker og derudover social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, elever og et fagligt supportteam bestående af bl.a. to support- og udviklingssygeplejersker og to terapeuter. 
 
Der er tale om stillinger på tværs af  begge plejecentre, hvor udskiftningen af de faste hjælpere i nattevagt er lav og stabiliteten høj. 
 
Vi lægger stor vægt på og sikrer, at den faglige udvikling, som alle gennemgår hos os, også kommer nattevagterne til gode, ligesom vi også vægter et godt samarbejde, synlighed og tilgængelighed til nærmeste leder. 
 
Om dig
Du vil med din tilstedekomst være med til at sikre høj faglighed. Vi forestiller os, at du formentlig har nogle års erfaring fra primærsektoren – meget gerne fra en tilsvarende stilling. Du kender derfor til opgavernes mangfoldighed og vigtigheden af at kunne prioritere tiden, så den også bruges på faglig sparring med hjælperne. 
 
Du anerkender, at det er dig, der sikrer borgenes tryghed om natten, og du er parat til at tage ansvar for både de planlagte samt akutte opgaver indenfor eget kompetenceområde. 
 
Som menneske er du åben for udfordringer, god til at samarbejde, overlevere og delegere, og du har en god evne til at kommunikere både på skrift og i tale. 
 
Du har 
  • en baggrund som sygeplejerske
  • overblik og er god til at planlægge og tilrettelægge dit arbejde 
  • mod på at tage ansvar for sygeplejen i samarbejde med resten af de seks nattevagter 
  • den indstilling, at dokumentation er vigtig, og du tager ansvar for, at den anvendes i en fagligt opfølgende optik 
  • fokus på at reflektere over egne beslutninger og holdninger 
  • rummelighed og ro 
  • lyst til at samarbejde med beboere og pårørende – også når det er svært 
Dine arbejdsopgaver er bl.a. at
  • varetage komplekse sygeplejeopgaver samt sygeplejeopgaver til borgere i akutte eller problematiske situationer 
  • identificere sygeplejefaglige problemstillinger, jf. Københavns Kommunes indsatskatalog og vores egen interne Vision og Strategi for Sygeplejefaglighed 
  • understøtte plejepersonalets faglighed og kompetenceudvikling  
  • undervise plejepersonalet i grundlæggende sygepleje og aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger – både i de daglige borgernære situationer og ved systematisk undervisning/refleksion 
  • kvalitetssikre den sundhedsfaglige dokumentation i CURA 
Du får 
  • en spændende spændende stilling med gode muligheder for personlig udvikling 
  • gode kolleger og en nærværende ledelse 
Du bliver samtidig en del af et dynamisk, fagligt og kompetent miljø, hvor vi sætter beboernes trivsel, brugerinddragelse, glæde og tryghed i højsædet. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Beskæftigelsesgraden er gennemsnitligt 28 timer ugentligt fordelt på 7/7-turnus, der kører torsdag til onsdag. Det betyder, at du og din kollega i modsatte rul møder begge hold hjælpere. Mødetiden er kl. 23.00-7.00. 
 
Tiltrædelse den 1. april 2018  eller efter aftale. 

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Susanne Christensen på 2614 2015. 
 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 26. februar 2018
 
 

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.