Aflastningsfamilie snarest til dreng på 11 år

Er I godkendt som aflastningsfamilie, og har I to weekender om måneden til en dreng på 11 år?

Dem han kender, beskriver ham som en dreng, der både er glad for at hilse på andre mennesker og glad for sit eget selskab. Han har gode motoriske evner og er meget glad for fysiske aktiviteter, fx at tage på ture, klatre, løbe på løbehjul, rulleskøjter m.m. Han kan lide kreative aktiviteter, fx at arbejde med træ, og han kan lege selvstændige lege i længere tid. Han er oftest i godt humør, men kan blive vred, hvis han ikke får sin vilje.

Drengen er diagnosticeret med infantil autisme og forsinket psykomotorisk udvikling. Han har intet sprog, og han bruger primært lyde. Så erfaring med visuel kommunikation – fx boardmarker – vil være en fordel.

Drengen er impulsstyret og har brug for struktur og rutiner. Jeres hjem kan derfor være det rigtige for drengen, hvis I kan skabe forudsigelighed og være tydelige voksne.

Omfanget er hver 2. weekend fra fredag til søndag. Som aflastningsfamilie skal I være indstillet på at hente og bringe. Drengens mor beskrives som en aktiv og positiv samarbejdspartner.

Om jer

  • I er godkendt som aflastningsfamilie til middel/høj belastning
  • I bor tæt på København, max. 30 minutters kørsel
  • I er indstillet på at hente og bringe drengen
  • I er en familie, som består af en mor og en far
  • I må gerne have egne børn og plejebørn
  • I må gerne have dyr
  • I skal kunne tilbyde klar struktur og forudsigelighed
  • I er en kærlig og rummelig familie, som gerne har erfaringer med Infantil Autisme samt pædagogikken knyttet hertil

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i Center for Familieplejes brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner. Se vores kursusudvalg her: https://centerforfamiliepleje.kk.dk/indhold/efteruddannelse-plejefamilier

Honorar: 8 x vederlag

Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Helle Petersen på 2687 0018.

Ansøgningsfrist senest onsdag den 28. august 2019

Ansøgning mærket HP/2019-43 sendes sammen med plejetilladelse og socialrapport til
 
familieplejen@sof.kk.dk

Eller til
Center for Familiepleje
Svendborggade 5, 3. sal,
2100 København Ø.

Du kan også søge via nedenstående link.

Om Center for Familiepleje
Center for Familiepleje er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en videnbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser og temaaftner, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne familiepleje, bl.a. gennem vores videnscenter og kursusvirksomhed. Læs mere om os på: centerforfamiliepleje.kk.dk.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.