Ambitiøse lærere til Strandvejsskolen

Vil du være en del af fremtidens skole på Østerbro? 
Vi søger nye lærere, da to af vores lærere har fået ansættelse tæt på deres bopæl. Så er du en af vores nye ambitiøse lærere til dansk, matematik, natur/teknologi, historie, kristendom, samfundsfag og idræt? Eller til vores linje indenfor medie og journalistik?  
 
Vi søger lærere, der kan indgå i vores storteam 6.-9. klasse med linjefagskompetencer indenfor dansk, matematik, historie, samfundsfag og idræt.  
 
Derudover søger vi en lærer der kan indgå i vores storteam 1.-5. klasse med linjefagskompetencer i matematik, natur/teknologi, kristendom og idræt.  
 
Strandvejsskolen er i bevægelse  
Du får muligheden for at arbejde på en attraktiv skole med stor søgning. Vi er 600 dygtige og glade elever og 55 engagerede medarbejdere. Vi gør os umage med at skabe et godt arbejdsmiljø og dine kollegaer gør dig til en endnu bedre lærer. Vi har 120 års historie og er en skole i bevægelse, hvilket vi er stolte af. 
 
Kan du genkende dig selv?
  • Du har faglige ambitioner på egne og elevernes vegne og sætter pris på en engageret forældregruppe.   
  • Du ser styrken i at arbejde med en elevgruppe, der repræsenterer Københavns mangfoldighed og du kan forløse potentialet i alle elever.   
  • Du opfatter kreativitet og faglighed som hinandens forudsætninger.   
  • Du er en konstruktiv teamspiller, der har mod på at være medskaber af fremtidens skole på Østerbro.  
Vi sætter elevens udvikling og læring i fokus på nye måder  
Skolen har et stort vejlederkorps, og vi har en fokusordning på alle årgange, som sætter den enkelte elevs læring og trivsel i centrum ved individuelle samtaler. Som et nyt tiltag, indfører vi linjer i skolens ældste klasser. Derudover er Strandvejsskolen kompetencecenter for it og læring. Det betyder, at skolen har en stor opgave internt og eksternt på de øvrige københavnske skoler, hvor målet er at løfte digitaliseringen i forhold til læring og undervisning.  
 
Mere information
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte skoleleder Michael Jørgensen eller souschef og Trine Borch på 3366 7900.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 27. juni 2018.  
Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 28. juni og fredag den 29. juni.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.