Aflastningsfamilie til dreng på 5 år (syv døgn om måneden)

Er du/I en godkendt aflastningsfamilie, der kan skabe forudsigelige rammer for en dreng på 5 år i et omsorgsfuldt og udviklende miljø?

Så kan det være dig/jer, Familieplejen København søger.

Drengen beskrives af dem han kender som en glad, energisk og meget aktiv dreng. Hans børnehave beskriver, at han elsker at lege, spille spil, har en rigtig god fantasi, er kreativ og kan lide at tegne. Han er glad for at røre sig og spille fodbold. Han bliver også beskrevet som en følsom dreng, der har brug for nærhed og kram.

Drengen har brug for struktur og guidning i forhold til at indgå i børnefællesskabet. Han modtager særlig pædagogisk støtte i børnehaven, hvor de bruger piktogrammer i løbet af dagen og timetimer ved frokost.

Drengen har behov for et omsorgsfuldt, struktureret og forudsigeligt miljø, hvor der især er fokus på regulering og følelseshåndtering. Han har brug for støtte til positiv udvikling, herunder det at kunne indgå mere balanceret i sociale relationer.

Som aflastningsfamilie skal du/I have kendskab til sårbare børn.

Aflastningen er fordelt på hver anden weekend fra fredag til søndag.

Vi lægger vægt på, at I:

  • Er godkendt som aflastningsfamilie
  • Ikke har helt små børn i familien
  • Har kendskab til det omsorgssvigtede lille barn
  • Kan skabe et forudsigeligt miljø
  • Har kendskab til det mindre barns udvikling
  • Kan arbejde struktureret, relationelt og med følelseshåndtering
  • Er aktive og har lyst til leg, spil og udendørsaktiviteter
  • Er indstillet på forældresamarbejde
  • Kan hente og bringe til og fra aflastning
  • Gerne bor i Københavnsområdet eller på Sjælland

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i Familieplejen Københavns brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner. Se vores kursusudvalg her: https://familieplejen.kk.dk/kurser

Honorar: 7 x vederlag.

Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Tina Jørgensen på 5162 5093 eller via BT48@kk.dk.

Ansøgningsfrist senest torsdag den 28. oktober 2021

Send ansøgning mærket TJ/2021-118 sammen med plejetilladelse og socialrapport til:
familieplejen@kk.dk

Eller til:
Familieplejen København
Svendborggade 5, 3. sal
2100 København Ø

Du kan også søge via nedenstående link.

Om Familieplejen København
Familieplejen København (tidl. Center for Familiepleje) er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en videnbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne familiepleje, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs mere om os på: familieplejen.kk.dk.