Aflastningsfamilie til 7-årig pige

Er I godkendt som aflastningsfamilie, og kan I skabe trygge og nærværende rammer for en pige på 7 år?
Så er det jer, Familieplejen København søger.

Omfanget er hver anden weekend fra fredag til søndag, og 10 ekstra døgn årligt til fri disposition ved behov.

De, der kender pigen beskriver hende som en glad pige med energi og som alderssvarende fungerende. Hun er glad for at være aktiv og for at lave forskellige aktiviteter som fx svømmehallen, trampolin, legeplads, biograf, børneteater, gå ture, museum mv.

Der er brug for, at I som aflastningsfamilie kan give pigen fuld opmærksomhed og nærvær samt nogle gode, sjove og lærerige oplevelser.

Om jer

  • I er godkendt som aflastningsfamilie.
  • I kan hente og bringe i København.
  • I bor i eller tæt på København.
  • Som aflastningsfamilie består I af en enlig eller et par.
  • I må gerne have dyr, fx en hund.
  • I skal helst ikke have mindre børn.

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i vores brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner – se kursusplan på vores hjemmeside.

Honorar: 5 x vederlag.

Mere information
Du kan få flere oplysninger hos familieplejekonsulent Jette Gram på 2611 3146.

Ansøgningsfrist senest mandag den 24. maj 2021.

Send din ansøgning mærket "JG/2021-47" sammen med plejetilladelse og socialrapport til:
familieplejen@kk.dk
Eller til:
Familieplejen København/Center for Familiepleje
Svendborggade 5, 3. sal
2100 København Ø

Du kan også søge via nedenstående link.

Om Familieplejen København
Familieplejen København (tidl. Center for Familiepleje) er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en vidensbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne plejefamilie, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs om os på: centerforfamiliepleje.kk.dk.