Aflastningsfamilie søges til dreng på 5 år

Er I godkendt som aflastningsfamilie, og kan I skabe trygge og forudsigelige rammer for en dreng på 5 år? Så er det jer, Center for Familiepleje søger.

Drengen bor alene med sin mor og går i børnehave. Familien har et lille netværk, og hans mor har et stort ønske om, at hendes søn kan blive en del af en 'almindelig' familie med far, mor og børn.

Børnehaven beskriver ham som en imødekommende og glad dreng, som er god til at lege og gerne vil være sammen med andre børn. Drengen er ikke alderssvarende sprogligt. Han kan opleves som ureguleret og kan have svært ved at koncentrere sig om én ting ad gangen. Han har derfor brug for, at de voksne omkring ham kan være tydelige i deres krav og har lyst til at stimulere ham sprogligt, fysisk og socialt.

Drengen har brug for stabile og nærværende voksne, som har overskud til at give ham gode, opbyggende oplevelser og mulighed for at indgå i et almindeligt familieliv. Der må gerne være andre børn i aflastningsfamilien, som han kan spejle sig i. Jeres hjem kan derfor være det rigtige for drengen, hvis I kan skabe trygge rammer, støtte op om hans trivsel og udvikling samt give omsorg. I skal også have lyst til at forpligte jer i et længerevarende engagement.

Omfanget er som udgangspunkt hver anden weekend.

Om jer

  • I er godkendt som aflastningsfamilie
  • Som familie består I af to voksne
  • I bor på Sjælland
  • Der må gerne være børn i familien

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i vores brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner . Se kursusplan på vores hjemmeside: https://centerforfamiliepleje.kk.dk/indhold/efteruddannelse-plejefamilier.

Yderligere information

Honorar: 6 x vederlag

Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Mette Bjerre Randorf på 4048 5761 eller via e-mail:k52d@kk.dk frem til og med den 3. april og igen fra den 14. til 15. april.

Ansøgningsfrist: 15. april 2020.

Ansøgning mærket MB/2020-31 sendes sammen med plejetilladelse og socialrapport til:
familieplejen@kk.dk eller
Center for Familiepleje
Svendborggade 5, 3. sal,
2100 København Ø.

Eller søg via nedenstående link senest onsdag den 15. april 2020

Om Center for Familiepleje   
Center for Familie er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en vidensbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser og temaaftner, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne plejefamilie, bl.a. gennem vores videnscenter og kursusvirksomhed. Læs om os på: centerforfamiliepleje.kk.dk.