Aflastningsfamilie til 10-årig dreng til Familieplejen København

Er I godkendt som aflastningsfamilie, og kan I skabe trygge og nærværende rammer for en dreng på 10 år? Så er det jer, Familieplejen København søger.

Drengen er diagnosticeret med infantil autisme, ADHD og cerebral parese. Han går på en dagbehandlingsskole.

De, der kender drengen, beskriver ham som en kærlig, sjov, følsom og glad dreng med et glimt i øjet. Han er en begavet dreng, der trives bedst i selskab med ældre børn og voksne. Han har svært ved at indgå i sociale relationer med jævnaldrende børn og for mange børn omkring sig.

Han er alderssvarende sprogligt og kognitivt, og han er nysgerrig og videbegærlig. Han er glad for at tegne, og er dygtig til det. Han er glad for højtlæsning og er kreativ. Han er glad for musik og dans.

Drengen har et lavt selvværd og har derfor behov for ros og opmuntring. Han kan have vanskeligt ved at regulere følelser og har brug for tæt voksenguidning.

Drengen har et stort behov for at blive rummet og mødt, som den han er. Han profiterer af piktogrammer, time-timer, forberedelse ved skift, forudsigelighed samt belønningssystemer. Han har brug for at kunne trække sig og være alene uden for mange ydre stimuli.

Om jer

  • I er godkendt som forstærket aflastningsfamilie
  • I har kendskab til autismepædagogisk tilgang samt tålmodighed og rummelighed
  • Som aflastningsfamilie består I af en enlig eller et par
  • I bor max en time fra København, da drengen ikke magter lang transporttid
  • I skal kunne hente og bringe drengen i København
  • I må ikke have jævnaldrende eller mindre børn
  • I må gerne have dyr

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i vores brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner – se kursusplan på vores hjemmeside: https://centerforfamiliepleje.kk.dk/kurser

Honorar: 8 x vederlag

Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Jette Gram på 2611 3146 eller via e-mail: T856@kk.dk

Ansøgningsfrist: Mandag den 24. maj 2021

Ansøgning mærket JG/2021-48 sendes sammen med plejetilladelse og socialrapport til: familieplejen@kk.dk eller

Familieplejen København
Svendborggade 5, 3. sal
2100 København Ø.

Om Familieplejen København
Familieplejen København (tidl. Center for Familiepleje) er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en vidensbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne plejefamilie, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs om os på: centerforfamiliepleje.kk.dk.

Du kan også søge via nedenstående link