Aflastningsfamilie til tre søskende

Center for Familiepleje søger en godkendt aflastningsfamilie til tre søskende – to drenge og en pige – på 6 år, 4 år og 2 år. Omfanget er fra torsdag-søndag hver anden uge med mulighed for udvidelse af flere døgn, op til 12 døgn pr. måned. 
 
Børnene har udenlandsk baggrund, og bor sammen med deres forældre. Børnene er vant til at sove sammen. Den ældste dreng beskrives som en kvik dreng, der er meget interesseret i omverdenen, han har dog meget begrænset viden om omverdenen. Han beskrives også som meget forstående, kærlig og tillidsfuld og med en god social forståelse. Han har mange venner og er vellidt blandt kammerater. Han elsker at bruge sin krop og går til fodbold. Han er vant til at klare mange ting selv i hjemmet. Han er ikke sprogligt alderssvarende. Han er en sårbar dreng og har svært ved at koncentrere sig. 
 
Den mellemste pige beskrives som sød og kærlig. Hun er ikke sprogligt alderssvarende. Hun kan hurtigt blive utryg, specielt når hun ikke føler sig hørt. Hun kan af og til blive indadvendt. Hun er meget selvkørende. 
 
Den yngste dreng er en glad, kærlig og charmerende dreng. Han er alderssvarende motorisk. Han er påbegyndt sproglig udvikling og er tydelig i sit kropssprog. Han vil gerne selv bestemme. 
 
Vi søger en aflastningsfamilie, som kan stimulere børnene både sprogligt og i forhold til deres almene viden. Familien skal bo i København eller tæt på, da aflastningen også vil finde sted på hverdage, hvor børnene skal i skole/institution. Som aflastningsfamilie skal I derfor have mulighed for at køre børnene til og fra skole/institution. I må gerne have dyr.  
 
Alle børnene har brug for tydelige rammer og struktur.  
 
Vi tilbyder 
  • råd og vejledning fra en fast familieplejekonsulent  
  • fire årlige temaaftener med fokus på aktuelle emner  
  • honorar: 6 x vederlag pr. barn.  
Mere information 
Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Jette Gram på 2611 3146. 
 
Ansøgningsfrist senest torsdag den 1. marts 2018. 
 
Send din ansøgning mærket "JG/2018-15" sammen med plejetilladelse og socialrapport til: 
Eller til: 
Center for Familiepleje 
Griffenfeldsgade 44, opgang 6, 1. sal 
2100 Nørrebro. 
 
Du kan også søge stillingen via nedenstående link. 
 
Om Center for Familiepleje  
Center for Familie er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en vidensbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser og temaaftner, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne plejefamilie, bl.a. gennem vores videnscenter og kursusvirksomhed. Læs om os på: centerforfamiliepleje.kk.dk.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.