Ambitiøs akademisk generalist til Koncern IT

Brænder du for digitalisering af den offentlige sektor? Har du proces- og organisationsforståelse udover det sædvanlige? Og vil du være med til at optimere Københavns Kommunes fælles it? Så er du måske en af vores nye kollegaer i kontoret for Strategi og Analyse. 
 
Om stillingen  
Københavns Kommune har en ambition om at være førende på it-området i den offentlige sektor. Hvis du vil hjælpe med at opfylde den ambition, har kommunens tværgående it-funktion, Koncern IT, en ledig stilling i Kontoret for Strategi og Analyse, der består af 20 engagerede medarbejdere, der hver dag bistår Københavns Kommune med strategi- og forretningsudvikling på it-området.  
 
Du bliver en del af kontorets stabsteam på 10 medarbejdere. Teamet har en tværgående funktion i Koncern IT og blandt kerneopgaverne er sekretariatsbetjening af en række it-fora på både strategisk, operationelt og it-fagligt niveau, understøttelse af Koncern IT’s direktion med oplæg, udarbejdelse af indstillinger, notater, business cases og analyser samt at indgå i strategiske indsatsspor og forbedringstiltag.  
 
Du skal trives i en til tider hektisk og omskiftelig hverdag, hvor du både har faste opgaver, skal indgå i aktuelle tværgående indsatser og samtidig skal håndtere presserende bestillinger fra direktionen eller fra rådhuset. Vi forventer derfor, at du har: 
  • en relevant akademisk uddannelse inden for eksempelvis samfundsvidenskab eller it 
  • stærke skriftlige kompetencer og evne til at formidle tekniske problemstillinger 
  • god procesforståelse, økonomisk forståelse og gode koordineringsevner 
  • erfaring med ledelsesbetjening, oplæg, indstillinger og notater 
  • en strategisk og analytisk tilgang til opgaverne og evne til at skabe løsninger under krydspres 
  • en fleksibel og serviceminded arbejdsform og at du kan bevare overblikket og humøret – også i pressede situationer. 
Hvad skal du?  
Stillingen vil indeholde en kombination af faste opgaver, koordination af strategiske indsatser og forbedringstiltag samt oplæg, indstillinger, business cases og notater for direktionen. Derudover er det en af kontorets opgaver at medvirke til den overordnede koordinering og styring ift. gennemførelse af det tværkommunale monopolbrud og grunddataprogram i Københavns Kommune. Du vil sammen med dine kollegaer blive en del af det arbejde, som blandt andet indebærer koordination af fremdrift i projekterne i fagforvaltningerne, styring af tværgående aktiviteter og sikre økonomiopfølgning. Arbejdet indebærer også interessevaretagelse ift. KL og KOMBIT. 
 
Hvem er du? 
Du har stærke samarbejdsevner samt organisatorisk og økonomisk forståelse, og du har mod på at løse nogle af kommunens komplekse opgaver. Du trives med at have en bred kontaktflade lige fra topledelse til faglige specialister.  
 
Både erfarne kandidater og nyuddannede med relevant erfaring fra studiejobs eller organisationsarbejde kan komme i betragtning.  
 
Hvad tilbyder vi? 
Hos os får du et job med stor betydning for landets største arbejdsplads og dens udvikling. Vi befinder os i et krydsfelt mellem kommunens kerneforretning og it, og du kommer både til at lære noget om it, økonomi, politik, analyser, interessenthåndtering og strategi. Der er gode muligheder for at præge dine arbejdsopgaver og at være med dér, hvor digitaliseringen af kommunen sker. Koncern IT er en levende arbejdsplads med en uformel omgangstone, kollegaer med forskellige faglige kompetencer, sociale aktiviteter og fleksible arbejdsforhold. Vi går desuden op i at sikre gode muligheder for karriere- og kompetenceudvikling.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Der ønskes tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår er ifølge gældende overenskomst og afhængigt af dine kvalifikationer. Stillingen er på 37 timer ugentligt med flekstidsordning. 
 
Vil du vide mere? 
Du er velkommen til at ringe til kontorchef Mikkel Folmø på 2777 2171 eller teamkoordinator Tobias Aarsø Larsen på 2966 4045, hvis du ønsker at vide mere om stillingen.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 19. februar 2018.  
 
Om Koncern IT 
Koncern IT er med ca. 400 medarbejdere et af landets største it-arbejdspladser. Vi betjener Københavns Kommunes syv forvaltninger med leverancer og udvikling af it-værktøjer til den daglige drift. Vi er både ansvarlige for sikker it-drift og analyse og udvikling af nye, store it-løsninger. Jo bedre vi er til vores arbejde i Koncern IT, desto større råderum får politikerne og vores 45.000 kolleger i kommunen til at prioritere velfærd og service til gavn for borgere og virksomheder i København.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.