Aflastningsfamilie til 5-årig dreng

Er I godkendt som aflastningsfamilie, og har I to weekender om måneden til en dreng på 5 år?
Så er det jer, Familieplejen København søger.

De, der kender drengen beskriver ham som en aktiv dreng, der er glad for at være udendørs. Han løber meget, og han er glad for at spille fodbold og udfolde sig fysisk. Han er glad for dyr og at bygge og reparere ting. Han kan også godt lide at tegne og være kreativ.

Drengen er god til at lege med andre børn og til at tage initiativ. Han kan være impulsstyret, og det kan af og til skabe konflikter med de andre børn.

Han har behov for tydelige voksne, og han søger voksenkontakten. Han kan finde ro, når han fordyber sig, og han er god til at blive guidet.

Omfanget er hver anden weekend fra fredag til mandag.

Om jer

  • I er godkendt som forstærket aflastningsfamilie.
  • Som aflastningsfamilie består I af en enlig eller et par.
  • I bor tæt på København, da drengen skal afleveres mandag morgen i børnehave.
  • I kan hente og bringe drengen i København.
  • I må ikke have jævnaldrende børn.
  • I må gerne have dyr.

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i vores brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner – se kursusplan på vores hjemmeside.

Honorar: 6 x vederlag 9 døgn pr. måned.

Mere information
Du kan få flere oplysninger hos familieplejekonsulent Jette Gram på 2611 3146.

Ansøgningsfrist senest mandag den 24. maj 2021.

Send din ansøgning mærket "JG/2021-50" sammen med plejetilladelse og socialrapport til:
familieplejen@kk.dk
Eller til:
Familieplejen København
Svendborggade 5, 3. sal
2100 København Ø

Du kan også søge via nedenstående link.

Om Familieplejen København
Familieplejen København (tidl. Center for Familiepleje) er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en vidensbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne plejefamilie, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs om os på: centerforfamiliepleje.kk.dk.