Analytisk stærk projektleder til udvikling og implementering af ny BI-løsning i Center for HR, Strategi og Økonomi

Er du drevet af at udvikle en organisation mod at blive datadreven? Brænder du for at varetage en bred palet af opgaver, der har til formål at styrke dataunderstøttelse, og har du interesse for at påtage dig både projektlederrollen og rådgiverrollen?  
 
Team Budget & Analyse søger en ny kollega, der brænder for at udvikle datastrategi, samarbejde på tværs og skabe de bedst mulige rammer for beslutningstagere i en datadreven organisation.  
 
Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) er inde i en spændende udvikling, hvor vi har fokus på at styrke forvaltningens evne til at bruge data til at udvikle endnu bedre kultur- og fritidstilbud til københavnerne. Til udvikling og prioritering af tilbud til københavnerne, indsamler og anvender vi data fra eksempelvis besøgstal, til at vurdere hvilken effekt forskellige tiltag har i forhold til københavnerne. 
 
I dette barselsvikariat får du ansvar for at 
  • udvikle og implementere BI-løsning med Power BI som det brugerrettede værktøj  
  • bidrage til udvikling af datadreven organisation i KFF  
  • udarbejde nøgletal og analyser til ledere i forvaltningen  
  • bidrage til, at aktivitets- og økonomidata kobles sammen på tværs af forvaltningen  
  • udarbejde beslutningsoplæg til direktion med udgangspunkt i analyser  
I Team Budget & Analyse bliver du en del af et stærkt team, der består af 12 konsulenter, som arbejder bredt med drift og udvikling af data, budget og analyse. Team Budget & Analyse udvikler Kultur- og Fritidsforvaltningens brug af data med det formål at understøtte direktion, ledelse og samarbejdspartnere med et grundigt beslutningsgrundlag. 
 
Vi tilbyder sparring og rådgivning for Kultur- og Fritidsforvaltningens enheder gennem både specifikke projekter og generelt samarbejde med de øvrige enheder.  
 
Om dig  
Du interesserer dig for datastrategi, projektledelse, omformning af data og analysearbejde, og du evner at indgå i forskellige samarbejdsformer og projekter med fokus på at understøtte beslutningstagere.  
 
Derudover lægger vi vægt på, at du  
  • har en relevant uddannelse og måske et par års erfaring  
  • har erfaring med projektarbejde, og gerne projektledelse  
  • har erfaring med og/eller mod på at arbejde på alle niveauer i en politisk styret organisation samt evner at sammentænke det strategiske og det helt konkrete  
  • er en skarp analytiker og glad for at arbejde med store mængder data  
  • kan forstå sammenhæng mellem fagsystemer, BI-løsning som værktøj og organisationens kompetencer  
  • har overblik til at skabe samarbejde på tværs af enheder og kompetencer  
  • er god til at kommunikere og formidle i tale og skrift   
Erfaring med datadreven organisation, Power BI og datastrategi er en fordel, men ikke et krav.  
 
Om Center for HR, Strategi og Økonomi  
Budget & Analyse udgør ét af fire teams i Center for HR, Strategi og Økonomi. Centeret løser en bred portefølje af opgaver inden for HR, strategiudvikling, ledelsesinformation samt budget og regnskab. Vi arbejder som strategisk samarbejdspartner for forvaltningens enheder og sparringspartner for forvaltningens direktion, borgmester og udvalg. 
 
Centeret består af ca. 60 medarbejdere, og ledelsesgruppen udgøres af fire teamledere og to chefer. Der er højt til loftet og en uformel omgangstone selv i en til tider travl hverdag.  
 
Du kan læse mere om Kultur- og Fritidsforvaltningen som arbejdsplads her  
 
Ansættelsesvilkår
Fysisk kommer du til at arbejde i hjertet af København. 
Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst.
 
Vi forventer, at stillingen besættes fra den 1. april 2018.   
Stillingen er midlertidig frem til den 1. marts 2019.   
 
Yderligere information  
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for Budget & Analyse Signe Thiim på 2156 2749 eller fagkoordinator Michael Hansen på 6162 2065.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 25. februar 2018 
Der vil blive afholdt samtaler den 27. februar.  
 

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.