Aflastningsfamilie til dreng på 5½ år

Er I godkendt som aflastningsfamilie, og kan I skabe trygge rammer for en dreng på 5 1/2 år to weekender pr. måned?
Så er det jer, Familieplejen København søger.

Drengen er glad for at lave aktiviteter uden for hjemmet. Han er glad for at komme i svømmehallen, på legeplads, spille fodbold, cykle og være aktiv. Han er nysgerrig på sin omgivelser, initiativrig og kærlig. Han er glad for tæt voksenkontakt.

Han har sproglige udfordringer og er blevet skoleudsat, da han ikke er skoleparat. Han går derfor fortsat i børnehave og skal fortsætte med dette endnu et år.

Det er vigtigt, at I som aflastningsfamilie har fokus på hans behov for omsorg, nærvær og kontakt.

Omfanget er hver anden weekend fra fredag til søndag.

Om jer

  • I er godkendt som aflastningsfamilie.
  • I bor maximum en times kørsel fra København.
  • I kan hente og bringe drengen i København.
  • Som aflastningsfamilie består I af en enlig eller et par.
  • Der må gerne være andre børn i aflastningsfamilien.

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i vores brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner – se kursusplan på vores hjemmeside.

Honorar: 6 x vederlag

Mere information
Du kan få flere oplysninger hos familieplejekonsulent Jette Gram på 2611 3146.

Ansøgningsfrist senest mandag den 24. maj 2021

Send din ansøgning mærket "JG/2021-46" sammen med plejetilladelse og socialrapport til:
familieplejen@kk.dk
Eller til:
Familieplejen København/Center for Familiepleje
Svendborggade 5, 3. sal
2100 København Ø

Du kan også søge via nedenstående link.

Om Familieplejen København
Familieplejen København (tidl. Center for Familiepleje) er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en vidensbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne plejefamilie, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs om os på: centerforfamiliepleje.kk.dk.